- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
74

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haydn, Franz Joseph og Johann Michael

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sin første lille Strygekvartet, der komponeredes
1755, opførtes i en af H.’s adelige Velynderes
Hjem, og der vakte saa meget Bifald, at H. i
hurtig Rækkefølge komponerede 18 andre, af
Omfang ret beskedne, Kvartetter, foruden
forskellig anden Kammermusik og Klaversonater,
bestemte til selskabelig Underholdning. 1759
blev H. ansat som Kapelmester hos en bøhmisk
Greve, Morzin, og for dette Orkester skrev H.
sin første Symfoni (D-dur). 1761 modtog H.
Ansættelse som Vicekapelmester ved det rige,
berømte Esterhazy’ske Hof i Eisenstadt, og til
de Esterhazy’ske Fyrstehuse vedblev H. at være
knyttet — senere som Enekapelmester —
Aarrækker igennem under fl. vekslende Fyrster,
hvad ikke blot er karakteristisk for H.’s
Personlighed, men ogsaa har haft en vis Bet. for
hans Kunst. Disse Aar hengik med en rig
musikalsk Produktion, med Prøver og
Koncertopførelser, det var en Arbejdets Tid, i hvilken
Fodture og Jagtpartier og særlig smaa Besøg i
Wien bragte Afveksling. H. satte Pris paa dette
afsondrede Liv, der ligesom tvang ham til »at
blive original«, og det patriarkalske Forhold
overfor Fyrsten paa den ene Side og de c. 30
Orkestermedlemmer paa den anden Side
stemmede godt med hans Naturel. Dog undertiden
— og navnlig efter de oplivende Besøg i
Hovedstaden med dens frodige kunstneriske Liv —
følte H. sig trykket af sin bundne, »tjenende«
Stilling og utilfreds med de ensformige og
snævre Forhold. I det Hele havde han dog let
ved at finde sig til Rette og tænkte ikke paa
at vinde nogen friere, selvstændigere Stilling.
Hans Kompositioner, der opstod i talrig Mængde
og omfatter forsk. Genrer (Kvartetter og anden
Kammermusik samt Symfonier, Kirkemusik og
sceniske Arbejder til de store Festligheder),
bærer Vidnesbyrd om hans muntre Tilfredshed
og klare Sindsligevægt, der ikke synderlig
forandredes ved et 1760 indgaaet ulykkeligt
Ægteskab med Maria Anna Keller, Datter af
en Parykmager, en kivagtig, bigot Kvinde uden
Forstaaelse af sin berømte Ægtefælles Kunst.

Gennem disse sine Kompositioner var H.
imidlertid blevet berømt i sit Hjemland, og hans
Navn var ogsaa skattet uden for dette. Meget
øgedes hans Ry dog, da han 1790, halvvejs
mod sin Villie flg. Impresarioen, Violinist
Salomon’s Opfordring, begav sig til London, for
der i Løbet af noget over 1 Aar i
Haymarket-Teatret at optræde som Dirigent af sine egne
(navnlig symfoniske) Kompositioner. Og ikke
blot spredtes hans Navn ved disse Koncerter,
der modtoges med Begejstring og let besejrede
en ihærdig indenlandsk Konkurrence (the
professionals
), ud over Europa, saaledes at han
selv med en vis Ret kunde erklære, at han
først var blevet berømt ud fra England —, men
de større Forhold i Verdensbyen udvidede
ogsaa hans Syn, de rigere musikalske Midler fik
Bet. for hans Kunst, og hans Følelse af eget
Værd voksede paa sund Vis. Englands-Besøget,
der indbragte H. Æresdoktor-Titlen ved Oxford
Univ., og som varede til 1792 og gentoges
1794, spiller derfor en ikke uvæsentlig Rolle i
H.’s personlige og kunstneriske Historie. De 12
Symfonier, som enten komponeredes i London
ell. første Gang fremførtes under H.’s Ophold
der, betegnes som de »engelske« ell.
»London-Symfonierne og hører til H.’s mest kendte og
spillede Værker. Efter sin Hjemkomst (1795)
levede H. et stille Liv i Wien. Herhen var han
draget, da de senere, yngre Esterhazy’ske
Fyrster ikke viste Musikken samme Interesse som
de tidligere, der havde været H.’s særlige
Velyndere, men han vedblev at staa i en vis
Forbindelse med Fyrstehuset og modtog stadig
Gage ell. Pension derfra. De flg. Aar var
helligede Kompositionen, dels af adskillig
Kammermusik, deriblandt nogle af H.’s ypperste
Strygekvartetter, dels af de to Oratorier: »Die
Schöpfung« (»Skabelsen«) (1798) og »Die
Jahreszeiten« (»Aarstiderne«) (1801), der yderligere
øgede H.’s Berømmelse, og af de fleste
Samtidige vistnok (skønt med Urette) sattes højest
bl. hans Værker. Grundlaget for begge
Kompositioner er eng. Digtninge, henh. af Lidley og
Thomson, hvilke bearbejdedes af H.’s Velynder,
Baron v. Swieten. »Die Schöpfung« behandler
den bib. Beretning om Skabelsen; »Die
Jahreszeiten« er en i idyllisk Stil holdt Lovprisning
af Naturen og Landlivets Goder, saaledes som
den da nyvakte Sans for Naturen yndede det.
Begge Værker er fulde af skønne Enkeltheder,
Anskuelighed, Ynde og Lune, og de vidner
mærkelig om den aldrende Komponists
aandelige Kraft og Friskhed, men det er ikke just
de Værker, i hvilke H.’s Genius
ejendommeligst og selvstændigst udfolder sig, og navnlig
fattes der, i hvert Fald efter vor Tids
Opfattelse, »Skabelsen« den rette kirkelige Stil. Bl.
H.’s Kompositioner i denne sidste Periode skal
endnu fremhæves den østerr. Nationalsang:
»Gott erhalte Franz den Kaiser«, hvilken han
skrev efter Opfordring, og som efter første
Gang at være afsunget i alle Wiens Teatre
paa Kejserens Fødselsdag 28. Jan. 1797 blev i
høj Grad populær, ogsaa ud over Østerrigs
Grænser. H., der satte stor Pris paa den,
komponerede en Række Variationer over Melodien
(der for øvrigt menes at rumme
Folkevise-Elementer), som langsom Sats i den saakaldte
Kejserkvartet. I sine sidste Leveaar var H.
omtr. ude af Stand til aandeligt Arbejde. Hans
Helbred nedbrødes, og Livskraften svandt
langsomt hen. Sin sidste store Dag havde H., da
han 27. Marts 1808 overværede en festlig
Opførelse af »Skabelsen«, ved hvilken hele Wiens
Musikverden hyldede ham.

H. var p. Gr. a. sit milde harmoniske Væsen,
sin lune Humor, sin Beskedenhed og
elskværdige Imødekommenhed over for andre Musikere
(i hvilken Henseende hans smukke Forhold til
Mozart er typisk) meget afholdt i Wiens
Kunstner- og Adelskredse, og hans Geni og
Berømmelse stillede ham gennem mange Aar i
Spidsen for Musiklivet i Østerrigs Hovedstad. I
hans Personlighed forenedes paa
ejendommelig Vis 18. Aarh.’s nøjsomme, patriarkalsk
anlagte, gode Borger med den selvstændige,
ihærdig arbejdende og ny Veje betrædende
Kunstner. Han var en religiøs (rationalistisk) og
varmtfølende Natur, men uden al Mystik eller
Verdenssmerte. Hans Tanker var logiske og
klare, hans Stemninger næsten altid lyse og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0082.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free