- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
62

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Havnetid - Havnevæsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

faa Oplysning om H. for de danske
Havnestæder. De bedste Oplysninger herom findes
dog i »Danske Lods«. Naar H. f. Eks. for
Esbjerg angives til 2 Timer og 21 Min., da er det
dette Tal, man skal addere til det i Kalenderen
under Rubrikken »Højvande« paa den
paagældende Dag angivne Klokkeslet for at finde
Tidspunktet for Højvandets Indtræffen. Ved
Havne med større Tidevand spiller H. en
vigtig Rolle, bl. a. af Hensyn til Besejlingen.
J. M.-P.

Havnevæsen betegner dels Havneforhold i
Alm., dels benyttes dette Ord ofte som
Betegnelse for den enkelte Havn som Institution, f.
Eks. »Kjøbenhavns H.«. Adgangen til Anlæg af
ny Havne er begrænset ved Statens
Højhedsret over Søterritoriet. I Danmark er derfor
Landbrugsministeriets Tilladelse fornøden til
saadanne Anlæg.

Havnene kan inddeles i Orlogshavne,
Handels-(Koffardi-)havne og Fiskerihavne. Hvor
Orlogshavn og Handelshavn findes jævnsides, er i
Reglen en Del af Havnen udelukkende underlagt
vedkommende Marines Raadighed, medens den
øvrige Del af Havnen er underlagt den civile
Havneadministration.

Handels- ell. Koffardihavnene ligger i
Reglen i ell. ved en By. Deres Bestyrelsesforhold
er meget forsk. I Udlandet ejes Havnene som
oftest af vedk. By og bestyres af Byraadet ell.
et af dette valgt Havneudvalg. Andre Havne —
især Havne, der tillige er Orlogshavne — er
Statshavne og bestyres af Statsembedsmænd.
Endelig findes i Udlandet en Del private Havne
og Dokker, der ejes af Aktieselskaber og
bestyres af de af dem ansatte Funktionærer.

Havneadministrationen omfatter
Havnepolitiet og den tekn. Administration, som
bestyrer alle tekn. Arbejder ved Havnens
Nybygninger og Reparationer, og som ledes af en
Havneingeniør ell.
Havnebygmester.

I Danmark indtager Kbhvn’s Havn en
særlig Stilling som selvstændig og selvejende
Institution, der indtil 1. Jan. 1914 bestyredes af
et Havneraad og en Havnekaptajn
under ministerielt Overtilsyn. Efter L. af 29.
Apr. 1913 ledes Kbhvn’s H. nu af en
Havnebestyrelse paa 17 Medlemmer, under hvilken en
Havnedirektør leder Havnens Drift i Henhold
til den gældende Lovgivning og de af
Havnebestyrelsen trufne Bestemmelser. En Vedtægt
af 30. Marts 1914 fastsætter de nærmere
Bestemmelser for Havnens Bestyrelse. Dernæst
findes udenfor Kbhvn 5 Statshavne nemlig ved
Frederikshavn, Helsingør og Esbjerg samt ved
Skagen og Hammeren. Frederikshavns Havn
bestyres af en Havnekommission, der bestaar
af Havneingeniøren som bestandigt ledende
Medlem af Kommissionen, 2 af Ministeriet for
offentlige Arbejder og 2 af Byraadet valgte
Medlemmer. Helsingør og Esbjergs Havne
bestyres af et Havneraad, sammensat som i
Frederikshavn. Havneingeniøren er Medlem af
dette Raad, men Ministeriet beskikker for et
Tidsrum af 6 Aar ad Gangen et af Raadets
Medlemmer — f. T. Havneingeniøren — til at
fungere som Formand. Skagens og Hammerens
Havne bestyres af Vandbygningsvæsenet.
Statshavnene har ingen særskilte Midler, deres
Indtægter tilfalder Statskassen, og alle Udgifter
saavel til ny Arbejder som til Vedligeholdelse
afholdes ligeledes af Statskassen i Medfør af
Bevillinger paa de aarlige Finanslove. De øvrige
Købstadhavne er kommunale Havne, der ejes
af vedk. Købstæder og bestyres i Henhold til
L. af 26. Maj 1868 § 16 af Byraadene. Havnenes
Midler skal dog holdes adskilte fra Købstadens
alm. Kasse og maa kun anvendes til Bedste for
dem selv. Ministeriet for offentlige Arbejder har
Overtilsynet med Havnebestyrelsen. I Henhold
til et af nævnte Ministerium udfærdiget
Forvaltningsreglerne ledes den ordinære Drift for
de fleste Havnes Vedk. af et bl. Byraadets
Medlemmer valgt Havneudvalg. Ordenens
Opretholdelse m. m. sker som oftest i Henhold til et
af nævnte Ministerium udfærdiget
Ordensreglement. Det daglige Tilsyn med Havnen føres af
en Havnefoged.

I Danmark findes endelig foruden de to
Staten tilhørende Fiskerihavne ved Anholt og
Thyborøn, der bestyres af Vandbygningsvæsenet,
en Mængde Fiskeri- og Baadehavne, der enten
ejes af vedk. Landkommune, af Fiskerlav ell. af
Private. De styres ligeledes under Overtilsyn af
Ministeriet for offentlige Arbejder, men der
gælder ingen fælles Regler herom. Til mange af
disse Havne har Staten for Fiskeriets Skyld
ydet betydelige Tilskud, enten i Form af Gaver
ell. rentefri Laan.

I Norge er H. ordnet ved »Lov om Havne-
og Ringevæsenet m. v.« af 10. Juli 1894. Efter
denne skal der for enhver Købstad og ethvert
Ladested med eget Kommunestyre være et
Havnestyre, der som Regel bestaar af
Magistraten, Politimesteren, et Medlem af
Formandskabet, to Søkyndige, der vælges af
Kommunestyret, samt, hvis Havnedistriktet omfatter
større ell. mindre Dele af Landkommuner,
tillige en Repræsentant for hver af disse, for saa
vidt vedk. Herredsstyrelser derom fatter
Beslutning. Ved Kommunestyrets Beslutning kan
Antallet af de valgte Medlemmer forøges til 4.
Det paaligger Havnestyret at drage Omsorg
for, at Havnen og de til samme hørende
Indretninger holdes i forsvarlig Stand, at give
Regler for god Orden i Havnen og at vaage over
Havnens Økonomi, der holdes udsondret fra de
øvrige kommunale Regnskaber. Havnestyret
skal sammentræde med Havnedirektøren, naar
han forlanger det, og skal tilstille ham Udskrift
af Forhandlingerne i Møderne samt Afskrift af
Havnekassens Regnskaber. For ethvert
By-Havnedistrikt beskikkes af Departementet for
de offentlige Arbejder en Havnefoged, der
har at føre det daglige Tilsyn med Havnen.
En væsentlig Del af sin Løn oppebærer denne
Funktionær, hvor hans Stilling ikke er gaaet
over til en fast lønnet, i Sportler, de saakaldte
Havnefogedpenge, der afkræves ethvert
Fartøj, der losser ell. lader i Havnen, efter en i
Loven fastsat Takst; i sidste Tilfælde tilflyder
denne Afgift Havnekassen. I de senere Aar er
der i fl. Udhavne oprettet et Havnestyre,
bestaaende af 3 Medlemmer, af hvilke een er
udnævnt af Kongen. Samtlige Havne og Farvand,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/11/0070.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free