- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
142

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heiberg, Peter Andreas - Heiberg, Peder Andreas Christian - Heiberg, Peter Wilken - Heiberg, Søren Johan - Heid - Heidal

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og Stadsrettens Dom faldt Juleaften 1799; idet
man for H.’s Vedk. gav den ny Lov
tilbagevirkende Kraft (Spørgsmaal om med hvilken
Ret), kom Dommen til at lyde: Translatør H.
bør forvises Kongens Riger og Lande. H.
ønskede den ikke appelleret, og 7. Febr 1800
forlod han under Opløb for stedse Danmark,
medens hans Hustru og Søn blev tilbage. (Om
hans videre Forhold til hende og om deres
Skilsmisse se Gyllembourg).

H. drog til Frankrig, hvor det ved Hjælp af
hans gode Sprogkundskaber lykkedes ham at
skaffe sig en Ansættelse i Udenrigsministeriet.
Efter Napoleon’s Fald afskedigedes han med
en anstændig Pension og anvendte derpaa sit
rigelige Otium til Affattelse af adskillige
Afhandlinger af juridisk ell. politisk Karakter,
som enten udkom i Paris ell. Norge; thi efter
Censurens Genindførelse i Danmark vilde H.
ikke lade noget trykke her (»Om Dødsstraffene«
1820, »Politiske Aforismer« 1826, »Hvad betyder
Ordet »Arbitrær« 1827, »Enevældens Indførelse
i Danmark« 1828). 1830 udsendte H. et Bd
»Erindringer«, der dog mere fortæller om, de
Folk, han er kommen i Berøring med, end om
ham selv. Landflygtigheden kan i det hele
næppe regnes for noget tungt Kors for H. I
Paris levede han selskabeligt og livligt, saa at
han ikke vilde indlade sig paa at søge den
Benaadning, det efter Aars Forløb næppe vilde
have været ham vanskeligt at opnaa— saa
meget mere forstaaelige som Broen ved
Hustruens ny Ægteskab var brudt af bag ham i
hans private Forhold. Alderdommen blev dog
en tung Tid for ham, da en Øjensvaghed endte
med fuldstændig Blindhed. Svigerdatteren, Fru
H., har givet en smuk Skildring af hans sidste
Aar, saadan som hun lærte ham at kende under
et Ophold i Paris 1836. Ensom og glemt døde
den gamle Mand her 1841.

H. har selv udgivet en Del af sine »Skuespil«
(1.—3. Bd, 1. Hefte, 1792—95), en Udgave, der
trods sin Ufuldstændighed, navnlig p. Gr. a. de
lange indledende Fortaler, absolut maa
foretrækkes for Rahbek’s Udgave af »Samlede
Skuespil«, I—IV (1806—19), hvor alle
anstødelige Steder er fjernede. Et Udvalg af P. A. H.’s
Skr foreligger ved Borchsenius og Winkel Horn,
1882. (Litt.: C. Thaarup, »P. A. H.« [2.
Udg., 1882]; »P. A. H. og Thomasine
Gyllembourg«, en Beretning ved Johanne Luise
H.
[1882]; »Grandmamas Bekiendelser«,
Memoirer og Breve IV; Sehwanenflügel, »P.
A. H.« [1891]; »Breve fra P. A. H.«, udg. af
J. L. H. [1883]; Johanne Luise H., »Et
Liv genoplevet i Erindringen«, II [1891];
Birket Smith, »Litterære Personer og Forhold
i Slutn. af 18. og Beg. af 19. Aarh.« [1883]; E.
Holm
, »Den offentlige Mening og Statsmagten
1784—99« [1888]; Fr. Bajer, »Nordens
politisk Digtning 1789—1804« [1878]; »Af Rud. Bay’s
efterladte Papirer«, Memoirer og Breve XXXII
[1920]).
J. Cl.

Heiberg, Peder Andreas Christian,
dansk Botaniker, f. 29. Aug. 1837 i Lunde ved
Odense, d. 20. Marts 1875 i Hellebæk. H. blev
Student 1854 og tog Magisterkonferens 1860.
Efter 1863 at have disputeret for Doktorgraden
med en kritisk Oversigt over de danske
Diatomeer (Conspectus criticus Diatomacearum
Danicarum
) rejste han i Udlandet. 1866 blev H.
Redaktør for det af »Botanisk Forening« siden
da udgivne »Botanisk Tidsskrift«, hvori han
publicerede fl. Arbejder over morfologiske og
anatomiske Forhold. H.’s polemisk anlagte
Karakter bragte ham i en heftig videnskabelig
Strid med A. S. Ørsted; ogsaa kom han i stærk
Opposition til »Botanisk Forening«s øvrige
Bestyrelse og fratraadte denne 1869. 2 Aar i
Forvejen havde H. kastet sig over Arbejder med
Udtørring af forsk. Søer (f. Eks. Søndersø ved
Jonstrup), hvilke imidlertid kun skaffede ham
store økonomiske Skuffelser. 1874 udgav han
under Mærket Victor Norfelt Skr. »Er det ikke
paa Tide at ophæve Folkekirken og afskaffe
Statsgejstligheden?«, om hvilket Emne han
ogsaa skrev flere Afhandlinger i »Det nittende
Aarhundrede«.
A. M.

Heiberg, Peter Wilken, dansk Læge,
f. 24. Juli 1840 i Kbhvn, blev cand. med. 1867,
fik s. A. Univ.’s Guldmedaille for en Afh. om
Ernæringsfysiologi og arbejdede paa fysiol.
Laboratorium 1867—68. H. tog Doktorgraden 1869
(»Bidrag til Læren om Stofskiftet«), efter at
han 1868 havde nedsat sig i Thisted, hvor han
særlig virkede som Kirurg. Distriktslæge smst.
1874, til han blev forflyttet til Viborg 1879, og
samtidig blev Overlæge ved Sygehuset.
Stiftsfysikus der 1893—1915.
J. S. J.

Heiberg, Søren Johan, dansk
Døvstummelærer og Præst, f. i Kbhvn 1. Juni 1810, d.
i Kjeldby paa Møen 15. Jan. 1871. Han blev
Student 1827, cand. theol. 1836 og s. A. knyttet
til det kgl. Døvstummeinstitut, først som
Lærer, fra 1839 som Forstander og Præst;
samtidig var han Præst ved Ladegaarden
(1853—57). Han har særlig indlagt sig Fortjeneste af
Døvstummevæsenet ved at indføre en ugentlig
Gudstjeneste for Døvstumme og ved at faa
oprettet en Konto for Døvstummes Anbringelse i
Haandværkslære. Hans Dygtighed og
Selvstændighed som Administrator bevirkede, at det opr.
Mellemled mellem ham og Ministeriet,
Direktionen, senere ophævedes. Selv blev han 1857
Medlem af Blindeinstituttets Direktion. 1865 drog
han til Kjeldby som Præst. Fra 1857 til kort
før sin Død var han Privatsekretær hos
Enkedronning Karoline Amalie.
F. B.

Heid (oldn. Heiðr, Akkusativ: Heiði, jfr
Hede), oldn. Kvindenavn; bruges oftere som
Navn paa en Vølve ell. Spaakvinde, særlig i
Volupsaa, hvor hun ogsaa kaldes Guldveig,
ogsaa i Ynglingasaga o. fl. St.
(A. O.). H. El.

Heidal [’hæ^ida.l], Herred, Opland Fylke
(1910) 1241 Indb. H. ligger paa Vestsiden af
Gudbrandsdalen og gennemstrømmes af Sjoa. Det
er en veldyrket Dal med store Gaarde, kendte
for deres gl. Bygninger (Bjølstad, Ellingsbø). SV.
i H. ligger Murudalen, en flad fortrinlig
Sæterdal, som mod S. gaar over i Vinstras Dalføre.
I V. begrænses denne af Sjugursjøpiggen (1636
m), i Ø. af Hedalsmuen (1743 m). Offentlig
Kørevej fører over til Vaage. De vigtigste
Næringsveje er Fædrift og Skovbrug, samt
Turisttrafik. Der er fl. Savbrug og en Mølle. Antagen
Formue (1910) var 1000700 Kr og Indtægt 124000

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0150.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free