Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hegel, Frederik Vilhelm - Hegel, Georg Wilhelm Friedrich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Samlinger, bl. hvilke en enestaaende Samling
af Kobberstik og Raderinger. Hans Søn,
Frederik H., f. 1. Aug. 1880, er siden 1. Jan.
1912 adm. Direktør i Aktieselskabet og har paa
væsentlige Punkter, bl. a. ved Oprettelsen af
Filialer ude i Provinserne, søgt at bringe
Gyldendal’ske Boghandels Drift ind under mere
moderne merkantile Former. (Litt.: »F. V. H.,
et Mindeskrift ved L. C. Nielsen«, 2 Bd [1909]).
J. L. L.
Hegel [’he.gəl], Georg Wilhelm
Friedrich, tysk Filosof, f. 27. Aug. 1770 i
Stuttgart, d. 14. Novbr 1831 i Berlin. I Skolen var
H. en Mønsterdreng efter Oplysningstidens
Smag, begyndte
allerede der
sine stadig
fortsatte Notater til
alt, hvad han
læste. Som
Student kom han
1788 til
Tübingen og
studerede Teologi;
sluttede
Venskab med
Schelling og
Hölderlin og delte
den sidstes
Begejstring for et
Idealbillede af
den græske
Oldtid, hvor
Menneskene i
Modsætning til den splittede Samtid samledes
om fælles store Opgaver, og hvor den
Enkelte gik op i og besjæledes af
Statssamfundets Helhed uden gennem sin Kritik at ville
gøre sig selv gældende som Enkeltperson. At
hævde det Fælles og Almene over for det
Individuelle, Helheden over for Delene vedblev at
være karakteristisk for H.’s Vurdering. I
Studietiden lærte han Kant’s Værker at kende. De
verdensomskabende politiske Begivenheder i
Frankrig virkede stærkt og begejstrende. Efter
endt Eksamen blev han Huslærer først i Bern,
saa i Frankfurt, og var ivrigt optaget af
hist.-teol., filos. og politisk økonomiske Studier. 1801
habiliterede han sig i Jena med Dissertationen
De oribitis planetarum, der er blevet berygtet
ved, at han benægter Muligheden af Planeter
mellem Mars og Venus som ufilosofisk, medens
Planetoiden Ceres 1. Jan. 1801 blev fundet af
Piazzi. I Jena virkede han sammen med
Schelling; der var til en Beg. en meget stor
Overensstemmelse millem deres Anskuelser. I
Fællesskab udgav de »Kritischer Journal der
Philosophie«. Men i sin 1807 udkomne Bog »Die
Phänomenologie des Geistes« proklamerede H.
sit Brud med Schelling. Medens denne holdt
sig til den intellektuelle Anskuelse, der var de
særligt udvalgtes Ejendom, vilde H. i sin
Filosofi gaa frem paa metodisk, for alle tilgængelig
Maade. Hvor fantastisk H.’s Filosofi end staar
for Nutiden, saa stod den for ham selv som
nøjagtig metodisk Videnskab i skarp
Modsætning til romantisk Genialitetsvæsen. I Dagene
omkr. Jena-Slaget sendte han de sidste Trykark
af den omtalte Bog til sin Forlægger, mere
optaget af Bogens Skæbne, end af Tysklands.
Han saa Napoleon, »denne Verdenssjæl«.
Krigen medførte, at han en Tid lang maatte
ernære sig som Avisredaktør i Bamberg. 1808
blev han Rektor for Ægidie gymnasiet i
Nürnberg; her udgav han sit Hovedværk:
»Wissenschaft d. Logik« i 3 Bd (1812—16). 1816—18
var han Prof. i Heidelberg og udgav her sin
»Encyclopädie der philos. Wissenschaften«
(1817). Resten af sin Levetid var han Prof. i
Berlin og udgav der »Grundlinien der Philos.
des Rechts 1821«. Hans Forelæsninger over
Historiens Filosofi, Æstetikken,
Religionsfilosofien og Filosofiens Historie udgav hans
Elever efter hans Død. I Berlin nød han en uhyre
Anseelse, Regeringen satte Pris paa ham for
hans rets- og religionsfilosofiske
Konservatisme, og han udtrykte dyb Beundring for den
Preuss. Stat; man har kaldt ham preuss.
Statsfilosof. »Det, der er fornuftigt, er virkeligt; det,
der er virkeligt, er fornuftigt«, sagde han med
Henblik paa denne Stat i Fortalen til »Philos.
des Rechts«. Det tilsyneladende saa faste,
altomspændende System, i hvilket et overmaade
rigt Stof var forarbejdet paa dybsindig Maade,
saaledes at alle Spørgsmaal syntes besvarede —
og endeligt besvarede, beherskede en Tid lang
Aandslivet i Tyskland. Men denne
»Begrebsromantikkens« Tidsalder er forlængst forbi, og
det er for de fleste, i alle Tilfælde uden for
Tyskland, uforstaaeligt, hvorledes det er gaaet
til, at en hel Tidsalder i dybeste Beundring
har set en Prof. i Filosofi give sig ud for at
spinde den hele Tilværelse ud af Begrebet »det
Værende« H.’s Stil er meget vanskelig p. Gr. a.
hans Tankeudviklingers ejendommeligt
abstrakte Karakter, det store Antal Kunstord, den
ofte fra den sædvanlige afvigende Bet. han
giver Ordene, og ikke mindst p. Gr. a. den Rolle,
Flertydigheden i Ordenes Bet. uden hans
Vidende har spillet for hans Tankerækker.
H.’s Filosofi. H. mener, at der helt uden
Brug af Erfaringer ved en streng logisk
Metode, som alle kan følge, og som intet
vilkaarligt indeholder, lader sig fremstille et
altomfattende System af Begreber ell. Kategorier.
Metoden, der er beslægtet med
Fremgangsmaader hos Reinholdt, Fichte og Schelling, er den
dialektiske, den er en Proces, der fører fra et
Begreb a (Position) til dets Modsætning ikke-a
(Negation) og fra disse to til et nyt Begreb b
(den højere Enhed), i hvilket Modsætningerne
forenes ell. forsones. Fra b gaar det saa igen
videre til ikke-b og derfra til en ny højere
Enhed o. s. v. Dette grove Skema viser tydeligt,
at den dialektiske Metode er logisk umulig; fra
a kan man uden Erfaring komme til ikke-a,
men vil man gaa videre ad samme Vej fra
ikke-a, kommer man ikke til et nyt Begreb b,
men kommer iflg. Logikken tilbage til a. H. var
sig Bruddet med den hidtidige Logik bevidst,
men mente, hvad Eftertiden ikke har kunnet
tiltræde, at have Retten paa sin Side. Ser vi
nærmere paa den dialektiske Proces, saa skal
det være saaledes, at i hvert Begreb ligger
paa en ell. anden Maade en Modsigelse. Det er
denne Modsigelse, som Fornuften ikke kan blive
 |
| G. W. F. Hegel. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
