Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven / 83 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hebe - Hebdomas - Hebefreni - Hebel - Hebel, Johann Peter - Heber - Heber, Reginald

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

opfører Danse sammen med andre
ungdommelige Gudinder (Chariter, Horaer, Harmonia,
Afrodite, Artemis); efter at Herakles har
fuldendt sin Løbebane paa Jorden, bliver han
optaget paa Olympen og faar H. til Hustru. Fl.
St. i Grækenland fandtes Altre og
Helligdomme for H.; i Athen og paa Kos dyrkedes hun i
Fællig med Herakles. Et chryselefantint Billede
af H., udført af Naukydes, fandtes i det
berømte Hera-Tempel ved Argos, en Statue af
Praxiteles i Hera-Templet ved Teatret i Mantineia.
Den ungdommelige ilende Kvindeskikkelse i
Psrthenons Østgavl tydes nu alm. som H. I
Relieffer og Vasebilleder er stundom fremstillet
H.’s Bryllup med Herakles ell. H. som
Gudernes Mundskænk. — Af nyere Arbejder, der
forestiller den gr. Ungdomsgudinde, er
Thorvaldsen’s Statue den mest kendte (se
Danmark, »Kunst«, Tavle VII). (Litt.:
Kekulé, »H.« [Leipzig 1867]).
C. B.

Vasebillede: Hebe og Hera.

Hebdomas (gr.), Tid af syv Dage, Uge;
hebdomal, ugentlig; Hebdomarius, den
Gejstlige, hvem den ugentlig skiftende
Besørgelse af de kirkelige Embedshandlinger
paahviler.
L. M.

Hebefreni, se dementia præcox.

Hebel [’hæbæl], se Abel, S. 76.

Hebel [’he.b_əl], Johann Peter, tysk
Dialektdigter og folkelig Forf., f. i Basel 11.
Maj 1760, d. i Schwetzingen ved Karlsruhe 22.
Septbr 1826. Han studerede Teologi i Erlangen,
blev Lærer, først ved »Pædagogium« i Lörrach,
derpaa ved Gymnasiet i Karlsruhe og 1798
ekstraordinær Prof. Han blev senere Direktør for
Lyceet og kreeredes 1821 til Dr. theol. af Univ.
i Heidelberg. I Dialekten fra Lörrach-Egnen
skildrede han i sine populære »Alemiannische
Gedichte« (1803) Bondens Liv og de
Naturomgivelser, i hvilke han lever, og dette med en
saa elskværdig Naivitet og et saa friskt Humør,
at disse Digte blev forbilledlige for mange lgn.
Hans folkelige Skr som »Rheinländischer
Hausfreund oder neuer Kalender mit lehrreichen
Nachrichten und lustigen Erzählungen«
(1808—11) og »Das Schatzkästlein des rheinischen
Hausfreimdes« (1811) er Mønstre paa populær
Fremstilling. De blev kendte uden for
Tysklsnds Grænse og har bevaret H.’s Navn til
vore Dage bl. de mest fremragende folkelige
Skribenter. »Sämtliche Werke« udkom i 8 Bd
(1832—34), senere Udg. af Wendt (1894). Hans
»Briefwechsel« udgav Behaghel (Karlsruhe
1883). (Litt.: Schultheise, »H.’s Leben«
[1831]; Längin, »J. P. H.« [1874]; Giehne,
»Studien über J. P. H.« [1894]).
C. B-s.

Heber [’kæwær] ell. Cheber. Navn paa
fl. Personer i det gl. Test., bl. dem Qenitten
H., der var gift med Ja’el, som slog Sisera
ihjel. Ordet H. bet. et Samfund, Kollegium.
Det bruges senere om de Lærdes Kreds (se
Haberim). Johannes Hyrkan nævner paa
Mønter ved Siden af sit eget Navn »Jødernes
H.«, hvormed vistnok menes Synedriet.
J. P.

Heber [’hi.bə), Reginald, eng. Biskop i
Kalkutta, f. 21. Apr. 1783 i Malpas i Grevskabet
Chester, hvor hans Fader var Præst, d. 3. Apr.
1826 i Trichinopoly i Sydindien. Som Student i
Oxford udmærkede H. sig ved sin store Flid
og vandt Prisen for et større eng. Digt
(Palestine). 1807 blev han Præst i Hodnet i
Shropshire, hvor han virkede med stor Dygtighed.
Han udgav ogsaa forsk. Digte, især kirkelige
Hymner. Mest kendt er Missionssalmen From
Greenlands icy mountains (overs. af T. Løgstrup
i »Dansk Missions-Sangbog«, 1910, Nr. 33). H.
var i det hele en ivrig Missionsven og særlig
virksom for Church Missionary Society, hvis
maadeholdne kirkelige Anskuelser stemmede
med hans eget Standpunkt. Da den første
anglikanske Biskop i Kalkutta, Middleton, døde 1822,
modtog H. det ærefulde Tilbud at blive hans
Eftermand. Univ. i Oxford udnævnte ham til
Æresdoktor i Teologi, inden han blev ordineret
til Biskop og sejlede til Kalkutta (1823).
Allerede næste Aar begyndte han en 16 Maaneders
Visitationsrejse i sit uhyre Stift, der omfattede
hele Indien. Over Benares, Delhi og Agra rejste
han til Bombay, hvorfra han over Ceylon
vendte tilbage til Kalkutta. Alle Vegne visiterede
han Menighederne i de eng. Garnisonsbyer;
men tillige søgte han paa alle Maader at
fremme Missionen bl. de Indfødte. 1826 begyndte
han en ny Visitationsrejse til Sydindien, men
her blev han ramt af et Slagtilfælde og døde.
Hans Digte (samlede i Poetical Works, 1841)
og Prædikener (Sermons, preached in England,
[1829], Sermons preached in India [1830]),
Dagbogsoptegnelser og Breve vidner om hans
alsidige og harmoniske Begavelse, hans store
Arbejdsiver og Arbejdsdygtighed, hans
taktfulde og besindige Optræden og hans
ualmindelig vindende, milde og fromme Personlighed.
(Litt.: R. H., Narrative of a journey through
the Upper Provinces of India from Calcutta to
Bombay, 1824—25, with notes upon Ceylon. An
account of a journey to Madras and the Southern
Provinces, 1826, and letters written in India,
I—III [London 1828]; The Life of R. H. . . .
by his Widow, I—II [London 1830]; Fr.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>