Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hegling - Hegn - Hegnenberg-Dux, Friedrich Adam Justus - Hegner, Ludvig - Hegnslovgivning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hegling, se Hamp.
Hegn tjener i Reglen til at spærre for
Færdsel udefra, undertiden ogsaa til at indelukke
noget; H. kan være levende (se Hæk) ell.
bygget; i sidste Fald afhænger dets
Nyttevirkning væsentligst af Materialet; dette kan
være Jord, Sten, Træ ell. Jern. Et Jorddige
bygges af Græstørv ell. Lyngtørv med Oversiden
nedad; de lægges som Mursten og kan danne
en næsten lodret Væg; hvis der graves en Grøft
langs med H., maa der mellem den og Diget
være en Bænk af urørt Jord, ell. man kan
begynde at bygge Diget fra Grøftens Bund, hvilket
er bedre. I Reglen er kun Udsiden stejl og
bygget af Tørv. Indersiden jævnt skraanende og
dannet af løs Jord. Et dobbelt Jorddige har
begge Sider stejle og Mellemrummet udfyldt
med opgravet Jord. Forholdet mellem Højde
og Fodbredde maa være omtr. 2/3. Skal der
plantes oven paa Diget, maa Kronebredden
være mindst 1 m. — Et Stendige er en
Jordvold, hvis Udside er bygget af raa Sten. Et
Stengærde er bygget helt af raa Sten; de
største lægges nederst, de mest regelmæssige
yderst, Midten udfyldes med Smaasten. Siderne
kan gøres næsten lodrette; Kronebredden maa
være mindst 1,3 m. Kun fast, urørt Jord kan
bære Vægten; skal der være Grøft langs H., kan
man ogsaa begynde Stensætningen fra dens i
Bund; men fører den Vand, maa den nederste
Del af Stensætningen udmures. — En
fritstaaende alm. Mur maa støttes af ligeledes
murede Stræbepiller. — Risgærder dannes
ved at nedramme Staver med c. 1 m’s
indbyrdes Afstand; skiftevis ud og ind mellem dem
lægges tynde Ris, som maa have mindst 3 Fags
Længde samt være slanke og bøjelige; øverst
lægges oftest en tykkere og særlig lang, slank
Kæp for Afstivnings Skyld. Naar de nederste
Ris begynder at raadne, bankes Gærdet
sammen med en Kølle og der fyldes ny Ris i
foroven, saa længe Staverne holder. — Et
Vindekæppehegn dannes af Stolper med mindst
2 m’s Afstand, forbundne ved 3 ell. 4 vandrette
Lægter; skiftevis ud og ind mellem disse vindes,
lodret, afkvistede Grangrene ell.
Enebærstammer, der alle har den tykke Ende nedad. —
Lægtehegn dannes alene af Stolper og
vandrette Lægter; de sidste sidder da tæt
forneden, med større Afstand opad; ofte bruges
halvrunde, afbarkede Stammer (Rafter); de
maa være rette og helst spænde over 2 Fag. —
Et Stakit bygges altid af tildannet Træ;
oftest er der Stolper og 2 vandrette Lægter, uden
paa hvilke Stakitterne sømmes fast; men et
flytteligt H. kan ogsaa dannes uden Stolper,
idet hvert Fag for sig sættes paa Jorden og
støttes af Skraastivere, hvis nederste Ende er
sømmet til en lille Pæl i Jorden skiftevis inden for
og uden for H.; Stræklægterne naar et Stykke
forbi hinanden, saa Fagene kan sømmes
sammen. — Plankeværk bygges af Stolper, 2
vandrette Lægter og lodret stillede Bræder, som
sømmes paa Lægterne tæt op til hinanden. —
Traadhegn svarer aldeles til Lægtehegn,
men i St. f. Lægterne er der tykke Traade af
Jern ell. Staal. Hvis ogsaa Stolperne ombyttes i
med Jernsøjler, maa 1 for hver 125 m bære
Ruller, med hvilke Traaden kan trækkes stram;
disse Strammesøjler saavel som Hjørnesøjlerne
maa støttes ved Skraastivere, hvis nederste Ende
støtter vinkelret mod en nedgravet Jernplade;
Mellemsøjlerne dannes bedst af Vinkeljern, og
nogle af dem kan være »Dokker« ɔ: hænge paa
Traaden uden at være nedrammede. —
Nethegn bygges af Jern- ell. Staaltraadsvæv med
firkantede Masker, hvis Størrelse tiltager med
Traadenes Tykkelse og med Størrelsen af de
Dyr, der skal udelukkes. Nettet fæstes i Reglen
paa Træstolper og støttes ofte ved at fæstes
(»sys«) til een ell. fl. vandrette, tykke
Jerntraade; trækkes en saadan oven over Nettet,
kan dettes Overkant strammes op imod den. —
Jernstakit er oftest mere ell. mindre
kunstfærdigt, smedet ell. støbt.
Et H.’s Nyttevirkning er væsentlig afhængig
af dets Styrke, Højde og Tæthed samt af den
Ubehagelighed, der er forbunden med at komme
over det. Jord- og Stenhegn udelukker kun
Husdyr og maa da være saa højt, at de ikke kan
faa Forbenene op paa Kronen. Risgærde er et
slet H. p. Gr. a. sin ringe Styrke; derimod kan
Vindekæppe give et baade godt og varigt H.
mod Husdyr og Hjortevildt; det samme kan
gælde Lægtehegn og Traadbegn, men kun naar
de er meget omhyggelig byggede. Stakit kan
gøres saa tæt, at det ligesom Nethegn ogsaa
udelukker Harer; men da Ræve og Grævlinger
vil grave sig under H. og derved aabne Adgang
for Harer, maa man lade Nettet gaa indtil 0,5
m henad Jorden udvendig. Traad- og Nethegn
forsynes ofte øverst med en Pigtraad, mest for
at udelukke Mennesker. I Hegnslinien maa
Jordoverfladen planeres. Hvor Grøfter, Vandløb og
Veje skærer H., maa der træffes særlige
Forholdsregler. Mod Hjortevildt maa H. være 1,5—2
m højt. Plantevækst op ad et H. forringer dets
Nyttevirkning og formindsker dets Varighed. I
Skov maa H. stadig og hyppig efterses. Jfr
Hegnslovgivning.
C. V. P.
Hegnenberg-Dux [’he.gnənbærk-duks],
Friedrich Adam Justus, Greve, bayersk
Statsmand (1810—72), arvede 1835 sit
Fædrenegods Hegnenberg og var 1845—65 Medlem af
Bayerns andet Kammer, siden 1848 dets
Formand; sad ogsaa 1848 i den tyske
Nationalforsamling som Medlem af det stortyske Parti.
Han hørte til de maadeholdne Liberale og
medvirkede væsentlig til v. d. Pfordten’s Fald 1859.
Enhedsudviklingen i Tyskland 1866 ff. stemte
kun lidet med hans Ønsker, og efter 1870 var
han ivrig for at hævde Bayerns Selvstændighed,
dog uden Fjendskab mod det ny tyske Rige.
Aug. 1871 blev han Første- og Indenrigsminister
indtil sin Død.
E. E.
Hegner [’he’gnər], Ludvig, dansk
Kontrabassist, f. 1. Maj 1851 i Kbhvn, Elev af
Musikkonservatoriet, 1884—1919 Medlem af det kgl.
Kapel (1. Kontrabassist). Han er den første
danske Kontrabassist, der er optraadt som
Solist paa sit Instrument. Har tillige komponeret
fl. Solostykker for Kontrabas og udgivet en
Kontrabasskole.
A. H.
Hegnslovgivning. Den danske Rets nu
gældende Regler om Hegn findes i L. 6. Marts 1869,
der afløste de tidligere gældende Bestemmelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
