- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
127

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hegermann-Lindencrone, Johan Henrik - Hegermann-Lindencrone, Mette Louise Christiane Frederikke - Hegesias - Hegesippos - Hegewisch, Dietrich Hermann og Franz Hermann

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Udenrigsministeriet og Aaret efter Kancellist. P. Gr.
a. Reduktionen efter Krigen sattes H. paa
Vartpenge 1866 og ledsagede Aaret efter som
Sekretær Prins Hans af Glücksborg under
dennes kortvarige Regentskab i Grækenland. Efter
sin Tilbagekomst sendtes han 1868 som
Legationssekretær til Stockholm, 1870 til Petrograd.
1872 udnævntes han til Chargé d’Affaires og
Generalkonsul i Washington, fra 1875 med Titel
af Ministerresident. 1880 blev han Gesandt i
Rom, 1890 i Stockholm, 1897 i Paris og
1902—12 i Berlin. Med sin klare Forstand og sit gode
politiske Omdømme kom H. hurtigt i første
Rk. bl. de danske Diplomater. Overalt hvor
han kom, forstod han at skaffe sig de bedste
diplomatiske Forbindelser, hvoraf han drog
Nytte ved Udarbejdelsen af sine velskrevne,
altid velovervejede politiske Indberetninger.
Med en hjertelig, imødekommende, aaben
Karakter forbandt han stor
Forhandlingsdygtighed og Evne til at omgaas Mennesker.
Tidligt regnedes han for Danmarks bedste
Diplomat og sendtes saaledes 1893 til Madrid
for at gennemføre Underhandlingerne om den
mislykkede Handelstraktat fra 1885. — M. H. t.
Danmarks vigtigste Spørgsmaal, Forholdet til
Tyskland, stod H. i afgjort Modsætning til den
sædvanlige konservative Opfattelse. Alligevel
var han allerede 1883 og atter 1896 paa Tale
som Gesandt i Berlin, men først efter
Systemskiftet og Kammerherre Vind’s Afgang p. Gr. a.
Alder sendtes H. som den dygtigste Mand til
den vanskeligste Post, Berlin. Det blev her H.’s
Opgave at søge at fjerne Aarsagerne til de
Misstemninger, der Tid til anden opstod som
Følge af det ved Wien-Freden skabte Forhold
i Nordslesvig. I Samtaler med ledende tyske
Statsmænd søgte H. at ophæve den indgroede
Mistillid til Danmarks politiske Hensigter og
arbejdede maalbevidst paa at skabe et bedre
politisk Forhold mellem de to Lande. Til
en vis Grad lykkedes dette ogsaa H., og
personlig vandt han fuld Tillid i Berlin. Men
selv om den haardhændede Køllerpolitik i
Nordslesvig afsvækkedes i H.’s Tid, kunde
hverken han ell. nogen anden nok saa dygtig
Diplomat ændre Principperne for den
preussiske Grænsepolitik. Gnidningsaarsagerne kunde
kun formindskes, ikke helt fjernes. Et af de
vigtigste Resultater i denne Retning var
Konventionen af 1907 om Naturalisation af c. 2000
hidtil hjemløse Optantbørn. Kort efter deltog
H. i Forhandlingerne om de saakaldte Nord-
og Østersøkonventioner, Jan. 1908. — Efter sin
Afgang 1912 levede H. i Kbhvn. I sine sidste
Aar nedskrev han Erindringer om forsk.
Episoder af sit indholdsrige liv. En enkelt af disse
»Memoirer«, »Dansk-spanske
Handelstraktatforhandlinger 1893« er trykt i »Historisk Tidsskrift«
(9. Rk. I, 1918). H.’s Hustru (siden 1875), Anna
Lillie Moulton, f. Greenough, har udgivet to
Memoireværker: In the courts of memory
1858—75
(1912; dansk Overs. 1913, svensk 1917) og
The sunny side of diplomatic life 1875—1912
(1914; dansk Overs. 1915, svensk 1916),
elskværdigt fortalte Erindringer fra det
diplomatiske Selskabsliv. (Litt.: A. Friis i
»Tilskueren« Juli 1908).
F. de F. 1

Hegermann-Lindencrone, Mette
Louise Christiane Frederikke
, dansk
Forfatterinde, f. 4. Decbr 1778 paa Gjorslev, d. 18.
Juni 1853 i Kbhvn, Moder til ovenn. C. D. H.-L.
Hun er som Forfatterinde bedst kendt ved sine
»Danske Fortællinger« (1825, 2. Udg. 1862), der
viser en dannet og belæst Dames Evne til at
komponere en Fortælling i Tilknytning til et
givet hist. Stof. I en Fortale siger hun, at det
ikke blot er Stofvalget, der har givet Anledning
til Bogens Titel, men ogsaa »den lokale
Kærlighed, som har ledet Fantasien«. Fru H.-L.’s
Navn maa dog særlig mindes som Centrum for
det aandsaristokratiske Selskab, hun forstod at
samle om sig, om Sommeren paa det hyggelige
Lyststed »Rolighed« ved Kalkbrænderiet paa
Østerbro (nu nedrevet) som en Slags Pendant
til Kamma Rahbek’s Salon paa Bakkehuset i
Stadens vestlige Del, og om Vinteren i
Kommandantboligen i Citadellet. Den store
Brevveksling, hun underholdt med saa godt som
alle Tidens betydelige Mænd (Oehlenschläger,
Mynster, Sibbern o. a.), vidner tilstrækkelig
om, hvilken Glæde disse maa have fundet i
hendes Selskab. (Litt.: P. Hjort, »Udvalg af
Breve« [1867]; M. Reinhardt,
»Familie-Erindringer« II [1887]; Abrahams,
»Meddelelser af mit Liv« [1870]; A. Andersen,
»Danske Forfatterinder« [1896]; K.
Bokkenheuser
, »Østerbro« [1916]).
J. Cl.

Hegesias [gr. -’sias], gr. Filosof, levede
omkring Aar 300 f. Kr. og tilhørte den kyreneiske
Skole, fra hvis opr. Lære han dog fjernede sig
ret betydeligt. Han slutter sig vel til Aristippos’
Grundsætning, at det gode er Lyst og det onde
er Smerte, men kan kun give den negative
Bestemmelse af Lysten, at den er Frihed for
Smerte, da Livets Møjsommelighed og talløse
Lidelser udelukker positiv Lyst og begrænser
vor Stræben til at gøre os saa uafhængige som
muligt af alle Livets ydre Forhold; selv det,
der umiddelbart staar for os som Lyst, vil
oftest vise sig at være illusoiisk, da vor Sansning
ikke opfatter Tingenes virkelige Væsen, og vi
derfor ikke med Sikkerhed for Resultatet kan
bygge vor Handling derpaa. Vor hele etiske
Stræben bliver derfor usikker og famlende, men
bevidst vil ingen handle slet, og vi bør derfor
ikke dadle vore Medmenneskers Fejlgreb, men
ved Tilgivelse og Belæring søge at forbedre dem.
Ved denne hele negative og pessimistiske
Bestemmelse af Lyksaligheden og Ligegyldighed
for alle Livets ydre Goder nærmer H. sig stærkt
til kyniske og stoiske Synsmaader. Han skal
have faaet Tilnavnet Overtaleren til Døden, og
hans Foredrag, der tilskyndede til Selvmord,
skal være blevne forbudt af Kong Ptolemaios I
af Ægypten.
W. N.

Hegesippos [gr. -’ge’sipås], attisk Taler,
Samtidig og Partifælle af Demosthenes, bl. hvis
Taler hans Tale »om Halonnesos« er bleven
optagen. (Smlg. Blass, »Die attische
Beredsamkeit« [3. Bd, 2. Afd., Leipzig 1898]).
K. H.

Hegewisch [’he.gəve∫], 1) Dietrich
Hermann
, tysk Historiker (1746—1812), vakte
Opmærksomhed ved »Versuch einer Geschichte
Karl d. Grossen« (1777) og blev 1780 kaldet
til Kiel som Professor i Historie. Uagtet han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0135.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free