- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
109

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hedera - Hederström, Ture - Hedeselskab - Hedeslag - Hedevig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

H. colchica K. Koch (Orienten) har meget
store, brede, hjerteformede, svagt lappede
Blade, fordrer en lun, beskyttet Vokseplads. H.
Helix
L. (Europa) med Varieteter af forsk.
Bladform. Bl. saadanne fortjener særlig at omtales
H. H. arborea, som er fremkommet ved Stikning
af de blomsterbærende Grene paa H. Helix.
Den er ikke klatrende, men nærmest en opret
lav Busk med ejendommelige ægformede,
helrandede Blade. H. H. hibernica er den
almindeligst dyrkede Vedbend, baade til Friland og
Pottekultur, og er langt værdifuldere end den
normale H. H. Man bør have i Erindring, at
det visne Løv ikke bliver fjernet om Foraaret,
for Frosten er forbi. Vedbend formeres let ved
Stiklinger, om Foraaret, 30 cm Længde paa
Friland i Halvskygge, ell. om Efteraaret i
Aug.—Septbr i 7—10 cm Potter. Der sættes 4—5
Stiklinger i hver Potte, som anbringes i et
afbrugt Varmebed. Maj n. A. udplantes de paa
Friland i 4 Rækker paa 1,20 m brede Bede med
45 cm mellem Planterne i Rækken. I Juni
Aaret efter opbindes Rankerne tii Stokke, og i
Septbr plantes de i Potter. Naar Frosten
indtræder, henflyttes de til et frostfrit Lokale,
hvor der i mildt Vejr gives rigelig Luft.
L. H.

Hederström [’he.dər-], Ture, sv. topografisk
Forf. (1843—1915), tog 1863 Studentereksamen,
men blev derefter Landmand. I 1890’erne trak
han sig tilbage fra Landbruget og helligede sig
Studier over sv. Sagnhistorie og Topografi, og
et efterladt Arbejde: »Fornsagor och
Eddakväden i geogr. belysning med inledande
namnundersökningar« er udkommet 1917—19, udg.
af Birger Nerman. Ud fra sit store
Stedkendskab giver han gode Bidrag til Forstaaelsen og
Stedfæstelsen af Braavallaslaget. Endvidere vil
han henlægge Eddadigtene om Helge
Hundingsbane til Östergötland, støttet paa Navnene, som
forekommer heri, men begaar her talrige
Misgreb i Enkelthederne og har ikke Øje for disse
Digtes litterære Forhold til den tyske
Heltedigtning, hvis Personer og Slægter han
kritikløst henfører til Sverige. Han bestrider stærkt
de danske Elementer i disse Digte, ligesom
han ogsaa søger at henlægge Hagbard- og
Signe-Sagnet til Sverige, støttet paa
Konstruktioner over Stednavne.
G. K-n.

Hedeselskab, se danske
Hedeselskab, Det
.

Hedeslag (Hitzschlag, coup de chaleur,
heatstroke) er sandsynligvis det samme som
Solstik (Sonnenstich, coup de soleil, sunstroke).
Forskellen mellem disse to Tilstande er kun
Aarsagsmomentet, der ved H. er høj
Lufttemperatur, ved Solstik derimod direkte
Straalevarme (Insolatio) paa Hovedet, enten
direkte Sollys ell. stærkt Skin fra Ildsteder,
saaledes som det er iagttaget hos Fyrbødere i
Troperne. Fænomenerne er i øvrigt de samme.
Da H. er den hyppigste Form, kan det
betragtes som Typen for disse Tilstande. H. optræder
paa meget varme Dage, mindre hyppig paa
Dage med stærkt Solskin end paa Dage, hvor
Himlen er overtrukket, Luften stille, lummer,
fugtig. H. er hyppigst i de varme Egne, især
i Troperne, og ses i Danmark kun
undtagelsesvis og da i Reglen paa meget varme Dage
(Temperaturen i Skyggen mindst 24°). Stærk
Hede og stillestaaende fugtig Luft fremkalder
dog kun undtagelsesvis H. hos Mennesker, der
befinder sig i Hvile, hyppigere derimod hos
Folk, der er i travl Virksomhed, særlig Folk,
der er trætte og overanstrengte, varmt
paaklædte. Derfor meldes H. saa alm. fra
Soldaterafdelinger paa Marchture.

H. optræder i det hele ret pludselig; men
ofte bemærkes der dog først en kort Tids
Ildebefindende, Hovedpine, Svimmelhed,
Hjertebanken, undertiden stærk Sved. Derpaa hører
Sveden pludselig op, Huden bliver hed og tør,
og Individet styrter pludselig om som ramt af
et Slag, ligger bevidstløs hen, med smaa
Pupiller, blaaligrødt opsvulmet Ansigt, med
lettere Trækninger ell. Kramper, meget høj
Legemstemperatur (40—41°, endog indtil 43—44°
ell. mere). Døden kan da indtræde ret hurtig
under tiltagende Slappelse og besværligt
Aandedræt; men i lettere Tilfælde vender
Bevidstheden lidt efter lidt tilbage, og i Løbet af en
Uges Tid kan Følgerne være overstaaede. Det
væsentligste Symptom ved H. er den stærkt
forhøjede Legemstemperatur. Den maa tænkes
opstaaet ved den mangelfulde Varmeregulation,
som fremkommer derved, at Legemsvarmen
frembringes i det sædvanlige ell. i større
Omfang, medens Varmeafgivelsen er formindsket
ved den omgivende Lufts høje Temp. og
Fugtighedsgrad og den standsede Svedsekretion.
Behandlingen er først og fremmest
forebyggende. F. Eks. maa paa varme stille Dage
Soldater paa March ikke synge ret meget. De
skal være maadeholdne med Alkohol. De skal
løsne Tøjet, specielt Halsbind. Naar Lidelsen
er indtraadt, bringes den Syge i saa frisk Luft
som muligt. Man overgyder ham med koldt
Vand. Han skal drikke rigeligt Vand. Eller
hvis han ikke kan dette, indhældes store
Mængder Vand i Endetarmen ell. det indsprøjtes
under Huden. Der gøres kunstigt Aandedræt
og gives Kamferdraaber.
(A. F.). H. I. B.

Hedevig, Datter af Kong Christian IV og
Kirstine Munk, f. 15. Juli 1620, d. 5. Oktbr
1678. 16 Aar gl æglede hun Lensmanden i
Kristiansstad Len Ebbe Ulfeldt; men det viste
sig snart, at de to Ægtefæller ikke passede for
hinanden. Hun var som de fleste af Kirstine
Munk’s Børn en noget uelskværdig og hidsig
Karakter, og Mandens tit brutale Optræden
skulde ikke stemme hende blidere. Da han
1652 efter sin Afsættelse fra Posten som
Lensmand paa Bornholm drog til Sverige, fulgte
hun ham dog, men det kom her snart til et
fuldstændigt Brud. 1655 flygtede hun med en
af Mandens Undergivne, der ansaas for hendes
Elsker, til Søsteren Leonora Christina, som
dengang opholdt sig i Pommern. Senere tog hun
Ophold paa Boller hos Moderen og, da hun
efter dennes Død 1658 havde arvet Taasinge,
paa Valdemar’s Slot. Taasinge maatte hun dog
efterhaanden afstaa til sine egne og Mandens
Kreditorer, og hun levede i de senere Aar af sit
Liv i stor Fattigdom, til sidst paa Mandens
Gaarde i Skaane. I Modsætning til sine
Søskende viste hun megen Sympati for Leonora
Christina under dennes lange Fangenskab og drog

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0117.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free