Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Havneafgift - Havnebassin - Havnebrødre - Havnebygmester - Havnedirektør - Havnedæmning - Havnefjord - Havnefjordit - Havnefoged, Havnekaptajn - Havnefondet - Havnemester - Havnemole - Havnepenge - Havnepoliti - Havneraad - Havnetid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mast, jfr Bekendtgørelse 16. Jan. 1905 fra
Ministeriet for offentlige Arbejder. De detaillerede
Regler om de nævnte forsk. Afgifter foreligger
samlede i »Bestemmelser vedrørende Vareafgift,
Bolværkspenge m. v. i Kbhvn’s Havn, samlede
af Kbhvn’s Havneforvaltning« (1917).
I Provinshavnene erlægges Skibsafgifter af
Skibene samt Vareafgifter for Benyttelsen af
Havnene og Bolværkerne i Henhold til de for
hver By gældende Havne- og Brotakster, se
Havnepenge og Bropenge. De
vanskelige økonomiske Forhold for Landets Havne
har under Verdenskrigen medført
ekstraordinære Forhøjelser paa 50—100 % af Afgifterne,
og yderligere Forhøjelser er sandsynlige.
Fr. T.
Havnebassin [-ba’sæŋ], se Havn og Kaj.
Havnebrødre, se Havne.
Havnebygmester, se Havnevæsen.
Havnedirektør, se Havnevæsen.
Havnedæmning, se Mole.
Havnefjord, se Hafnarfjörður.
Havnefjordit kaldte Forchhammer den hvide
Feldspat i en meget grovkornet Doleritlava fra
Havnefjord S. f. Reykjavik; v. Rath har vist,
at H. er alm. Labrador.
(N. V. U.). O. B. B.
Havnefoged, Havnekaptajn, se
Havnevæsen og Havnepoliti.
Havnefondet kaldes i Norge et Fond for
»Havnearbejder, Mærker og Fæstigheder samt
for Ulykkesforsikring for Fiskere«, oprettet
ved L. 24. Maj 1873, se ogsaa L. 19. Aug. 1908
og 25. Juli 1910. H. dannes ved en
Udførselsafgift af Fiskevarer, som opkræves i
Forbindelse med Toldintraderne. H.’s nærmere
Anvendelse ved Siden af Statsbidrag bestemmes
af Stortinget ved særskilt Bevilling, se L. 18.
Aug. 1911. Afgiften udgjorde i Budgetaaret
1918—19 255097 Kr 10 Øre; pr 30. Juni 1919 var
Beholdningen 246195 Kr 40 Øre. H. bestyres
umiddelbart under Departementet for de
offentlige Arbejder.
K. Ø.
Havnemester, se Havnepoliti.
Havnemole, se Mole.
Havnepenge kaldes den Afgift, som i
danske Provinshavne opkræves af Skibe, der
benytter Havnen ell. de ved samme tilvejebragte
fordybede Løb. Afgiften erlægges efter en af
Ministeriet for offentlige Arbejder approberet
»Havne- og Brotakst«, der fastsættes for 5 Aar
ad Gangen og giver ensartede Regler for
Opkrævningen; men Afgiften, der andrager et vist
Beløb pr. Reg. T., kan være af forsk. Størrelse
i de enkelte Havne. H. opkræves med det
fastsatte Beløb af Skibenes fulde Tonnage, uden
Hensyn til, hvad ell. hvor meget der losses ell.
lades, og saavel ved Ind- som ved Udgaaende
(dog ikke mere end een Gang i samme Uge). Af
Varer, som losses ell. lades, betales der
Bropenge. H. er som Regel lavere for Skibe,
hjemmehørende i Tolddistriktet, end for
udenbys (indenlandske ell. fremmede) Skibe;
udenbys Skibe maa derhos ofte betale en
Overligge-Afgift, naar de henligger ud over 6 Uger. Af
uprivilegerede Staters Skibe svares et Tillæg til
den tarifmæssige Afgift af dennes halve Beløb.
Særlige Lempelser og Regler er givne for
Letterfartøjer, Bugserfartøjer, Fiskekvaser,
Orlogsskibe og visse andre Statsskibe, Lystfartøjer,
Havariskibe o. s. v. — I specielle Tilfælde
betales der endvidere Kølhalingspenge
(naar Skibene kølhales, krænges ell.
underkastes andre større Reparationer i Havnen) og
Ballastpenge (naar der indtages ell.
udkastes Ballast). I Statshavnene ved Helsingør,
Frederikshavn og Esbjerg gælder tilsvarende
Regler som ved de øvrige Købstæders
Havne. Disse sidste er kommunale og har deres
egen Kasse, hvis Indtægter og Udgifter skal
holdes adskilte fra Købstadens alm. Kasse, og
hvis Midler alene kan anvendes til Havnens
Bedste. Om tilsvarende Afgifter til Kbhvn’s Havn
se Bolværkspenge og Havneafgift.
(C. W. K.). Fr. T.
I Norge bestaar Havnekassens Indtægter
væsentlig af Bryggepenge, d. e. Betaling for
Benyttelse af Brygge. Iflg. Havnel. 10. Juli 1894,
§ 55, erlægges disse efter Takst, som fastsættes
af Kongen, hvis Bryggen tilhører Staten, men
af Kommunestyret med kgl. Stadfæstelse, hvis
den tilhører Kommunen ell. er opført for
Havnevæsenets Regning. Viser det sig, at
Havnekassens Indtægter af Bryggepenge ikke
er tilstrækkelige til de beregnede Udgifter, kan
Kommunestyret med kgl. Stadfæstelse
bestemme, at der bevilges et Tillæg af indtil 1 % til
Stedets Toldindtægter (§ 28). Viser fremdeles
Havnekassens Indtægter sig utilstrækkelige, kan
Kommunestyrelsen bestemme, at der af
Fartøjer, som losser ell. lader i Havnen, skal
svares en yderligere Afgift, der beregnes pr.
Reg. T., som Varerne optager. Maksimum er
her 10 Ø. pr t for Fartøjer, som er ankomne
fra ell. bestemte til Udlandet, men 5 Ø. pr t
for Fartøjer i indenrigsk Fart. Denne Afgift
erlægges ikke mere end een Gang for Losning og
een Gang for Ladning i hver Maaned. For
Fartøjer under 50 t’s Drægtighed falder den helt
bort, og for Dampskibe, som gaar i
regelmæssig Rute, nedsættes den til en Fjerdedel (§ 29).
K. Ø.
Havnepoliti. Til at vaage over
Efterkommelsen af de for en Havns Benyttelse givne
Ordensforskrifter er der i Alm. ansat særlige
Funktionærer (Havnefoged, Havnemester etc.). For
Kbhvn’s Havns Vedk. paahviler dette Tilsyn
den under Havnedirektøren staaende
Havnemester, der til Assistance ved dets
Gennemførelse har fl. Havnefogder, Brofogder,
Havnebetjente, Brovægtere m. fl. Alle disse
Funktionærer benævnes i denne deres Virksomhed under
eet H. De nærmere Regler om den H.
tilkommende Myndighed findes, for saa vidt angaar
Kbhvn’s Havn, i Reglementet 1. Juli 1910,
bekendtgjort 15. Septbr s. A., jfr i øvrigt L. Nr
107 af 29. Apr. 1913 om Bestyrelsen af Kbhvn’s
Havnevæsen og Vedtægt af 30. Marts 1914.
E. T.
Havneraad, se Havnevæsen.
Havnetid, den Forsinkelse, Flodbølgen
(Tidevandsbølgen) lider paa Vejen til det
betragtede Sted. Klokkeslettet for et Steds Højvande
(daglig Højvande, Flod) paa en bestemt Dag
kan saaledes findes ved at addere H. for det
paagældende Sted til Klokkeslettet for
Maanens Kulmination. Dette Klokkeslet findes for
hver Dag i Aaret angivet i den af Kbhvn’s
Univ. udgivne Almanak, hvor man desuden kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
