Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hegra - Hegumenos - Hegyalja - Hehn, Viktor - Heiberg - Heiberg, Axel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
egl. Hoveddal. Elven gaar i en Mængde
Krumninger og er inden for H. H. farbar i sin hele
Længde; den er berygtet for Elvebrud,
Oversvømmelser og Isgang. Fjeldene er afrundede,
de naar i Blaastøtten paa Grænsen mod
Meraker 917 m. Af de egl. Sidedale er kun Sondalen
og Forras Dalføres nedre Del bebyggede. Af
større Gaarde ligger Hegre, hvorved
Hovedkirken, Landfald og Skjelstad paa
Nordsiden, Hemre og Floren paa
Sydsiden af Hovedelven. Ved Gaarden Einang,
hvor Dalen indsnævres til et trangt Pas, laa
tidligere en Skanse til Dækning af den fra
Sverige over Meraker førende Vej. Jordbunden er
dels Sand, dels Ler og ganske god;
Græsgangene er gode paa Fjeldene, hvor ogsaa findes
adskillige Sætre; Skov dækker en stor Del af de
lavere Aase og Fjeldsiderne; især i den nordre
Del findes store Strækninger med god
væksterlig Gran- og Furuskov. Elve og Vande er
fiskerige, og Laksen gaar op til Herredets øverste
Grænse. Stjørdalselven er derfor en yndet Elv
for Sportsfiskere, hovedsagelig Englændere.
Udlejningen giver gode Indtægter. De vigtigste
Næringsveje er Jordbrug og Skovdrift. Der er
fl. Mejerier, Sav- og Møllebrug. Der er nogle
mindre Skiferbrud og et Kalkstensbrud med
Karbidfabrik, fl. Elektricitetsværker. Forra skal
udbygget være beregnet at give 15000 H. K.
Den bredsporede Merakerbane følger Elvens
Sydside med Stationer ved Hegre og
Floren. Hovedvejen til Meraker gaar derimod
langs Elvens nordre Side med Sidevej op
gennem Skjelstadmarken og den nedre Del af
Forras Dalføre. Paa Sydsiden følger ogsaa Vej
langs Elven indtil Sona, den har Forbindelse
med den nordre Vej ved Hegre Kirke. Herredet
danner i gejstlig Henseende et Sogn, Hegre
Hovedsogn. Herredets Areal er 613,5 km2,
hvoraf 12,7 km2 Indsøer. Hegre Sparebank, oprettet
1888. Antagen Formue (1910) 2654600 Kr, og
Indtægt 405950 Kr, og for 1917 resp. 4,9 Mill.
Kr og 571350 Kr.
(J. F. W. H.). M. H.
Hegumenos (gr.: »Fører«) = Abbed eller
Prior (nygr. Iguman).
Hegyalja [’hædjåljå], Bjergdrag i de ung.
Komitater Zemplin, Abauj-Torna og Sàros
mellem Floderne Hernad i V. og Bedrog med Topla
i Ø., har en Længde af c. 50 km og danner en
mod V. aaben Bue fra Tokaj mod N. til Eperies.
den nordlige Halvdel findes de største Højder
(Simonka 1092 m). Mod SØ. findes de bekendte
Vinbjerge ved Tokaj, der omfatter et Bakkeland,
som i Tokaj-Bjergene stiger til 516 m.
G. Ht.
Hehn [he.n], Viktor, tysk
Kulturhistoriker, f. i Dorpat 8. Oktbr 1813, d. i Berlin 21.
Marts 1890. Han studerede Teologi og Historie
i sin Fødeby og blev 1846 Lektor i tysk Sprog
ved Univ. der. Senere blev han, efter i længere
Tid at have været arresteret og interneret som i
mistænkt for politisk Agitation, Overbibliotekar
ved det store kejserl. Bibliotek i Petrograd og
levede siden 1874 i Berlin. Bl. hans litterære
Arbejder vil især mærkes »Italien, Ansichten
und Streiflichter« (1867), »Das Salz, eine
kulturhistorische Studie« (1873), hans i fl.
Henseender epokegørende, om end omstridte,
historisk-linguistiske Skitser: »Kulturpflanzen u.
Haustiere in ihren Übergang aus Asien nach
Griechenland und Italien, sowie in das übrige
Europa« (1870, ny Udg. af O. Schrader og A.
Engler 1902). Nævnes maa ogsaa »Gedanken
über Goethe« (4. Opl. 1900) og »Über Goethes
»Hermann und Dorothee««, udg. ved Leitzmann
og Schiemann (1893). (Litt.: Schrader,
»V. H.« [Berlin 1891]; Schiemann, »V. H.«
[Stuttgart 1891]).
C. B-s.
Heiberg [’hæ^ibærg], norsk Embedsslægt, som
i mere end 300 Aar har frembragt talrige
dygtige, til Dels fremragende Mænd. Slægtens
Stamfædre var Brødrene Anders og
Søren Lauritzsønner, begge døde som
Fogder, den første 1630 i Indre Sogn, den
anden 1653 i Søndfjord. I Dale Kirke i Lyster
findes deres Portrætepitafier. Søren Lauritzen
til Talle i Lyster havde Sønnen Anders
Sørensen, Sorenskriver i Indre Sogn
1666—88, som i Ægteskab med Maren Gertsdatter
Morgenstierne havde 5 Sønner, der alle førte
Familienavnet H. Den ældste af disse, Gert
H. til Amble, Sorenskriver i Indre Sogn
(1688—1724), var Oldefader til Digteren Peter
Andreas H., Skibsfører Christopher H., hvis
Sønner var Professor Christen H. (Fader
til Prof. Hjalmar H.) og Generalkirurg
Johan Fritzner H., samt til Overvrager
i Trondhjem Edvard Christie H., hvis
Sønnesøns Søn er Forf. Gunnar H.
Slægten har i 200 Aar ført en Rype i sit
Vaaben, hentet fra det gl. Sagn om
»Jostedalsrypen« ɔ: den fra Sortedøden genlevende
eneste unge Pige, forskræmt som en Rype i Dalen,
der blev Slægten H.’s Stammoder. Sagnet er
knyttet til Gaarden Rønneid i Lyster, hvor
Opstigningen til Jostedalens Fjeldbygd begynder,
og fra denne Gaard blev Sophie
Christensdatter Rønne gift med ovenn.
Sorenskriver Gert H. (Litt.: G. F. H., »Slægten
H.« [1907]).
S. H. F.-G.
Heiberg [’hæ^ibærg], Axel, no.
Forretningsmand og Mæcen, nedenn. J. F. H.’s Søn, f. i
Kria 16. Septbr 1848, Student 1866, gik over i
Forretningslivet og var 1871—73 Vicekonsul og
Sekretær ved det norsk-sv. Konsulat i Shanghai.
Efter Tilbagekomsten til Norge har han som
Medejer af forsk. industrielle Bedrifter boet i
og ved Kria. Hans Navn blev fra først af kendt
i videre Kredse ved de Ofre, han bragte
Udviklingen af det norske Sportsliv, navnlig Jagt-,
Ro- og Skisporten samt Forædlingen af
Hunderacerne; han stiftede den første norske
Kennelklub. Senere har hans Mæcenatskab taget
større Omfang og navnlig sigtet paa Fremme
af norsk Videnskab og Kunst. Det var H., som
gav den første virksomme Hjælp til Fridtjof
Nansen’s Plan om en Nordpolsekspedition ved
straks efter Nansen’s Hjemkomst fra
Grønlandsfærden at stille et større Beløb til Raadighed
for en ny Rejse. Sammen med to andre
Mæcener, Grosserer Th. Fearnley og Bryggeriejer
Ellef Ringnæs, var han korresponderende
Reder for »Fram«, og i Fællesskab med de
samme Mænd bar han ogsaa alle Omkostningerne
ved Kaptajn Otto Sverdrup’s arktiske
Ekspedition med »Fram«, ligesom han har deltaget i
Udrustningen af Roald Amundsen’s arktiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
