Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Havfauna
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvilken de ogsaa er nær beslægtede. Alle
Tusindben er Landdyr; derimod er Krebsdyrene
overvejende Havdyr. Af Ledormene er alle
Polychæter Havformer, Oligochæterne Land-
ell. Ferskvandsformer (enkelte i Brakvand);
Iglerne forekommer baade i Fersk- og Saltvand.
Alle Pølseorme (Gephyreer), Armfødder
(Brachiopoder), Pilorme (Chætognather, Sagitta) og
Enteropneuster (Balanoglossus) er Havdyr. Af
Hjuldyr er største Delen, af Mosdyr en ringe
Del Ferskvandsformer. Flad- og Bundorme er
nogenlunde ligelig repræsenterede i Land- og
H.; dog er Polycladerne udelukkende Havdyr.
Alle Pighude er Havdyr. Polypdyrene
(Coelenteraterne) er overvejende Havdyr: Koraldyrene
(Anthozoa), Storgoplerne (Acraspeda) og
Rørgoplerne (Siphonophorer) udelukkende,
Smaagoplerne (Craspedota) og Ribbegoplerne
(Ctenophora) med ganske enkelte Undtagelser.
Svampene (Spongia) er med enkelte Undtagelser
(Ferskvandssvampene, Spongilla m. fl.) Havdyr.
Urdyrene (Protozoerne) er talrige baade i
Havet og i Ferskvand; udelukkende Havdyr er
Badiolariernes uhyre store Orden, hovedsagelig
Ferskvandsdyr er Infusionsdyrene;
Rhizopoderne er talrige begge Steder, men spiller særlig
en stor Rolle i Havet (Foraminifererne).
H. falder i 3 naturlige Afdelinger:
Kystfaunaen ell. den littorale,
Dybhavsfaunaen ell. den abyssale og det aabne
Havs ell. den pelagiske Fauna.
Kystfaunaen omfatter de Dyr, der er knyttede til
Bunden og lever paa mindre Dybder, indtil c.
200—400 m’s Dybde. Dybhavsfaunaen omfatter
de Dyr, der lever fra c. 200—400 m indtil de
største Dybder, der findes i Havet, og som
ligeledes er knyttede til Bunden. Der er dog ingen
skarp Grænse mellem Kyst- og Dybhavsfaunaen.
Paa visse St. (f. Eks. i Sagami-Bugten, Japan) kan
udprægede Dybhavsformer findes paa
forholdsvis lavt Vand (50—100 m), og paa den anden
Side er der adskillige littorale Former, der ogsaa
kan leve paa meget store Dybder. Ofte skelnes
der mellem 3 Regioner: den littorale, den
kontinentale ell. archibenthale og
den abyssale. Den littorale Region omfatter
da kun de mindre Dybder, saa langt som
Plantevæksten gaar ned, til c. 100 m, medens
den kontinentale ell. archibenthale Region
omfatter Dybderne fra c. 100—c. 1000 m, og den
abyssale Dybderne under c. 1000 m. Det
aabne Havs Fauna omfatter de Dyr, der tilbringer
hele ell. en større Del af deres Liv i Havets
Overflade ell. øvre Vandlag, uafhængige af
Bunden. Dybhavsfaunaen kaldes ogsaa Benthos og
den pelagiske Fauna (en Del af den) Plankton.
Om Kystfaunaen lader sig vanskelig
sige noget alm., da den lever under
overordentlig forsk. Forhold paa de forsk. Egne af
Jordkloden. Et meget hyppigt Forhold er det, at
Ungerne er pelagiske, svømmer frit i
Overfladen, medens de Voksne lever ved Bunden, ofte
er fastvoksede dertil. Som oftest er Farverne
smukke og livlige, og ofte er der
Beskyttelseslighed ɔ: Dyrene ligner deres Omgivelser i
Farve og Udseende. En overordentlig stor
Indflydelse paa Dyrelivet har Vandets Temp. og
Saltholdighed, men netop heri er der stor
Forskel paa de forsk. Egne. I de varme Regioner
er Vandets Temp. altid temmelig høj, varierer
kun nogle faa Grader; jo længere man kommer
N. og S. f. Ækvator, des større bliver
Forandringerne i Vandets Temp., om Sommeren
varmt, om Vinteren ved Frysepunktet; hen imod
Polerne bliver Forandringerne igen ringere, der
er en temmelig konstant, men lav Temp. Dette
er af stor Bet. for de fleste Dyrs Udbredelse:
Dyr, der ikke kan taale store
Temperaturforandringer (stenoterme kaldes de), kan kun leve
i det varme ell. kolde Bælte; i det tempererede
Bælte kan kun leve saadanne, som kan taale
store Temperaturforandringer (euryterme). Som
Eksempel paa stenoterme Dyr kan nævnes de
revbyggende Koraller; de findes kun i den
varme Zone; hvor de et enkelt Sted
(Bermudas-Øerne) findes uden for Vendekredsene, beror
det paa, at Strømningerne fører det varme
Vand med, saa der i Virkeligheden er samme
Temperaturforhold som i det varme Bælte.
Euryterme er f. Eks. alle de Dyr, der har hjemme
ved Danmarks Kyster.
Disse Temperaturforhold i Forening med
andre Omstændigheder, særlig Landets Fordeling,
bevirker, at Kystfaunaen sondres i forsk.
Regioner, der hver har sit ejendommelige Præg.
(Kun ganske enkelte Former, f. Eks. en lille
Slangestjerne (Amphiura squamata), synes at
være kosmopolitiske). Man skelner mellem 6
saadanne Regioner, nemlig 1) den arktiske
Region, 2) den indo-pacifiske, 3) den
vestamerikanske, 4) den østamerikanske, 5) den
vestafrikanske og 6) den antarktiske Region. Den
første sondres igen i 3 Subregioner: den
arktisk-circumpolare, den atlantisk-boreale og den
pacifisk-boreale Subregion. Endelig danner
Middelhavet en særlig Subregion. Vor Kundskab er
endnu ikke stor nok til, at vi kan angive
Karakterformerne for alle disse Regioner, de er
foreløbig karakteriserede ved deres fys.
Forhold. Enkelte Forhold fordrer en nærmere
Omtale. Det er paafaldende, at den arktiske og
den antarktiske Fauna ligner hinanden saa
meget; ikke alene Slægter, men ogsaa Arter er
fælles, men findes (saa vidt man endnu ved)
ikke i de mellemliggende store Strækninger.
Af saadanne Arter, der angives at være fælles
for det nordlige og sydlige kolde Bælte, kan
nævnes: Pighajen (Acanthias vulgaris),
Bredflaben (Lophius piscatorius), Anchiovisen
(Engraulis encrassicholus), Brislingen (Clupea
sprattus), Havaalen (Conger vulgaris), en lille
Goplepolyp (Obelia geniculata). Af fælles
Slægter kan nævnes: af Fisk: Lycodes, Gymnelis,
Spinax, Raja, Sebastes, Agonus, Merluccius,
Myxine; af Søpunge: Boltenia og Styela, af
Krebsdyr: Lophogaster og Crangon, og langt fl.
kunde anføres. Ogsaa i den pelagiske Fauna
træffer man lgn. Overensstemmelser mellem
den arktiske og den antarktiske Fauna.
»Bipolare« kaldes disse Dyreformer, der er fælles
for de nordlige og sydlige Regioner. Nogen
sikker Forklaring af dette mærkelige Forhold kan
man endnu ikke give. En Del af de nævnte
Dyr vil vel nok efterhaanden blive fundne
ogsaa i de mellemliggende Regioner, saaledes som
det er lykkedes for Boreomysis’ Vedk. Ligesaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
