Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - hebræisk Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mytisk Art, d. e. Skildringer af Verdens
Tilblivelse og Tilstanden i Urtiden. Derved er der
opstaaet to Værker, der hver bærer sit
Forfatterpræg og fortæller om den ældste Tid
indtil Kana’ans Erobring, nemlig Jahvisten og
Elohisten; de er blevne til i den ældre
Kongetid, antagelig 9. Aarh., og senere
sammenarbejdede, hvorved Elohisten bl. a. har mistet
Begyndelsen. — Fra Tiden kort efter David
stammer Fortællingerne i Samuelsbøgerne om
Kongedømmets Oprindelse og den ældste
Kongetid. Der har været to Beretninger om
Saul og David, og de er forenede i
Samuelsbøgerne. Senere er de blevne fortsatte med
Beretninger om Salomo og de flg. Konger; disse
har en mere officiel Karakter og hviler
rimeligvis for en Del paa den kongelige Annalists
Optegnelser. Ved Siden deraf har der dannet
sig Fortællinger om Profeterne, som
forenedes i Samlinger. Af disse Profetberetninger
har man udskaaret et Parti og forenet dem
med Kongeberetningerne i vore
Kongebøger; men kun en Del er derved bleven reddet,
mest Fortællinger om Elija og Elisa. Fra
Eksilets Tid var man optaget af at redigere disse
ældre Samlinger. Til den deuteronomiske
Lovbog (5. Mos. 12—26) føjedes en kort historisk
Oversigt over Israels tidligere Historie, et
Uddrag af det gl. jahvistisk-elohistiske Værk
forøget med Formaninger o. l. (5. Mos. 1—11).
Denne udvidede Deuteronomium forenes nu med
det sammenarbejdede jahvistisk-elohistiske Skr.,
og dertil føjes yderligere de andre gl.
Samlinger, der fortæller om Erobringstiden,
Dommertiden og Kongetiden. Dette Kompleks, der
danner en fremadskridende Helhed, bearbejdes af
Redaktøren i deuteronomisk Aand.
Bearbejdelsen, der fremtræder stærkt i Jos., Dom. og
Kongebøgerne, viser sig i stadig
tilbagevendende Ræsonnementer over det fortalte og
Bedømmelse af den skildrede Konge. Synspunktet
er det, at naar man holder sig til Jahve og
dyrker ham som Deuteronomium fordrer det,
da gaar det godt, ellers ilde. I Eksilet er tillige
Præsteskriftets Historieværk blevet til. Det er
væsentlig kun et kort Udtog af de gl. Kilder,
der omhandler den ældste Tid, men tildannet
efter en særlig Systematik under præsteligt
Synspunkt. Dette Værk er saa blevet
sammenflettet med det gl. Værk, af hvilket det er
uddraget, og derved er vore Mosebøger
fremkomne. Paa lgn. Maade skrev en præstelig Forf.
et Værk ud af Kongebøgerne, men omformede
ganske det gl. Stof efter sine dogmatiske
Anskuelser. Det forsynedes med udarbejdede
Genealogier og kultiske Meddelelser. Saaledes
opstod Krønikebøgerne, der fortsættes
med Esra’s og Nehemja’s Bøger. Omkr.
300 f. Kr. afsluttes saaledes den historiske Litt.
De to Prosafortællinger om Rut og Ester
giver højst forsk. Billeder af jødisk Liv og
Stemning mod Fremmede i senere Tider. — 3)
Lovene indgaar i Overleveringen alle som
Led i det fortællende Stof og tilhører samme
forsk. Kilder som dette: Elohistens
Pagtsbog (2. Mos. 21—32) og Jahvistens Love (2.
Mos. 34) fra 9. Aarh., den
deuteronomiske Lovbog (5. Mos. 12—26) fra 622 og den
præstelige Lov, hvori
Hellighedsloven (3. Mos. 17—26) er optaget, fra Eksilets
Tid (det øvrige Lovstof i 2., 3. og 4. Mos.).
Hertil kommer fra Eksilets Begyndelse Ez. 40—48.
Alle disse Samlinger indeholder baade sociale
og kultiske Love. Hos Deuteronomisten træder
Fordringen om Ophævelse af al Kultus udenfor
Jerusalem i Forgrunden. Hezekiel og
Præsteskriftet beherskes af Interessen for kultiske
Detailler. — 4) Den profetiske
Litteratur begynder med Amos og Hosea omkr.
750 f. Kr. Noget senere følger Jesaja og
Mika omkr. 700; ved 7. Aarh.’s Slutning optræder
Sefanja, Habakuk, Nahum, og ved
Juda Riges sidste Tid (d. e. omkr. 586)
Jeremias. De gl. Profeter var Talere, ikke
Skribenter. De holdt Straffetaler og
Bodsprædikener for deres Samtid i Forbindelse med
truende Skildringer af den kommende Dom, som
de store Verdensherskere, fortrinsvis Assyrerne,
skulde bringe over Folket. Jævnsides med disse
Ulykkesprofetier gaar Skildringerne af den
ideale Fremtid, f. Eks. Jes. 11, Am. 9, som
muligvis hviler paa gl. Forbilleder. I Samklang
med disse Idealprofetier staar de voldsomme
Truselstaler mod fremmede Folk, som findes
hos Obadja og spredt i Jesaja’s, Jeremias’ og
Hezekiel’s Bøger. Ved Siden af disse Taler, der
baade i Indhold og Form gælder Folket, findes
der hos Profeterne Udtryk for rent personlige
Stemninger, Klagesange og Hymner, ofte i
rytmisk Form. Af de profetiske Taler opstod den
profetiske Litt. Da Ordene betragtedes som
Guds egne, og de gjaldt videre Kredse end de
tilfældige Tilhørere, laa det nær at skrive dem
ned og saaledes bevare dem. Saaledes gjorde
Jesaja (8, 16; 30, 8), Jeremias, dikterede sine
Taler for Baruk, der nedskrev dem (Jer. 36).
Talerne forenedes med andre, og der opstod
Samlinger, som forøgedes i Tidens Løb. Mange
anonyme Blade lagdes til dem, der bar et kendt
Navn; denne Proces fortsattes i Aarhundreder,
og saaledes opstod de kendte Samlinger, der
bærer Navn efter Forfatteren af deres
Grundstamme. Til Talerne føjedes Fortællinger om
Profetens Liv, saaledes delvis i Jesaja’s og i
udstrakt Maal i Jeremias’ Bog. Fra Eksilets
Tid skifter den profetiske Litt. Karakter.
Folkelivets Revolutionering ændrede Profetiernes
Indhold. Men tillige gør fl. af Profeterne nu
mere Indtryk af at være Skribenter end Talere.
Stilen bliver mindre frisk og mere litterær.
Dette gælder Deuterojesaja (Jes. 40—55),
som virkede i Tiden 546—38. Han har en bred
og ordrig Stil med Tilbøjelighed for
Abstraktioner. Hezekiel har meget, der minder om
de gl. Profeters Bodsprædiken, saaledes den
voldsomme Lidenskab, men Anklagerne føres i
alm. Vendinger og har næppe været holdt som
Taler, og hans nøje beskrevne Syner har en
afgjort litterær Karakter. De mange anonyme
Udsagn, der navnlig er indføjede i Jesajabogen,
kan daarlig dateres. Dog stammer Udsagnene
om Babel, Jes. 13—14; 21, 1—10, sikkert fra
Eksilet, medens Udsagnene mod Edom, Jes. 34 og
Moab Jes. 15—16, formodentlig er endnu yngre.
Profetiske Taler, som griber ind i aktuelle
Spørgsmaal, fremkommer endnu, saaledes fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
