Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hede (udyrket Land) - Hedebosyning - Hedebruget - Hedeby
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Torbist (Geotrupes typhoeus) og den smukke
Blaatglinsende Geotrupes vernalis, der navnlig
søger Faaregødning. I Egekrattene optræder
den sortrandede Oldenborre (Melolontha
hippocastani) i Mængde hvert 4. Aar, paa sandede
Marker træffer man alm. Hedeoldenborren,
men fremfor alt Gaasebillen, der kommer frem
hvert Aar, og som undertiden træffes i et
saadant Antal, at det ser ud, som om Græsset var
i en stadig Bevægelse. En Mærkelighed er
Mangelen af Regnorme overalt, hvor der findes
Lyngmor. Men saa snart Lyngen er forsvunden,
og Jorden er dækket af Græs — i gl. Vejspor,
ved en Rævegrav ell. sligt —, er Regnormen til
St. igen. Som et Minde om Fortidens Skove
findes den sorte Skovsnegl navnlig i og i
Nærheden af de mange spredte Egekrat.
Skovrider N. Fritz.
Hedebosyning, se Hvidsøm.
Hedebruget er et paa Initiativ af Mænd
inden for Viborg Amts landøkonomiske Forening
og Mergelforeningen for Oplandet mellem
Viborg og Herning 27. Novbr 1906 i Viborg
stiftet Selskab, som virker for Hedernes
Opdyrkning til Agerland, hvor Forholdene egner sig
dertil. Dette søges opnaaet ved at yde
økonomisk Støtte til Hedeboere, som indvinder Hede
til Agerbrug, ved bl. a. gennem Kulturforsøg
at udbrede Kendskab til, paa hvilken Maade og
ved hvilke Midler Heden opdyrkes, og endelig
ved Medvirkning til Hedernes Udstykning og
mulig Bebyggelse af Hedelodder til Afhændelse
til selvstændige Landbrug. Aktive Medlemmer
af H. er Hedeopdyrkere, medens andre
Personer og Institutioner kan optages som passive
Medlemmer. Findes der i et Hedesogn mindst
10 aktive Medlemmer, dannes en Lokalforening
med særskilt Bestyrelse. I Apr. 1909 fandtes
der 3510 aktive Medlemmer i 116
Lokalforeninger (med dertil knyttede Filialforeninger i
Nabosognene) og 172 passive Medlemmer. 10 Aar
efter Selskabets Stiftelse (1916) omfattede det
5798 Medlemmer, fordelte i 160
Lokalforeninger. Til Fremme af H.’s Virksomhed søges
Statstilskud, der uden nogen Afkortning (til
Administration o. l.) anvendes til Hjælp for
Hedeopdyrkere. For Finansaaret 1908—09
modtoges i dette Øjemed 15000 Kr, for Finansaaret
1909—10 43000 Kr, og for 1915—16 70000 Kr. I
1918 steg Statstilskuddet til c. 100000 Kr., deraf
10000 Kr ekstraordinært. Siden H.’s Stiftelse
har Dommer V. Esmann fungeret som dets
Formand, i Dets Ledelse foregik indtil Apr. 1909
fra Viborg, og sker nu fra Herning.
A. M.
Hedeby er, omskiftende med Slesvig, fra
Oldtidens Slutn. op gennem Middelalderen
Navnet paa den bekendte By ved Sliens
vestligste Vig, det nuv. Slesvig; men har i ret lang
Tid været Navnet paa en anden dansk By,
der laa ved Vestsiden af det fra Slien mod S.
udgaaende Haddeby Nor. Anlagt i uvis Tid
kendes den fra Beg. af 9. Aarh. og har
antagelig været til indtil op mod 1200. Mod Noret
var den aaben, mod Landsiden i V. skærmedes
den af en Halvkredsvold, siden gentagne Gange
forstærket; ved en Langvold mod V. er den
senere forbundet med Dannevirkes Vestervold.
Opr. laa den foran Dannevirke og kan da i
Kong Gudfred (Gøttriks) Tid (c. 800) endnu ikke
have været til ell. har i alt Fald kun været
af ringe Bet. Men fra c. 900 herskede her en
Kongeslægt, som hvis første Mand nævnes
Olaf, »Sveernes Høvding«. Hans Søn Gnupa,
hvis Hustru Asfrid nævner sig Odinkar’s
Datter og efter alt at dømme var dansk, arvede
Magten sammen med Broderen Gurd. Gnupa’s
Søn Sigtrygg var Hedebyrigets sidste
Konge. Under Gnupa har Riget, hvis Omfang
er ukendt, men som næppe var synderlig stort,
en vis Styrke. Han synes at have kæmpet mod
Friserne, men blev senere (934) overvundet af
Kejser Henrik I (Fuglefænger) og maatte
betale ham Skat, uden at der dog grundedes
noget varigt tysk Herredømme. Som Slægtens
sidste Konge blev Sigtrygg i Kamp overvundet
af Gorm (og Harald?) c. 940. Hans Moder
Asfrid rejste Runestene for ham og Faderen
Gnupa. Herefter havde Daneriget atter sit gl.
Omraade. Men senere maatte atter Svend
Tveskæg kæmpe om Hedeby, som ved 995 synes
at være bleven besat af en Vikingeskare (Erik
Sejrsæl?). Kongens Mindesten over Skarde,
hans Hirdmand, og Torfv’s over Erik, som
begge faldt for H., er Vidnesbyrd derom, mulig
ogsaa en nu halvt udslettet Belejringsvold foran
Byen. Ogsaa Aamunde, for hvem en af
Aarhusrunestenene er rejst, faldt i Kamp for H.
Herefter forsvinder Byen af Historien. Den har
dog sikkert bestaaet en rum Tid endnu, men
er siden blevet overfløjet af Slesvig.
Byanlægget fremtræder endnu klart og
anskueligt, det anseligste, som kendes fra nord.
Oldtid. Halvkredsvolden omslutter c. 14 ha
(600 X 450 m), uden at det dog vides, om hele
dette Areal var bebygget (Birka er kun 7,7 ha).
Ved Undersøgelser, foretagne fra 1911 for Mus.
i Kiel, men endnu ikke fyldestgørende
publicerede, blev der som Vidnesbyrd om den gl.,
varige Bebyggelse over en stor Del af dette
Areal fundet et 1—1,5 m, enkelte Steder indtil
4 m, tykt Lag mørk Kulturjord, der navnlig i
den vestlige, tørre Del af Pladsen indeholder
Levninger, saaledes Rester af Bygninger med
Lervægge, forkullet Træ og Brolægninger, samt
Dyreben, Hjortetakker, Perler, Smeltedigler,
Støbeforme til Metalbarrer, Fedtstenskar,
Spyd- og Pilespidser, indlagte Knivskafter,
Benkamme, Knive og Sakse, en Bronzevægt,
Del af et Sværdhjalte, alt fra 10.—12. Aarh.,
mest dog fra de senere Tider, saavidt det
kunde dateres. Ud mod Noret blev truffet
Træværk, snarest lagt for at gøre den her sumpede
Grund mere vejbar. I Voldens Nordside blev
blottet en gl Vejbane, 1,5 m dybt, og Grundstene
af en Port.
Volden har, som andre samtidige
Oldtidsanlæg, ikke haft Grav. Den har nu en Længde
af c. 1330 m (Enderne af Buen 600 m fra
hinanden), og naaede opr. helt ud til Noret.
Højden er indtil c. 6 1/2 m, men opr. var den, som
det er set ved Gennemskæringer, betydelig
lavere. Paa et senere Tidspunkt er den
forstærket Ved Jord og Træværk. Den aabner sig
omtr. midt i Vestsiden for et Vandløb. Længere
mod S. findes en større Indsænkning, der endnu
c. 1800 kaldtes »Stormhullet«, maaske et Minde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
