- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
130

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hegnslovgivning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i Frd. 29. Oktbr 1794. L. 1869 gælder ikke for
Kbhvn, for hvis Vedk. tilsvarende Regler dog
er givne ved L. 17. Jan. 1872. Iflg. L. 1869 skal
Hegnssager som Regel ikke behandles af de
alm. Domstole, men indbringes for og afgøres
af Hegnssynsmænd og Landvæsenskommission.
I hver Kommune skal der af Byraadet ell.
Sogneraadet udnævnes 3 Hegnssynsmænd,
af hvilke den ene beskikkes til Formand, samt
een ell. fl. Suppleanter. Synsmændene vælges
for 3 Aar, men kan genvælges. Den, der ønsker
en Forretning afholdt af Hegnssynsmændene,
maa indgive en skriftlig Begæring herom til
Formanden for Kommunens Hegnssynsmænd. Saa
snart Formanden har modtaget Begæringen,
skal han beramme et Aastedsmøde, til hvilket
alle i Sagen interesserede ved Rekvirentens
Foranstaltning skal indvarsles med mindst 2
Gange 24 Timers Varsel. Synsforretningen
foretages af Formanden og to Synsmænd (ell.
Suppleanter). Synsmændene skal søge at
tilvejebringe Forlig mellem Parterne. Opnaas dette,
indføres Forliget i den ved Forretningen førte
Protokol, der underskrives af alle Vedkommende.
Lykkes det ikke at tilvejebringe Forlig, maa
Synsforretningen, hvis Sagen drejer sig om
Ombytning af et bestaaende Hegn, jfr nedenf.,
sluttes, og Sagen inden Forløbet af 3 Uger
indbringes for en Landvæsenskommission, der i dette
Tilfælde alene kan afsige Kendelse. I alle andre
Tilfælde skal Synsmændene, naar Forlig ikke
opnaas, afsige Kendelse. Er nogen utilfreds med
Synsmændenes Kendelse, kan denne inden 3
Uger, efter at Kendelsen er forkyndt for vedk.,
indankes for en Landvæsenskommission. Dennes
Kendelse er endelig, for saa vidt Sagen angaar
mangelfuld Vedligeholdelse af et bestaaende
Hegn, men i alle andre Tilfælde kan Sagen
indankes videre for Overlandvæsenskommissionen.

M. H. t. de nærmere Regler i L. 1869 mærkes
følgende:

1) Ønsker en Grundejer, at der skal rejses
Hegn mellem hans Ejendom og
Naboejendommen, kan han som Regel forlange, at Naboen
skal rejse halvt Hegn. Denne Regel gælder dog
ikke i flg. Tilfælde: a) naar et Vandløb danner
Grænsen mellem de to Ejendomme, b) naar
Nabogrunden er en offentlig Vej, c) naar
Nabogrunden benyttes til Jernbane, og det ikke i
Koncessionen paa Jernbaneanlægget er paalagt
Koncessionshaveren at hegne Banen, samt d)
naar Naboejendommen forinden Frd. 9. Juli
1817 er udlagt med en saa uforholdsmæssig
Længde i Forhold til Bredden, at mere end 1/10
af Grundens Areal vilde gaa med til Hegn og
Grøft, hvis den skulde hegnes helt rundt. I alle
disse Undtagelsestilfælde maa Grundejeren,
hvis han ønsker Hegn rejst, selv rejse hele
Hegnet, hvorved dog mærkes, at der ved
Ekspropriation af Grund til offentlige Veje ell. til
Jernbaner i Reglen vil blive tilkendt den
paagældende Erstatning for den Ulempe, at han
eventuelt selv maa rejse det hele Hegn. Hvis
Naboen nægter at deltage i Hegnets Rejsning,
ell. hvis de to Naboer ikke kan blive enige om,
hvorledes Hegnet skal være beskaffent, maa
Sagen indbringes for Hegnssynsmændene, der
eventuelt ved Kendelse skal bestemme, om der
skal rejses Hegn, og i bekræftende Fald
hvorledes dette skal være. M. H. t. Hegnets
Beskaffenhed bestemmer L. 1869, at ikke blot
Jordvolde med tilhørende Grøfter, Stengærder,
Lægtehegn, Flækkegrøfter o. l. er lovligt Hegn,
men at dette ogsaa gælder om ethvert Hegn,
der er tilstrækkeligt til at frede mod
løsgaaende Kreaturer, der ikke er uvane (f. Eks.
Hegn af Jern- ell. Staaltraad samt Tjørnehække).
Synsmændene maa dog give den Part Medhold,
der ønsker det billigste og mindst jordspildende
Hegn, naar dette kun maa anses for
tilstrækkeligt Hegn. Ønsker den ene Part undtagelsesvis,
at der skal rejses et varigere og kostbarere
Hegn end fornødent, f. Eks. et Plankeværk ell.
en Mur, kan Synsmændene dog bestemme, at
saadant Hegn skal rejses, men Sagen maa da
ordnes paa den Maade, at Naboen kun kommer
til at bære Halvdelen af de Udgifter, der vilde
med gaa til Rejsningen af alm. lovligt Hegn,
medens Udgiften i øvrigt maa bæres af den,
der ønsker det særlige Hegn rejst. I alle
Tilfælde skal Hegnet rejses midt i Skellinien
mellem de to Ejendomme. Endvidere skal
Synsmændene bestemme, hvorledes Arbejdet ved
Hegnets Rejsning skal fordeles mellem de to
Naboer; i Reglen vil Hegnslinien blive delt i to
Halvdele, saaledes at hver faar sin Halvdel af
Hegnet at rejse. Grænser den ene Grundejers
Have ell. Gaard op til Skellinien, maa det saa
vidt muligt paases, at vedk. Grundejer faar
Rejsningen af Hegnet langs med Haven ell.
Gaarden. Dernæst skal Synsmændene bestemme,
inden hvilken Frist Hegnet skal være rejst. I
Reglen fastsættes Fristen til 1 Aar, men kan
under særlige Omstændigheder forlænges, dog
ikke ud over 5 Aar. Ordnes Forholdet saaledes,
at den ene Part mod Godtgørelse skal rejse det
hele Hegn, skal det tillige fastsættes, inden
hvilken Frist Betalingen herfor skal erlægges.
Sluttelig skal Synsmændene i Kendelsen
bestemme, hvorledes Udgifterne ved selve
Synsforretningen skal fordeles mellem Parterne.

2) Som nævnt i det foreg. har L. 1869 søgt at
forhindre, at der mod Naboens Protest rejses
ny jordspildende Hegn. Men Loven har
yderligere aabnet en Adgang til at faa saadanne, fra
ældre Tid bestaaende Hegn ombyttede med
andet lovligt Hegn. Den, der ønsker en saadan
Ombytning af et Hegn, maa indbringe Sagen
for Hegnssynsmændene, der dog kun kan mægle
Forlig i Sagen. Opnaas Forlig ikke, maa Sagen
indbringes for en Landvæsenskommission, der
ved sin Kendelse skal afgøre, om den ønskede
Ombytning skal finde St., og i bekræftende Fald
fastsætte, hvorledes det ny Hegn skal være,
samt bestemme, hvem der skal bære Udgifterne
ved Forandringen af Hegnet. I Reglen vil disse
Udgifter blive paalagte den, der ønsker Hegnet
forandret, og der vil yderligere kunne blive
Tale om, at det paalægges den paagældende at
udrede en Erstatning til Naboen for Ulemper
ved Forandringen. Landvæsenskommissionen
kan dog ikke bestemme, at Ombytning af Hegn
skal finde St. langs med Naboens Have, Gaards-
ell. Husplads, saafremt disse grænser op til
Skellinien.

3) M. H. t. Vedligeholdelsen af Hegn gælder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/11/0138.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free