Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Head, Henry - Headske Zoner - Healy, George Peter Alexander - Healy, Timothy Michael - Heanor - Heaphy, Thomas og Thomas Frank - Heard-and-Macdonald-Island - Hearn, Lafcadio
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
senere Dr. med. Senere arbejdede han i Prag
under Hernig og offentliggjorde On the
regulation of respiration (Journ. of Physiology X), i
hvilken der anvistes en ny Metode til at
registrere de respiratoriske Bevægelser. Han gik
derefter over til praktisk Medicin og
offentliggjorde Artikler om Pain in visceral diseases
(Brain 1893, 1894, 1896) og om Herpes Zoster’s
Patologi (Brain 1900). Han holdt the
Gulstonian Lecture i Royal College of Physicians
(1901 [Mental States in visceral Disease]). En
anden Rk. Undersøgelser foretog han over
Læsioner af de perifere Nerver, Rygmarven og
Hjernen og den Indflydelse, saadanne kan have
paa Sensibiliteten (Brain 1905—06, 1908, 1911,
1917—18), samt over Syfilis’ Indvirkning paa
Nervesystemet (Brain 1913, 1914). H. har været
Overlæge ved London Hospital fra 1896 og
Redaktør af Brain fra 1904. Under
Verdenskrigen arbejdede han med Undersøgelser af
Flyverne og skrev: Sense of Equilibrium and
Stability in the Air (Med. Research Committee
Reports 1919).
J. S. J.
Headske Zoner [’hed-] er begrænsede
Partier paa Legemets Overflade, der hver
svarer til sit bestemte Afsnit i Rygmarven. Efter
Head’s Mening vil der ved Lidelse af
indvendige Organer være Overfølsomhed af det
Hudparti, der forsynes med Nerver fra samme
Rygmarvsafsnit, som gennem sympatiske
Nervetraade staar i Forbindelse med Organet. Head’s
Opfattelse deles af mange, men er ikke
almindelig anerkendt.
K. H. K.
Healy [’hi.£i], George Peter
Alexander, amerik. Maler, f. 1808 i Boston, d. 1894 i
Paris. H. virkede især i Paris og Chicago (her
1855—67) og var stærkt søgt som Portrætmaler;
han skal have skabt over 600 Portrætter,
deriblandt mange af berømte Personligheder:
Guizot, Thiers, Webster etc. Galeriet i Washington
ejer Værker af H.
A. Hk.
Healy [’hi.£i], Timothy Michael, irsk
Politiker, f. 17. Maj 1855, blev 1878 Brevskriver
fra London til et Blad i Dublin (senere
Svigersøn til Bladets Udgiver, Digteren og Politikeren
T. D. Sullivan) og 1879 Ch. Parnell’s
Privatsekretær. Siden 1880 har han med kort
Afbrydelse haft Sæde i Underhuset indtil 1918, er
desuden Sagfører (siden 1884) og Bladudgiver.
Han har forfattet fl. kendte Flyveskrifter (Why
there is a irish land question [1886]) og
udfoldet en meget kraftig Agitation (blev 1882
straffet med 4 Mnd.’s Fængsel). I Underh. vakte han
Opsigt, baade ved sin Veltalenhed og sin
udæskende Optræden; tog særlig Del i
Forhandlingerne om Landboloven 1881 og fik en vigtig
Ændring indføjet deri. 1890 brød han ligesom
Flertallet af det irske Parti med Parnell og var
siden en af dets Førere. Foreningen af alle
irske Nationalister til een Gruppe 1900 skyldtes
nærmest hans Indflydelse. — Hans yngre
Broder Maurice H., f. 1859, var 1885—1900
Medlem af Underhuset og valgtes paany i Staden
Cork 1909.
E. E.
Heanor [’hi.nə], By i Mellemengland,
Grevskab Derby, 15 km NV. i Nottingham, har
Kulgruber og betydelige Trikotagefabrikker og en
Slotsruin, Codnor Castle, der tidligere var
omgivet af en Park, nu af store Jernværker. (1911)
19851 Indb.
G. Ht.
Heaphy [’hi.fi] (Heapy), 1) Thomas, eng.
Akvarelmaler, f. 29. Decbr 1775 i London, d. 19.
Novbr 1835 smst. H. har malet dels en Mængde
Portrætter, saaledes »Prinsessen af Wales«
(Miniatur), »Wellington, omgiven af sin Stab«,
dels Genrestykker: »Fiskerpige«,
»Fiskemarked i Hastings« (1809) m. m.; han var Medlem
af Akvarelmalernes Samfund (malede
fortrinsvis i Vandfarve) og var Medstifter af de britiske
Kunstneres Samfund. — 2) Thomas Frank,
foreg.’s Søn (1813—73), Elev af Faderen, har
bl. a. malet »Maria Magdalene paa Vejen til
Christi Grav« (1846), »Kepler« (1863), »Den lille
Vedsamler« (S. Kensington-Mus.).
A. Hk.
Heard-and-Macdonald-Island
[’hə.d-ən-mäk’dånə£d-’a^i£ənd], to Øer i det ind. Ocean,
SØ. f. Kerguelen. De opdagedes 1854 af
Englænderen Mac Donald. Klimaet er meget
stormfuldt, Vinterens Middelvarme er c. ÷ 2°,
Sommerens c. 3°; selv om Sommeren er kun de
laveste Dele af Øerne snefri, og Gletscherne
naar næsten ned til Havet. Øerne besøges
undertiden af Hvalfangere.
M. V.
Hearn [hə.n], Lafcadio, eng.-jap. Forf.,
f. paa Leukas 27. Juni 1850, d. i Tokio 26.
Septbr 1904; Søn af en irsk Militærlæge og en
Grækerinde fra Leukas, Leucadia, deraf Navnet
Lafcadio. Efter et lidet lykkeligt Barndomsliv
hos en bigot Tante i Wales sendtes H. til en
fransk Jesuiterskole, hvor han var i 2 Aar, og
1865 til et romersk-katolsk Kollegium i
Durham. 16 Aar gl brød han med Tanten og levede
en Tid i London i den dybeste Nød. Kun 19
Aar rejste han til de Forenede Stater, hvor
han under mange Savn og Lidelser kæmpede
sig frem som Korrekturlæser ved Blade og som
Reporter, en Tid i Cincinnati, senere ved
Times Democrat i New Orleans, hvorfra han
i 2 Aar sendtes som Korrespondent til
Vestindien. Paa denne Tid ægtede H. en
Amerikanerinde, fra hvem han senere skiltes. Samtidig
med sin journalistiske Virksomhed dyrkede
han litterære og folkloristiske Studier og udg.
Oversættelser fra franske Digtere, navnlig
Théophile Gautier. Hans første Bog One of
Cleopatra’s Nights (1882) bestod for største
Delen af saadanne Oversættelser. De flg. Bøger
var Frugter af H.’s folkloristiske Studier: Stray
Leaves from strange Literature (1884), en
Samling af Sagn fra forsk. Lande, Gombo Zhèbes
(1885), kreolske Ordsprog, og Some Chinese
Ghosts (1886). Ivrig Syslen med østerlandsk
Sagnlitteratur gjorde efterhaanden H. til en
stor Beundrer af Buddhismen. I New Orleans
blev han ogsaa fortrolig med Spencer’s
Evolutionslære, der fik afgørende Bet. for hele hans
aandelige Udvikling, og i hans senere Arbejder
sammensmeltes de spencer’ske Ideer med den
buddhistiske Filosofi til et ejendommeligt Hele
Det første Arbejde i denne Retning blev Chita,
a Memory of Last Island (1887). Ved denne Tid
indtræffer ogsaa hans litterære Modning; som
Slutningen af sin Læretid regnede han selv
Two Years in the French West-Indies (1889),
hvori han gav nogle vidunderlige Skildringer
fra Troperne. Efterhaanden havde H. vundet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
