- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
126

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hegermann, Didrik - Hegermann-Lindencrone, Cai Ditlev - Hegermann-Lindencrone, Johan Frederik - Hegermann-Lindencrone, Johan Henrik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

samtidig udnævntes til Kaptajn ved 2.
akerhusiske Infanteriregiment; 1800 blev han Major
og Kommandør for nævnte Skole, af hvis
Reorganisation han gjorde sig fortjent. Efter at
denne var gennemført, fik Skolen Navnet »Det
kgl. norske Landkadetkorps«. H., som 1808 var
blevet Oberstløjtnant og 1811 Oberst, blev Marts
1814 Korpsets Chef. I det sidstnævnte Aars
Begivenheder spillede H. en betydelig Rolle som
Medlem af Rigsforsamlingen paa Eidsvold, hvor
han hørte til Prinsregentens bedste Støtter.
Under Krigen førte han en Brigade, der først
dækkede Overgangen over Glommen ved Fet,
Blakjer og Nes og senere 9. Aug. udmærkede
sig i Affæren ved Langenes. H. tilforordnedes
Oktbr 1814 Statsraadet, udnævntes 17. Novbr
til Generalmajor og den flg. Dag til Statsraad
og Chef for Armédepartementet, en Stilling,
hvori han ikke befandt sig vel. Efter at han
1815 havde ægtet en rig kristianssandsk
Købmandsenke, søgte og fik han 1816 Permission,
det flg. Aar Afsked fra alle sine Embeder og
bosatte sig som stor Brugsherre ved
Kristianssand. En Mindestøtte rejstes over ham uden
for Krigsskolen i Kria 1841. Han har bl. a.
skrevet »Den norske milit. mat. Skoles
Historie« (Kria 1796).
(O. A. Ø.). Edv. B.

Hegermann-Lindencrone, Cai Ditlev,
dansk Officer, f. i Kbhvn 17. Maj 1807, d. smst.
22. Decbr 1893, Søn af den norskfødte
Generalløjtnant Johan Henrik H.-L. (1765—1849),
der opr. hed Hegermann, men efter sit
Ægteskab med nedenn. M. L. C. F. H.-L., f.
Lindencrone, optoges i den danske Adelsstand under
Navn af H.-L. Han blev Sekondløjtnant 1822,
Premierløjtnant 1833, ansattes Aaret efter ved
Husarregimentet og forfremmedes til Ritmester
1838. 1848 dannede han en
»Reservehusareskadron«, som stilledes under højre Flankekorps
og deltog i Affæren ved Hoptrup; 1849 fik han
tillige Befalingen over 4. Dragonregiments 2.
Eskadron og deltag med denne »Division« i
Kampen ved Kolding, Fægtningen ved Viuf og
Slaget ved Fredericia; kort forinden var han
avanceret til Major. 1850 virkede H.-L. navnlig
som Forpostkommandør og deltog i Slaget ved
Isted, hvorefter han blev Oberstløjtnant samt
Aaret efter Kommandør for det holstenske
Dragonregiment, hvilket 1852 forlagdes til Næstved
som 2. Dragonregiment. Udnævnt til Oberst 1857
blev han det flg. Aar Generaladjutant og Chef
for Kong Frederik VII’s Adjutantstab samt
Generalmajor, men opgav 1859 denne Stilling p.
Gr. a. forsk. politiske Indflydelser. 1861 valgtes
han til Medlem af Folketinget for Kbhvn’s 6.
Kreds, men genvalgtes ikke 1864. 1860 blev
H.-L. Kommandør for 1. Kavaleribrigade og
1863 Generalinspektør for Kavaleriet; samme
Efteraar sendtes han til Rusland for at melde
Kejseren det skete Tronskifte og for at føre
politiske Underhandlinger. Efter Hjemkomsten
opfordredes han til at overtage
Konsejlspræsidiet, men afslog Tilbudet, hvorefter han blev
Generaladjutant og Chef for Kongens
Adjutantstab samt Generalløjtnant. I Beg. af 1864
stilledes han dog i Spidsen for 4. Division,
udtalte sig i Krigsraadet 4. Febr for et offensivt
Stød imod Fjenden; men da
Danevirke-Stillingen rømmedes Dagen efter, beordredes han til
Jylland for at forsvare denne Landsdel, idet
ogsaa 3. Division midlertidig blev ham
underlagt. 8. Marts søgte H.-L. at standse
Østerrigerne ved Vejle, hvorefter han gik tilbage til
Skanderborg-Afsnittet. Lige over for
Østerrigernes store Overmagt fandt han det rigtigt at
rømme Stillingen i al Hemmelighed, Natten
11.—12. Marts, og at gaa tilbage til Mors,
hvorved Fjenden blev vildledet, hvilket Tilbagetog
med Urette kritiseredes skarpt af den
daværende Presse. Efter at hans Tropper havde
udhvilet sig og modtaget manglende Udrustning,
rykkede han Apr. atter mod S. og lagde
sammen med General Lunding en Plan om at kaste
Fjenden ud af Jylland og at true den foran
Dybbøl staaende preuss. Hær i Ryggen, hvilken
Plan dog maatte opgives; da tilmed en ny
Preuss. Brigade indtraf paa Krigsskuepladsen,
maatte 4. Division atter gaa tilbage. I Maj blev
H.-L. Chef for det nørrejyske Armékorps,
bestaaende af 2. og 4. Division, og en ny offensiv
Bevægelse over Limfjorden forberedtes, men
Vaabenhvilen standsede dens Udførelse, og
Korpset ophævedes 24. Juni, hvorefter H.-L.
atter blev Chef for 4. Division, der kom til
Fyn. Da Krigen var endt, blev han paa ny
Generaladjutant og Chef for Kavaleriet samt
1865 kommanderende General i 1.
Generalkommandodistrikt og Storkors af Dannebrog;
han afskedigedes dog allerede 1867, fordi
Krigsminister Raasløff ønskede, at Hærloven af 6.
Juli s. A. skulde føres ud i Livet af ny Mænd.
P. Nw.

Hegermann-Lindencrone, Johan
Frederik
, dansk Officer, foreg.’s Søn, f. 17. Decbr
1840 i Jægersborg, blev 1859 Sekondløjtn.,
gennemgik 1862—63 den fr. Kavaleriskole i Saumur
og blev derefter Adjutant ved 2.
Kavaleribrigade, i hvilken Stilling han deltog i Felttoget
1864. Han forfremmedes 1867 til
Premierløjtnant og blev 1870 Adjutant ved 2.
Generalkommando. 1875 ansattes han ved
Gardehusarregimentet, blev Ritmester 1878 og var 1882—85
Adjutant hos Kongen. Han udnævntes
sidstnævnte Aar til Oberstløjtnant og blev kort efter
Chef for Gardehusarregimentet samt 1892
Oberst; 1897 stilledes han til Raadighed for 1.
Generalkommando, blev 1903 Generalmajor og
var indtil 1909 Generalinspektør for Rytteriet;
afskedigedes i 1910. Han var fra 1883 i
Bestyrelsen for »Foreningen til den ædle Hesteavls
Fremme«, hvis Æresmedlem han senere blev,
og Medlem af Væddeløbsbestyrelsen, desuden
fra 1912 Præsident fer Gardehusarforeningen og
fra 1903 Formand i Bestyrelsen for
Understøttelsesforeningen for Hærens faste Embedsmænd
o. l. samt Gesandt i særlig Mission 1906 i Berlin,
Petrograd, Sthlm og Kria, 1909 i Bryssel. I
»Militært Tidsskrift« og i »Militær Tidende« har
han skrevet fl. Afh. om Rytteriets Forhold. Han
er endvidere Medlem af det kgl. danske
geografiske Selskabs Raad.
P. Nw.

Hegermann-Lindencrone, Johan
Henrik
, dansk Diplomat, f. paa Jægersborg 21.
Juli 1838, d. 8. Decbr 1918 i Kbhvn, Søn af
ovenn. C. D. H. Blev Student fra Herlufsholm
1856, cand. polit. 1862, s. A. Volontør i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:41:13 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0134.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free