- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
133

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heiberg, Axel - Heiberg, Christen - Heiberg, Didrikke - Heiberg, Gert Falch - Heiberg, Gunnar Edvard Rode

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ekspedition. Initiativet til Grundlæggelsen 1896
af »Nansens Fond til Videnskabens Fremme«
blev ogsaa taget af H., der gav det første store
Bidrag dertil. Som Gave til det ny
Nationalteater i Kria lod han Billedhugger Stefan
Sinding udføre Statuer af B. Bjørnson og H.
Ibsen, ligesom han har skænket betydelige Gaver
af norske Kunstværker til Nationalgaleriet i
Kria. Siden 1897 har han navnlig ofret
Indførelsen af en rationel og maalbevidst
Skovkultur et resultatrigt Arbejde. Da »Det norske
Skogselskab« 1908 fejrede sin 10-aarige Stiftelse,
blev H., dets Grundlægger og største
agitatoriske Kraft, fejret som en af Landets store
Velgørere. Efter hans Initiativ besluttede Selskabet
Decbr 1918 i Sympati med, hvad de fr. Skove
havde lidt under Krigen, at tilbyde den fr. Stat
at beplante 500 ha af fr. Jord, væsentlig med
norsk Gran.
(J. B. H.). K. F.

Heiberg [’hæ^ibærg], Christen, norsk
Læge, f. i Bergen 28. Novbr 1799, d. i Kria
18. Marts 1872. H. tog med. Eksamen 1822, blev
1826 Reservelæge ved Rigshospitalet i Kria, i
1828 Lektor og tog 1827 Licentiat- og 1830
Doktorgraden (De Coremorphosi). Overkirurg 1836,
s. A. som han blev Prof. i Kirurgi og
Øjensygdomme. Han var blandt de første, der i
Norge anvendte Elektrictet til Behandling af
Sygdom og opfattede, sammen med A.
Rosenbach, først af alle Tetanus som en
Infektionssygdom.
J. S. J.

Heiberg, Didrikke (Didi), f.
Tollefsen, norsk Skuespillerinde, f. 1863 i Bergen,
d. 1915 i Kria. D. H. debuterede 1882 som
Agnes i »Brand« paa Bergens nationale Scene og
spillede i de nærmeste Aar en lang Rk.
Hovedroller som en af Teatrets første kvindelige
Kræfter. 1885 blev hun gift med nedenn. Gunnar H. og
forlod med ham Bergen 1888, optraadte senere
som Gæst ved Teatre og Turneer og var fra
1890 nogle Sæsoner knyttet til Kria Teater,
hvorefter hun i en lang Aarrække forlod
Scenen for atter kort før sin Død at optræde som
Gæst ved fl. Teatre i nogle af sine bedste gl.
Roller. H. ejede en voldsom Inderlighed i
Fremstillingen af lidenskabelige Naturer; højest
naaede hun som Anna Hjelm i »Kong Midas«,
som hun spillede som Gæst hos Aug. Lindberg
og paa det kgl. Teater i Kbhvn med stor Succes.
E. S-n..

Heiberg [’hæ^ibærg], Gert Falch, norsk
Godsejer, f. paa Amble i Sogndal 31. Maj 1871,
Søn af nedenn. H. K. H., Eksamen fra Aas
Landbrugsskole 1892. Overtog sin Faders Gaard
Amble 1895. Fortsatte med Iver og Held
Faderens Indsamling til »Det H.’ske Mus.« og lod
hertil 1905 opføre egen Bygning i gammelnorsk
Stil. I Billedgaleriet findes nu 164 malede
Portrætter, Raderinger og Silhouetter, c. 500
Litogratier etc. samt en større Fotografisamling,
alt af Slægtens Medlemmer. Stiftede 1909
»Historielaget for Sogn«, hvis Formand han siden
har været, og til hvilket han skænkede sine
Samlinger af Sogn’ske Antikviteter som
Grundlag for et Folkemuseum for Sogn. Dette, som
har Navnet »De H.’ske Samlinger«, og som han
siden har bestyret, tæller f. T. c. 9000 Nr.
foruden 5 gl. Bygninger og et Mus. med gl.
Baadtyper. H. indehaver talrige kommunale og
offentlige Hverv. Udgav det personalh.-geneal.
Værk »Slægten H.« (1907).
S. H. F.-G.

Heiberg [’hæ^ibærg], Gunnar Edvard
Rode
, norsk Forf., f. i Kria 18. Novbr 1857.
Efter at have taget Artium 1874 studerede H.
Litt. og Teater hjemme og ude og virkede en
Tid som Journalist ved »Dagbladet«. H.’s
første litterære Arbejder var to længere Digte,
inspireret af Tidens gærende Frihedstrang,
»Menneskets Genesis« og »En soirée dansante«,
det sidste offentliggjort 1878 sammen med Hans
Jæger’s Afh. »Kants Fornuftskritik«. Først i
Skuespillet »Tante Ulrikke«, som udkom 1884
efter et længere Udenlandsophold, fandt H.
frem til sin egen Form, den dramatiske, hvor
hans Lyrik ligger latent bag en original og
indtrængende Menneskeskildring,
udkrystalliseret i skarpt slebne og samtidig naturlige
Replikker. I »Tante Ulrikke« tog H. Plads paa
venstre Side i Fremskridtskampen; hans næste
Skuespil »Kong Midas« (1889) markerede den
unge litterære Radikalismes Skepsis over for
Bjørnson’s Moralise ring og vakte voldsom
Forbitrelse, fordi Skildringen af Ramseth blev
opfattet som en Bjørnson-Karikatur. »Kong
Midas« opførtes paa en Række Scener og blev
særlig paa det kgl. Teater i Kbhvn en
ualmindelig Succes. Men den Udvikling bort fra de
politiske, og almene Emner over til de rent
psykologiske, som var begyndt i de tidligere to
Skuespil, fuldbyrdedes i det næste,
»Kunstnere« (1893), som mod en munter Baggrund af
Satire over kunstnerisk Forlorenhed giver en
fin og smertelig, indtrængende Skildring af
Forholdet mellem Liv og Kunst. En lignende
Stemning er der over det gratiøse og vittige
Lystspil »Gerts Have« (1894), som skildrer
en flagrende og letsindig Erotik, men som blev
temmelig upaaagtet, indtil det 1917, paa H.’s
60 Aars Fødselsdag, opførtes paa
Nationalteatret og blev en meget stor Succes. Langt
stærkere Indtryk gjorde straks det lyrisk bevægede
Skuespil »Balkonen«, som udk. tidligere i 1894.
Det dannede Højdepunktet indtil da i H.’s
Digtning med sin heftige og inderlige Skildring af
Erotikkens Konflikt med sjælelige Værdier.
Litterære og ulitterære Dydsvogtere, som
misforstod Skuespillet og udelukkende ansaa det som
en kynisk Forherligelse af Sanselighed, skabte
ved deres Forargelse en usædvanlig Sensation om
Stykket. I det sociale Skuespil »Det store Lod«
(1895) nærmede H. sig atter de mere
samfundsmæssige Emner; og med sin Komedie
»Folkeraadet« (1897) staar han midt i den
hjemlige Politik. Skuespillet satiriserede vittig
og ubarmhjertig over de norske Partipolitikeres
Holdning i Unionsstriden og blev ved
Opførelsen paa Kria Teater mødt baade med stærk
Pibning og Applaus. »Harald Svans Mor« (1899)
er en i fl. Henseender ypperlig Satire over
moderne Presse; »Kærlighed til Næsten« (1902),
hvis satiriske Indhold er mindre originalt, har
henrivende Skildringer af to Unges Forelskelse.
Og i »Kærlighedens Tragedie« (1904) naaede
H. atter den samme Højde og Fordybelse i
Skildringen af erotisk Stemningsliv som i
»Balkonen«, men nu med en mørkere Grundtone af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0141.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free