- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
71

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haxo, François Nicolas Benoît - Haxthausen - Haxthausen, Frederik Gottschalck

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han Befæstningen af Hamburg, blev Chef for
Ingeniørkorpset, overgik efter Slaget ved
Dresden til Vandamme’s Korps og fangedes ved
Kulm. Under Ludvig XVIII kom han i Spidsen i
for Gardens Ingeniørkorps, og senere ansattes
han som Generalinspektør for Ingeniørvæsenet,
uagtet han ved Napoleon’s Tilbagekomst fra
Elba var gaaet over til denne og havde kæmpet
med særlig Dygtighed ved Waterloo. 1832
ledede H. Belejringen af Citadellet i Antwerpen
og sluttede sin milit. Virksomhed med Forslag
til Befæstning af Paris, et Forslag, der
gennemførtes efter hans Død. Ludvig Filip
ophøjede ham til Pair af Frankrig. H. har
udrettet betydeligt paa Fæstningsbygningens
Omraade, og et af ham konstrueret kasematteret
Batteri, hvis Formur dækkedes af Jord lige til
Skydeskaarene, fik Navn efter ham (»det
Haxo’ske Batteri«). Foruden det ovf. nævnte
Befæstningsanlæg har H. udført Befæstningerne
af Bitsch og Genève og haft en væsentlig Andel
i Anlæggene ved Dardanellerne 1807.
B. P. B.

Haxthausen, ældgammel fra Westfalen og
Sachsen stammende Adelsslægt, der fører to
skraatliggende, sammentømrede Sølv Vognlætter
i rødt Skjold, paa Hjelmen to røde Vinger, hver
belagt med Skjoldmærket i udadvendt Stilling.
Johan v. H. til Appenburg og Böckendorff
nævnes 1280 som Hofmester i Paderborn, et
Embede, der i lange Tider gik i Arv til
Slægtens Ældste. I 15. Aarh. opstod to Hovedlinier,
den hvide ell. Appenburg-Linien og den sorte
ell. Tienhausen-Linien. Til den første hørte
Baron Maximilian Vilhelm H.
(1717—89), der naturaliseredes 12. Juni 1776 som dansk
Adel efter mange Aars Tjeneste i den danske
Hær; han beklædte senere Kommandantposten
i Fredericia og avancerede til Generalmajor.
Hans stadig blomstrende Efterslægt talte
Generalmajor Baron Henrik Christian H. (s.
d.). — Af den Tienhausen’ske Linie kom to
Brødre, Friherre Anton Wolff H. til
Tienhausen (1647—94) og Friherre Johan
Dietrich H.
til Eisborn (1652—1703), til
Danmark. Den førstnævnte ansattes 1669 som
Hof- og Jagtjunker hos Frederik III og
steg nu saa hurtig i Yndest ved det
danske Hof, at han allerede 1680 opnaaede
Embedet som Overstaldmester. Som saadan
virkede han utrættelig for Fornyelsen af
det berømte Stutteri paa Frederiksborg
og belønnedes med Dannebrogordenen. Han
sendtes senere gentagne Gange som Envoyé
extraordinaire
til forsk. tyske Hoffer, 1692
udnævntes han til Overlanddrost i Oldenburg og
Delmenhorst. Hans Hustru, Grevinde
Dorothea Justina Aldenburg, var Dronning
Charlotte Amalie’s Overhofmesterinde. Deres
ældste Søn, Kammerherre og Hvid Ridder,
Greve Christian Frederik H. til Tienhausen
(1690—1740), avancerede til Oberst, blev
Deputeret i Generalkommissariatskollegiet og sidst
Overlanddrost i Oldenburg og Delmenhorst; 6.
Apr. 1736 optoges han i den danske Grevestand.
Bl. hans Børn skal først nævnes
Gehejmekonferensraad, Kammerherre, Blaa og Hvid Ridder
Greve Gregers Christian H. til
Tienhausen (1733—1802), hvem en Række meget
vigtige Embeder blev betroet; han var saaledes
Gesandt ved det polske, senere ved det russ.
Hof, hvor han repræsenterede Danmark i de
kritiske Aar 1761—63, 1. Deputeret i
Generalkommissariatskollegiet, Medlem af Statsraadet,
Overhofmester paa Sorø Akademi,
Stiftamtmand i Sjælland og Præsident i det
vestindisk-guineiske Rente- og Generaltoldkammer. Han
skildres som meget pligtopfyldende og som en
Mand med betydelig Dannelse. Hans Søn,
Generalmajor, Kammerherre Greve Christian
Ove H.
til Tienhausen (1777—1842), blev
Hofmarskalk 1826, Overhofmarskalk og
Ordensmarskalk 1840. Med ham uddøde den grevelige
Linie. En anden Søn af Grev C. F. H.,
Generalløjtnant, Kammerherre og Hvid Ridder, Baron
Clemens August H. (1738—93), var
gennem en Aarrække Chef for Livgarden til
Fods, senere Kommandant i Kjøbenhavn.
Ovennævnte Friherre J. D. H. stod fra
sin Ungdom i dansk Krigstjeneste; han
kæmpede med Hæder paa talrige udenlandske
Valpladser og steg til Generalløjtnant. — Til en
yngre Gren af samme Linie hørte Etatsraad
Georg Frederik v. H. til Dronninglund
og Dallund (1665—1719), som var Staldmester,
først hos Prins Frederik (IV), siden hos dennes
Broder, Prins Carl, og Generalmajor
Frederik Gottschalck (Maximilian) H.
(1705—70), bl. a. Chef for
Landkadetkompagniet og Kommandant paa Fredrikssten. Af
sidstnævntes 12 Børn skal her nævnes Oberst
Arnold Frederik Ludvig H.
(1738—1813), norsk Statsraad og Generalløjtnant
Frederik Gottschalck H. (s. d.) og
Generaladjutant, Kammerherre Christian
Frederik H.
(1754—90). Den første af disse
Brødre blev Fader til Deputeret i
Generalkommissariatskollegiet, Direktør for den milit. Manege,
Ordensskatmester, Generalmajor, Kammerherre
Frederik Julius H. (1772—1834), der fik
et smukt Eftermæle som en yderst brav og
rettænkende Personlighed. Bl. hans Børn kan
anføres Herredsfoged, Kammerherre
Christian Holger Ludvig H. (1801—60), hvis
Børn 8. Jan. 1880 optoges i den danske Adel,
Overstaldmester, Ordensmarskalk,
Kammerherre Frederik Vilhelm August H.
(1806—89), Generalmajor, Kammerherre Carl
Ulrik Emil H.
(1807—89), der — som
Kaptajn — særlig udmærkede sig i Slaget ved
Isted, og Overretsassessor, Kammerherre
Frederik Julius H. (1810—77). Den mest
kendte af ovenn. Statsraad F. G. H.’s Børn var
Datteren Louise Regine Isabella H.
(1803—74), som blev Overhofmesterinde hos
Dronning Desideria; hun ægtede den sv.
Generalløjtnant, Grev Ludvig Ernst von Stedingk.
Ovenn. Generaladjutant C. F. H.’s Sønnesøns,
Major Frederik Julius H.’s (1817—67),
Børn blev 24. Marts 1883 optagne i den danske
Adel.
P. B. G.

Haxthausen, Frederik Gottschalck,
norsk Officer og Statsraad, f. i Kbhvn 14. Juli
1750, d. i Kria 6. Juli 1825, blev Sekondløjtnant
1763 og gik 1779 som Kaptajn til Norge. 1788
var han som Major og Prins Karl af Hessens
Generaladjutant med i Indrykningen i Sverige,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/11/0079.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free