- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
56

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Havn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fremspringende Landtunger, Rev og Øer, ell.
ved kunstige Værker, de saakaldte
Havnedæmninger ell. Havnemoler, der dog
ikke fuldstændig afspærrer H. fra det ydre
Farvand, men lader een ell. nogle Passager, de
saakaldte Havnemundinger, aabne for
Trafikken.

H. benævnes forsk.: a) Efter den Anvendelse,
der gøres af dem: Koffardi- ell.
Handelshavne, der væsentlig tjener den alm. Handels
Interesser, Industri- ell. Fabriks-H., der
betjener visse bestemte Industrivirksomheder,
Tilflugts- ell. Nødhavne, der væsentlig
tjener som Tilflugtssted for Skibe i Havsnød.
Her i Landet er Frederikshavn H. opr. bygget
som en saadan, medens den største og mest
kendte Nødhavn er: »Portlandbill« ved den
engelske Kanal. Fremdeles: Fiskeri-H., der
væsentlig betjener Fiskefartøjer, Krigs- eller
Orlogs-H., der tjener som Station for
Orlogsfartøjer og dækkes af Befæstningsanlæg,
Karantæne-H., der tjener til deri at henlægge
Skibe, medens de ligger i Karantæne,
Lods-H., smaa H., hvor Lodsbaade henligger parate
til at gaa ud til lodssøgende Skibe.

b) Efter de Varer, der fortrinsvis losses i en
H., benævnes de: Transit-H., naar Varerne
kun oplægges for senere atter at udføres,
Eksport-H., hvorfra der væsentlig udføres
Landets Produkter, Import-H., der væsentlig har
Bet. for Indførsel af Varer fra Udlandet,
Petroleums-H., hvorved findes Lagere for
Petroleum o. l. brandfarlige Vædsker, og hvor
kun losses og indlades saadanne (disse H. er i
Reglen afspærrede ved en brandsikker
Indhegning mod det tilgrænsende Land og ved et
svømmende brandsikkert Lukke i Mundingen),
Tømmer-H. (Tømmergrave), hvor væsentlig
kun losses, lades og lagres Tommer,
Kulhavn, hvor væsentlig findes Kullosning og i
Kullagre.

c) Efter H.’s Administration skelner man
mellem: Stats-H., der styres og vedligeholdes af
Staten, Kommunal-H., der styres og
vedligeholdes af Kommunerne, Privat-H., der
ejes af Private (hertil hører de fleste
Fabrikshavne).

Statshavne i Danmark forefindes i Esbjerg,
Helsinggør, Frederikshavn; endvidere er Anholt
H., Hammerhavnen (Bornholm), Thyborøn H.,
Rørvig Landingsbro, Havnen ved Frederik VII’s
Kanal (Limfjorden), Læmoleanlæggene paa
Jyllands Vestkyst og de paabegyndte
Vestkysthavneanlæg ved Hirtshals og Hanstholm
Statsanlæg. Af disse administreres (vedligeholdes)
de tre førstnævnte H. paa Ministeriets Vegne
af Havneraad (Havnekommission i
Frederikshavn), af hvis 5 Medlemmer de 3, deriblandt
Formanden, beskikkes af Ministeriet for
offentlige Arbejder, de 2 andre af de respektive
Byraad. De øvrige Statshavne, Moler m. m.
administreres umiddelbart af Ministeriet gennem
Vandbygningsvæsenet. Alle andre Havne- og
Broanlæg o. l. er underlagt Ministeriets
Overtilsyn (gennem Vandbygningsvæsenet), saaledes
at der ingen større Nybygninger ell. Ændringer
maa foretages uden Tilladelse af Ministeriet
for offentlige Arbejder. De kommunale H.
administreres af de respektive Byraad gennem
et Havneudvalg, for hvilket Borgmesteren er
Formand. Overtilsynet føres, som nævnt, af
Ministeriet for offentlige Arbejder
(Vandbygningsvæsenet) i Henhold til L. af 26. Maj 1868
om Købstadkommunernes Styrelse m. v. (§ 16).
H. fører sit eget Penge- og Regnskabsvæsen,
der holdes adskilt fra Kommunens øvrige
Regnskab. Byraadet indsender hvert Aar til
Ministeriet et Overslag over H.’s Indtægter og
Udgifter for det kommende Regnskabsaar.
Ministeriet kan paalægge Byraadet andre og større
Arbejder end foreslaaet i Overslaget. Uden
Ministeriets Tilladelse maa H. ikke stifte Gæld ell.
udbetale Beløb, der ikke er opført paa
Overslaget, o. s. fr.

d) Efter som Varerne er undergivne
Toldkontrol ell. ej, benævnes de Toldhavne og
Frihavne.

e) Enkelte koreanske, kin. og jap. H., der
holdes aabne for Europæerne, benævnes
Traktat-H.

f) Efter som H. væsentlig besøges af
Kanalskibe (naar den ligger ved en Kanal), Flodskibe
(naar den ligger ved et Vandløb) ell. Søskibe
(naar den ligger ved et dybt Vandløb ell.
Havet), benævnes den Kanal-H., Flod-H. ell.
Sø-H.

Kanal-H. er i Reglen kun en Udvidelse
af Kanalen, hvorved den ligger, ofte i
Nærheden af en Sluse, og har saa godt som aldrig
dækkende Værker.

Flod-H. har som oftest dækkende Værker,
der dog ikke saa meget tjener til Dækning
mod Bølgegang som mod Isdrift og Strøm; de
dækkende Værker bestaar i Reglen kun af en
enkelt Mole ført parallelt med Strømmen og i
landfast Forbindelse med Bredden ved sin op
ad Vandløbet vendende Ende, medens
Indsejlingen til H. sker ved den nedad vendende, mellem
et ved denne Ende anbragt Molehoved og et
lgn. ført ud fra Bredden. Flodhavne, i hvilke
Skibe ligger om Vinteren i Læ for Isdrift paa
Vandløbet, kaldes Vinter-H.

Sø-H. ligger enten ved sejlbare Floder, der
munder ud i Havet, ell ved Havet; de
allerfleste af disse ligger ved Steder, hvor der
findes betydeligt Tidevand, idet kun de Sø-H., der
ligger ved Floder, men langt fra disses
Mundinger, samt de, der ligger ved Indhave som
Middelhavet ell. Østersøen, samt ganske faa
andre, hvor lokale Forhold gør deres Indflydelse
gældende, har saa ringe ell. slet intet Tidevand,
at der ved H.’s Indretning og Brug kan ses
bort herfra.

Naar H. ligger paa en aaben Kyst, saa at der
kan rejse sig Bølger af Bet., vil det ofte af
Hensyn til den nødvendige Ro i selve
Havnebassinerne være hensigtsmæssigt foran disse at
indrette en Forhavn, i hvilken de gennem
Havnemundingen indtrædende Bølger kan
forløbe og afgive deres Kraft. I Forhavnen vil
desuden Skibene være i Stand til at løbe Farten
af sig, ligesom Sejlskibene her vil kunne bjerge
deres Sejl o. s. v. Forhavnen gør altsaa i saa
Henseende Tjeneste som en Art Red (se Fig. 1
og 2, der viser Grundrids af Skagen H. og den
projekterede Hanstholm H.). Medens Vidden og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/11/0064.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free