- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
101

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hede (udyrket Land)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

opstaar; den er et mørkt, rødbrunt Lag, hvis
Fasthed kan skifte fra jordagtig til stenhaard,
efter som Muldsyreforbindelser ell. tillige
Jernforbindelser udfældes omkr. og sammenkitter
Sandkorn og Sten. Paa magert Sand omfatter
Blysandsdannelsen straks hele Overgrunden,
saaledes at Rødjorden ell. Alen begynder at
danne sig nede ved den øverste Del af
Undergrunden; paa frugtbar Jord, og da især paa den
lerede, begynder Blysand og Rødjord at vise
sig som fine Striber tæt under Lyngskjolden for
efterhaanden at synke dybere og dybere ned
mod Undergrunden, samtidig med at de begge
tiltager i lodret Udstrækning og Rødjorden
tillige ofte i Fasthed (se Mor). En saadan
Omdannelse af H.’s øverste Jordlag kræver en vis
Mængde Overfladevand og staar til Dels i
Forhold til Mængden af dette; men den foregaar
hurtigst der, hvor Vandet bevæger sig lettest i
Jorden; den meste H. med Al ell. Rødjord
findes derfor ogsaa paa flade Strækninger med
magert, men jernholdigt, gult Sand med ell.
uden Sten. Paa højtliggende, meget tørre
Arealer kan Lyngskjolden dække Jorden uden
at fremkalde nogen væsentlig Omdannelse i den.
Hvor der findes Muld under Lyngen, kan
Tilstanden holde sig uforandret lige saa vel som
inde i Hedekrattene under Egepurrerne.

Forskellige Aarsager har, som ovenf. berørt,
torøget de opr. forekommende H.’s Størrelse.
Menneskets hensynsløse Færd over for Skovene
i Forening med ret barske klimatiske Forhold
og en næringsfattig Jordbund har bevirket, at
Skovens Omraade indskrænkedes mere og mere,
medens den nuv. Vegetation, der bedre var
skikket til at leve under de forhaandenværende
Naturforhold, erobrede et stadigt større
Terrain, som nu ved Kulturen søges draget tilbage
i en for Mennesket mere gunstig Tilstand,
saafremt Jorden ej er alt for mager (se
Hedekultur). — Vejrforholdene paa H.
frembyder for øvrigt deres Ejendommeligheder.
Vinden er stærk, fordi den ikke nemmes af høje
Terraingenstande; den mørke Overflade
indsuger i Solskin en stor Mængde Varme, og det
tørre Sand leder denne daarlig, saa
Jordskorpen kan blive særdeles varm og tør. At ogsaa
de Jorden nærmeste Luftlag bliver stærkt
opvarmede, ses lydelig af de bølgende
Luftbevægelser, som ofte kan iagttages ved Horisonten
i H., og som staar i Forbindelse med de i
Hedeegne ikke sjældne Luftspejlinger og lgn.
Fremtoninger. Fra H. er Varmevdstraalingen i klare
Nætter meget stærk, hvorfor der ogsaa hyppig
langt hen paa Sommeren optræder haard
Nattefrost. Ikke en eneste Maaned er frostfri; den
stærke Temperaturveksel mellem Dag og Nat
er noget særdeles karakteristisk for H. og
sikkert af væsentlig Indflydelse paa Vegetationens
Præg.

H. af lgn. Karakter som den i Danmark findes
paa store Strækninger i det nordvestlige
Tyskland. Til denne nordeuropæiske H. slutter sig
andre Hedeformationer. Egentlig Lynghede,
men dannet af andre Lyngplanter end paa de
jyske H., findes paa Island, i Grønland,
Nordamerika og det nordøstlige Asien (se Island,
Grønland); den strækker sig dog ikke til
de allernordligste Egne, hvor den fortsættes af
en mere ell. mindre ren Likenhede og af
Fjeldmarksvegetationen. (Litt.: P. E. Müller,
»Studier over Skovjord« II [Kbhvn 1884]; E.
Dalgas
, Art. »H.« i »Landbrugs-Ordbogen«;
Falbe Hansen og Scharling,
»Danmarks Statistik« I; Warming,
»Plantesamfund« [Kbhvn 1895]).
A. M. og C. V. P.

Dyreverdenen. Da Vegetationens større
ell. mindre Fyldighed betinger Dyrelivets
Udvikling paa samme Lokalitet, er det ganske
naturligt, at den jyske H. med sin ensartede Flora
ikke udmærker sig ved nogen stor Rigdom paa
Dyr, end mindre ved stor Artsrigdom.

Af Pattedyr findes navnlig i Nærheden af
opdyrkede Marker og Egekrat ikke faa Harer,
ligeledes Strejidyr af Raavildt fra de større
Plantager, hvor der nu findes en fast Bestand
deraf, og paa samme St. træffes forsk. Arter
af Mus og Studsmus, der sammen med
Skarnbasser og Oldenborrelarver tjener til Føde for
Ræve og Grævlinger. Muldvarpen, hvis
Tilstedeværelse betinges af Oldenborrelarver og
Regnorme, findes i Egekrattene og Græspletter samt
i de nærmeste Partier af Lyngheden. — I
Vandløbene gennem Hedeegnen findes jævnlig
Oddere.

Af Fugle, som er karakteristiske for H.,
maa nævnes: Kærhøgene, Sumphornuglen,
Urfuglen, der, takket være de senere Aars
Fredning, har formeret sig godt igen, Agerhøns,
Hjejler, store Træk af Pommeransfuglen, Gøgen,
der navnlig fortærer de af Lyngen levende store
laadne Larver af Natpaafugleøjet o. a. større
Natsommerfugje, ligesom Natravnen, hvis
mærkelige Snurren høres paa lang Afstand i stille
Aftener. I enhver Sandbrink i Nærheden af
Vand borer Digesvalen sine Huller til Rede og
Opholdssted, medens Luften overalt genlyder
af Sang af Lærker, navnlig af den udmærkede
Sanger, Hedelærken. Ved Aabredder og i Kær
forfølges man af Vibens hæse Skrig og af
Tinksmedens og Præstekravens korte Fløjten. I
Engdrag langs Aaerne og i Tørvemoser findes
en rig Bestand af Tredækkere og dobbelte
Bekkasiner. I Egekrattene færdes Solsorten og en
ikke ringe Del mindre Sangfugle.

Af Krybdyr bemærkes navnlig en Mængde
Firben, Staalorme og Hugorme.

I Aaerne gennem Hedeegnene fiskes hyppig
— foruden Skaller, Gedder o. a. alm. Fisk —
Foreller, der kan veje fl. kg.

Insektverdenen er ikke talrig, men
ret interessant repræsenteret ved sjældnere
Arter. — Paa Sandveje jager de glimrende
Sandløbere i deres springende Flugt. Overalt
møder man paa Stierne større og mindre Arter
af Løbebiller, der rastløst løber om efter Bytte.
I Sandgrave kryber de graa Snudebiller
langsomt omkring, medens forsk. Gravehvepser
enten graver deres Huller med dirrende Ilterhed
ell. kommer flyvende med Byttet, der skal
begraves i disse. Paa Lyngen træffes de store
ovenn. Larver af Natsommerfugle, og temmelig
alm. ses, bl. a. Snyltehvepser; en stor gul
Ophion-Art flyve om for at finde
Aflægningssteder for sine Æg. I Kreaturgødning findes
bl. a. den med 3 fremadrettede Horn prydede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/11/0109.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free