Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hazlitt, William og William Carew - Hazor - hb - H-dur - H. E. - He - h. e. - Head, Francis Bond - Head, Henry
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udpræget radikalt Sind. Efter at have været
Præst forsk. St. drog Faderen misfornøjet med
de hjemlige Forhold til Amerika, men 3 Aars
Ophold her tilintetgjorde hans Illusioner om
Amerika som Frihedens Land, og han drog
tilbage og blev 1786 Præst nær ved Shrewsbury.
En Tid studerede H. ved et
Dissenterpræsteseminarium, men opgav det og begyndte
at uddanne sig som Maler under Sir Joshua
Reynolds, og studerede ogsaa nogle Maaneder i
Paris. Læsning af Burke og Bekendtskabet
med Coleridge og Wordsworth (Essay: My
first acquaintance with poets) fik ham til at
forlade Malerkunsten til Fordel for
Litteraturen. Han blev Parlamentsreferent og
Teaterkritiker ved Morning Chronicle og skrev senere
til Leigh Hunt’s Examiner. Samtidig
offentliggjorde han enkelte mindre Arbejder om
politiske Spørgsmaal: Thoughts on public
Affairs (1806) og Reply to Malthus (1807).
Gennem Charles Lamb blev han bekendt med Sarah
Stoddart, hvem han ægtede 1808, og paa
hendes lille Ejendom, Winterslow i Wiltshire,
levede han nu nogle Aar uden at producere
synderligt. Samlivet var ingenlunde idyllisk —
H. var næppe nogen omgængelig Natur — og
1812 tog han Ophold i London og blev
regelmæssig Medarbejder ved Edinb. Rev. Med
Characters of Shakespeare’s Plays (1817) slog
han endelig igennem og var i nogle Aar en
meget yndet Foredragsholder, hvis Domme om
litterære Spørgsmaal øvede overordentlig
Indflydelse. I en Rk. Værker, først holdt som
Foredrag, gennemgik han hele den engelske
Litteratur fra Chaucer og opefter: 1818
Lectures on English Poets, 1819 Lectures on
English Comic Writers; 1820 Lectures on the
Dramatic Literature of the Reign of Queen
Elizabeth, og endelig 1825 The Spirit of the Age,
or Contemporary Portraits, som er bleven
kaldet The Hawest-Home of H.’s mind. Ind her
imellem skrev han rundt om i Tidsskrifter
sine udmærkede Essays om Men and Manners,
senere samlede i: The Round Table (1817),
Table Talk (1821—22) og de posthume Sketches
and Essays (1839) og Winterslow (1850),
Arbejder, der ved deres klare, rene Stil og
friluftsfriske omfattende Menneskekundskab
stiller ham paa Højde med Lamb og Stevenson.
1823 blev hans første Ægteskab opløst, og han
ægtede en velhavende Enke, Mrs. Budgewaler,
men Ægteskabet varede kun et Par Aar. De
sidste Aar af hans Liv optoges af Studiet af
Napoleon. Resultatet: Life of Napoleon
Buonaparte (1828—30) blev hans omfangsrigeste
men mindst vellykkede Arbejde. Som Kritiker
hører han til sin Tids mest fremragende, ikke
i Kraft af nogen kritisk Metode ell. Teori, men
ved sin sikre kultiverede Smag, der i lige Grad
forstod at vurdere Pope og Wordsworth; ved
sin lidenskabelige Alvor og Kraft og sit ærlige
Ønske om at gøre Ret og Skel mod alt, hvad
der var ægte. »Vi hader maaske ikke alt, hvad
han hadede, men hvad han holdt af, kan vi
trygt stole paa er vor Kærlighed værd«. W. H.’s
Work ed. by Waller and Glover (12 Bd,
1902—06). (Litt.: A. Birrel, W. H. [Engl. Men of
Letters series]; W. C. Hazlitt, Memoir of
W. H. [2 Bd, 1867]; Saintbury, Essays
in English Literature [1890]; Douady, Vie
de W. H., l’Essayiste [Paris 1907]).
2) William Carew, eng.
Litteraturhistoriker, ovenn.’s Sønnesøn (1834—1919). Han
gjorde sig først bekendt ved sin History of
the Venetian Republic (2 Bd, 1857, 2. Opl. 4
Bd 1860), der vidner om et betydeligt
Kildestudium. Senere har han besørget en Rk. gode
Udg. af eng. Forfattere, saaledes: Charles
Lamb (1866—71), Warton’s History of English
Poetry (4 Bd 1871), Dodsley’s Old Plays (15
Bd 1874), Collier’s Shakespeare’s Library (6
Bd 1875). Desuden har han udg. fl. Samlinger
af ældre eng. Litteratur: Remains of the early
popular Poetry of England (4 Bd 1864—66),
Handbook of the popular, poetical and
dramatic Literature of Great Britain (1867). S. A. udk.
hans ovenn. Biografi af Bedstefaderen.
I. O.
Hazor [’kra.tso.r], Navn paa Byer i Kanaan,
en i Benjamin og endog tre i Juda. Mest bekendt
er H. i Naftali ved Meromsøen, hvis Navn
menes bevaret i Bjerget og Sletten hadîra V. f.
Hùle-Søen. H. nævnes baade i Amarnabrevene
og ægypt. Kilder og har spillet en vis Rolle som
en af Israels Grænsebyer. Ved Israels
Indvandring skal Jabin have været dens Konge. At
Josva besejrede ham og ødelagde H., strider
imidlertid mod Meddelelsen Dom. 4, at Jabin
var Konge der paa Debora’s Tid. Salomo
befæstede Byen; senere erobredes den af Tiglat
Pilesar III. Paa H.’s Slette vandt
Hasmonæeren Jonatan en stor Sejr.
J. P.
hb (lat.), Forkortelse for herba.
H-dur, den Dur-Tonart, der har H til
Grundtone, har 5 ♯, for f, c, g, d og a. Se
Tonart.
S. L.
H. E., Forkortelse for Hefner-Enhed,
Enheden for Lysstyrke, se Fotometri.
He er det kem. Tegn for Helium.
h. e., Afkortelse for det lat hoc est = det er.
Head [hed], Francis Bond, Sir, eng.
Forf. (1793—1875), gik til Armeen, deltog i
Krigene mod Napoleon og var med i Slaget ved
Waterloo. 1825 paatog han sig at lede en
Forening, hvis Formaal var at bearbejde Guld- og
Sølvminer ved Rio de la Plata, og i den
Anledning gjorde han fl. eventyrlige Rejser over
Pampas og imellem Andes-Bjergene. 1826 udgav
han Rough Notes on the Pampas, en Skildring
af disse Rejser, hvis koncise, energiske Stil
skaffede ham Tilnavnet Gallopping Head. 1835
blev han Guvernør i Øvre-Kanada, hvor han
med saa stor Energi bekæmpede de
revolutionære Bevægelser, at han efter 1837 at være
traadt tilbage maatte forsvare sig imod
Beskyldninger for Myndighedsmisbrug. Aaret efter
blev han adlet og blev senere Medlem af
Statsraadet. Af hans Skr, der behandler meget forsk.
Emner, kan nævnes: Bubbles from the Brunnen
of Nassau (1833), The Defenceless State of Great
Britain (1850), A Faggot of French Sticks; or,
Paris in 1851 (1852), en Lovprisning af
Napoleon III, The Royal Engineer (1870).
(T. L.). I. O.
Head [hed], Henry, eng. Læge, f. 4. Aug.
1861 i London. H., der tæller T. Young og Lord
Lister bl. sine mødrene Forfædre, studerede i
Cambridge, hvor han blev master of arts og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
