Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hecker, Johann Julius - Hecker, Justus Friedrich Karl - Hecklingen - Heckmann, Robert - Heckmondwike - Heckscher, Isidor - Heckscher, Johann Gustav - Hectine - Hectocotylus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fremmede til fra fjern og nær. I Realskolen søgte
H. at gøre Undervisningen praktisk og
anskuelig ved righoldige, naturvidenskabelige,
teknologiske og hist. Samlinger. Seminariet
anvendte ny Metoder cg fik fra 1753 offentlig
Understøttelse for at uddanne Landsbylærere til
Brandenburg. H.’s Virksomhed tiltalte i høj
Grad Frederik den Store, der udnævnte ham
til Overkonsistorialraad og overdrog ham at
udarbejde det Generalskolereglement (af 12.
Aug. 1763), hvorpaa den preuss. Folkeskole til
Dels har hvilet hele 19. Aarh.
Fr. Th.
Hecker, Justus Friedrich Karl, tysk
Medicinalhistoriker og Epidemiograf, f. 5. Jan.
1795 i Erfurt, d. 11. Maj 1850 i Berlin. H. hørte
til en bekendt Lægefamilie, kom 1805 til Berlin
og begyndte 1812 at studere Medicin, men brød
af for at deltage i Frihedskrigen. H. tog
Doktorgraden 1817 med en Afh., Antiquitates
hydrocephali, addita hydrocephali interni
chronici feliciter sanati historia. S. A. blev han
Privatdocent, atter med et hist. Arbejde. 1834
udnævntes H. til Prof. i Medicinens Historie.
H. er den egl. Skaber af den hist. Patologi.
Hans første Arbejde paa dette Omraade var
»Der schwarze Tod im 14. Jahrhundert« (1832).
Senere fulgte »Die Tanzwut« (1832), »Der
englische Schweiss« (1834), forsk. Skr over Pest,
»Die Kinderfahrten« (1845), »Ueber
Sympathien« (1846). Af hans større Værker mærkes
»Gesch. d. Heilkunde«, I og II (1820—22) og
»Gesch. d. neueren Heilkunde« (1829). H. skrev
ogsaa over klassisk Medicin (Hippokrates,
Praxagoras, Aristoteles og Oribasios) samt en
Del Arbejder over klinisk Medicin. En Del af
hans Arbejder over middelalderlige Emner
udgaves 1865 af Hirsch med Titel »Die grossen
Volkskrankheiten des Mittelalters«.
J. S. J.
Hecklingen [’hæk£eŋən], stor Landsby i
Anhalt, Kredsen Bernburg, ved Jernbanen Güsten
Eisleben, 3 km V. f. Stassfurt, hvorhen en
elektrisk Sporvej fører, har Fabrikation af
Sukker og Kalisalte, Stenbrud og Teglbrænderi.
(1910) 5090 Indb. I Omegnen ligger Slottene
Schloss-H. og Gänsefurth.
G. Ht.
Heckmann, Robert, tysk Violinist, f. 3.
Novbr 1848 i Mannheim, d. 26. Novbr 1891 i
Glasgow, studerede 1865—67 ved Konservatoriet
i Leipzig under Ferd. David, Hauptmann m. fl.,
var 1867—70 Koncertmester ved Euterpe i
Leipzig, levede 1872—90 i Köln som
Koncertmester, Soloviolinist og Leder af en berømt
Strygekvartet, og derefter indtil sin Død i
Bremen. Med sin Kvartet foretog H. gentagne
lange Koncertrejser, bl. a. til Italien og England;
Skandinavien besøgte han 1875. Særlig
Fortjeneste har han indlagt sig ved at fremføre
nyere, ukendt Musik, ogsaa af skandinaviske
Komponister.
S. L.
Heckmondwike [’hekməndwa^ik]. By i
Nordengland, Grevskab York, 14 km SSØ. f.
Bradford, har Maskinværksteder, Farverier og
Jernstøberier samt Fabrikation af uldne Tæpper.
(1911) 9016 Indb.
G. Ht.
Heckscher [’hæksjər], Isidor, dansk
Generalkonsul i Sthlm, f. 2. Novbr 1848 i Aalborg,
blev cand. jur. 1872, fik Ansættelse i det danske
Justitsministerium, men flyttede 1875 til Sthlm
for at gaa ind som Prokurist i sin Onkel
Edvard H.’s Bankforretning. 1884 blev han
Bogholder i »Svenska Industrikreditaktiebolaget«.
1885 tog han i Kbhvn den juridiske Doktorgrad
med Afhandlingen »Kreditsalget og Sælgerens
Standsningsret«. 1896 blev H. Danmarks første
udsendte Generalkonsul i Sverige med Sæde i
Göteborg, hvorfra han 1900 overflyttedes til
Sthlm. 1906 var han Medlem af Komiteen for
Omorganisation af Danmarks
Udenrigsministerium og Repræsentation i Udlandet. 1908 var
han Medlem af Komiteen for Ordning af
Fondsforretningerne ved Sthlm’s Børs. H. har
i »Tidsskrift for Retsvidenskab« offentliggjort
fl. værdifulde Afhandlinger: »Om Anvisningen
som Retsinstitut« (1889), »Nye Bidrag til
Bedømmelse af Spekulationsforretningers
Retsgyldighed« (1895), et Emne han ogsaa havde
udredet ved det nordiske Juristmøde 1890, og
»Om Begrebet Købmand i nordisk Ret« (1901).
Paa Svensk har han udgivet Goschen’s »Läran
om utländska växelkurser« (1892) og fl. Afsnit
af Rothschild’s »Handbok for köpmän«. Hans
Konsulatberetninger indeholder gode Bidrag til
Bedømmelsen af Sveriges økonomiske
Udvikling.
(K. V. H.). A. M. D.
Heckscher [’hæk∫ər], Johann Gustav,
tysk Politiker, f. 26. Decbr 1797 i Hamburg, d.
7. Apr. 1865. Han var 1815 Frivillig i det
hanseatiske Korps imod Frankrig, tog 1820 jur.
Doktorgrad og blev efter fl. Aars Rejser i Udlandet
Sagfører i sin Fødeby og 1840 politisk
Redaktør af »Hamburger Nachrichten«. 1848 tog han
vigtig Del i »Forparlamentet« og dets 50 Mands
Udvalg, valgtes derefter til
Nationalforsamlingen i Frankfurt og blev 15. Juli Justits- og 9.
Aug. Udenrigsminister i det første tyske
Rigsministerium. Han afgik Septbr som saadan, da
Vaabenstilstanden i Malmö forkastedes af
Nationalforsamlingens Flertal, og havde nær
mistet Livet under det flg. Pøbeloprør, fordi ban
i sit Forsvar havde rettet meget skarpe Angreb
paa Modstanderne. Febr 1849 var han
Medstifter af det stortyske Parti og fastholdt til
det sidste Modstanden imod at overdrage
Kejserkronen til den preuss. Konge. Apr. vendte han
tilbage til Hamburg, og overtog paa ny sin
Virksomhed som Sagfører, indtil han 1853 blev
Stadens Sendemand ved det østerr. Hof.
E. E.
Hectine er en organisk Arsenforbindelse,
benzolsulfo-p-amidofenylarsinsurt Natron, der
ligesom det beslægtede Salvarsan anvendes som
Lægemiddel mod Syfilis. Det bruges hyppigst i
en vandig Opløsning paa 0,1 %; enten
indvortes, 20—30 Draaber daglig, ell. subkutant.
E. K.
Hectocotylus, en hos Blæksprutterne i
Forplantningens Tjeneste omdannet Arm, der hos
visse Former løsrives fuldstændig ved
Parringen og anbringes i Hunnens Kappehule, hvor
den i nogen Tid holder sig levende og
bevægelig. Da den ital. Naturforsker Delle Chiaje i
Beg. af 19. Aarh. fandt denne levende Arm
inde i en Blæksprutte, antog han den for en
Snylteorm. Af samme Anskuelse var Cuvier,
der benævnede den H. octopodis. Senere
fremsatte Kölliker den Tydning, at H. var en
omdannet Dværghan, der var bestemt til at leve
et Snylteliv paa Hunnen. Man kendte dengang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
