- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
55

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Havliček, Karel - Havlit - Havmaage - Havmolasse - Havmus ell. Helhoveder - Havmænd - Havn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hans Hjemkomst til Böhmen. Men endnu
stærkere træder hans kække Forsvar for
Tschechernes nationale Rettigheder og hans modige
Opposition mod Østerrigs centraliserende Politik
i Forgrunden. Som Udgiver af Bladene
»Národni noviny« i Prag og »Slovan« i Kutná Hora
beredte han Regeringen mange Vanskeligheder;
en fleraarig Internering i Brixen i Tyrol
nedbrød hans ikke stærke Helbred. 1855 fik han
Lov til at vende tilbage til Bøhmen, men døde
allerede i det flg. Aar. H.’s digteriske
Produkdon er kun lidet omfangsrig, men til Gengæld
i høj Grad original. Hans »Tyroler Elegier«,
en Skildring af hans Fængselsliv, udmærker
sig ved overlegen Vid og bidende Kritik; hans
»Vladimir den Hellige’s Daab« (først udkommen i
1877) er noget mere godlidende, men viser dog,
hvor let hos ham den spottelystne Satiriker
kunde faa Overhaand over Slavofilen. H.’s
Minde holdes højt i Ære af hans Landsmænd,
og siden 1880’erne er hans Navn under den
nationale Kamp med Tyskerne endog blevet en
Slags Kampraab. (»Saml. Skr«, i Virkeligheden
kun et Udvalg, Prag 1870). En Biografi af
Tüma udkom 1883).
(St. R.). H. C-e.

Havlit, se Ænder.

Havmaage, se Maager.

Havmolasse, se Molasse.

Havmus ell. Helhoveder (Holocephala,
af gr. ὅλος, hel, og κεφαλή, Hoved), en
Underorden af Bruskfiskene. Skelettet er brusket;
Rygraden dannes af en stavformet Chorda og
et omgivende Bindevævsrør; hertil slutter sig
bruskede Buer; Ganebrusken
(palato-quadratum) er vokset sammen med
Hjernekassen
. Fra de øvrige Bruskfisk afviger
H. især ved, at Gællespalterne er overdækkede
af Gællelaag, saa at der kun bliver een
ydre Gælleaabning paa hver Side
;
Issehuller mangler. Munden bærer faa og store
Tænder. Huden er nøgen. Med Hensyn til de
øvrige Bygningsforhold stemmer H. i
Hovedsagen overens med Tværmundene, men de har
dog ingen Kloak. H. lever i Havet, paa ret
anselig Dybde og har stor geografisk
Udbredelse. De deles i 3 Slægter, hvoraf
Kimærerne (Chimæra) er repræsenterede
i danske Farvande ved den nordiske H.
(Chimæra monstrosa Linn). Denne Fisk (se
Fig.) udmærker sig ved et højst aparte
Udseende. Hovedet har Form af en sammentrykt
Kegle og ender i en blød Snude; Kroppen er
temmelig høj, medens Halen, der er omtr.
dobbelt saa lang som det øvrige Legeme, taber
stærkt i Højde, indtil den bliver næsten
traadformig. Munden danner en lille Tværspalte paa
Hovedets Underflade, omgives af kødfulde
Læber og er væbnet med riflede Tandplader, 4
i Overmunden og 2 i Underkæben. Af de 2
Rygfinner er den første kort, men høj og
støttes af en mægtig, savtakket Torn; 2. Rygfinne
følger tæt bag første og strækker sig langt ud
paa Halen, men er i hele Strækningen meget
lav. Halefinnen bestaar af to langstrakte
Afdelinger, en øvre og en nedre, og foran, den sidste
findes en lille Gatfinne. Brystfinnerne er
særdeles store (deraf Navnet: Flyvehaj), og
Bugfinnerne sidder paa Siderne af
Tarmaabningen. Huden er glat og viser en tydelig
Sidelinie, der grener sig stærkt paa Hovedet.
Ryggen er rødbrun, Siderne sølvfarvede med mørk
Marmorering og Bugen hvid. Hannen (jfr Fig.)
besidder fremfor Hunnen en tornet Pandebrusk
samt ved Bugfinnerne et Par aflange, piggede
Parringsvedhæng. Den nordiske H., der
bliver omkring 1 Meter lang, forekommer
i det nordlige Atlanterhav, i Middelhavet
og ved Japan; ved Danmark er den
almindeligst i de dybe Dele af Skagerak,
men træffes ogsaa af og til i Kattegat og
Øresund. Den tager Fisk, Orme, skalklædte
Bløddyr, Krebsdyr og Pighude. Kødet spises ikke;
den store Lever er rig paa Olie, der anvendes
af Fiskerne som Smøremiddel mod forsk.
udvortes Skade. Den lægger Æg,
indesluttede i brune Hornskaller. Den sydlige
H.
(Callorhynchus antarcticus Lacép.) har
Snuden endende i en hammerlignende
Snabel samt en veludviklet, opadbøjet
Hale (sydlige stille Ocean og antarktiske
Hav). Endelig har Dybhavsekspeditioner
bragt en tredie Slægt (Harriotta) for
Dagen; denne Form, der er taget i det
nordlige Atlanterhav paa 1400—2000 m’s
Dybde, minder om den nordiske H., men har
en overordentlig lang og spids Snude. I
tidligere Jordperioder var H. langt
talrigere end i Nutiden, og deres jordfundne
Levninger kan paavises saa langt tilbage
som til de devoniske Dannelser.
Ad. J.

Havmus (Chimæra monstrosa).
Havmus (Chimæra monstrosa).


Havmænd, i (nyere) nordisk Folketro
mandlige Væsener af menneskeligt
Udseende, ejende Kvæg (jfr Havkøer),
fremkaldende Storm, modtagende Offer for ikke at gøre
Skade. I Eventyrene grumme (som Havjætter),
lidet fremtrædende i Visedigtningen, undtagen
i den sent tilblevne Agnete-Vise, hvor
Havmanden er blid og lokkende som Elverfolk.
(A. O.). H. El.

Havn, et til Dels indesluttet Vandareal, hvor
Skibe kan finde Beskyttelse mod Strøm, Isgang,
Bølgegang ell. Storm, og hvor de bekvemt kan
ind- og udskibe deres Ladning, blive eftersete,
reparerede, forsynede med Kul og Proviant ell.
modtage Ordrer m. m. For at dette kan ske
under alle Vejrforhold, maa H. være afspærret
fra det Farvand, hvorved den ligger, enten ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0063.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free