- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
143

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heidal - Heiðarvíga saga - Heiddraupner - Heide - Heide, Axel - Heide, Hans Peter - Heideck, Karl Wilhelm, Friherre af - Heidegger - Heidel, Hermann

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kr og for 1917 henh. 1852512 og Indtægt 243390
Kr. Herredets Areal er 350,65 km2.
M. H.

Heiðarvíga saga [’hæ^iðarvi.ga-saga] eller
Víga-Styrsok H., en af de isl. Slægtsagaer
fra c. 1200. Sagaen fandtes i et Haandskrift
i Sthlm; men den første Del deraf gik til
Grunde ved Kbhvn’s Brand 1728, da Arne
Magnusson havde det til Laans. Den tabte Del
handlede hovedsagelig om den voldsomme Høvding,
Viga-Styr, Snorre Gode’s Svigerfader, hans Drab
og Hævn. Den sidste Del handler særlig om den
saakaldte Hedekamp (1015) og de dermed i
Forbindelse staaende Begivenheder. Disse staar
i en vis Forbindelse med den første Del.
Sagaen har en mørk og blodig Karakter, men er
ikke uden oplivende og ejendommelige Scener
og skildrer fl. karakteristiske Personligheder.
Den første Del kendes gennem Uddrag af Jón
Olafsson den Ældre, nedskrevet efter
Hukommelsen; det hele er udg. i »Islendinga sögur«,
II (Kbhvn 1847) og af K. Kaalund (1904). (Litt.:
F. Jónsson, »Oldn.-isl. litt. hist.«, II).
F. J.

Heiddraupner, i nord. Mytologi en mytisk
Skikkelse, der nævnes i Sigrdrifumal: af den
Vædske, som er dryppet ud af H.’s Hjerneskal,
fremkommer Hugorme. Ellers er H. ganske
ukendt.
G. K-n.

Heide [’ha^idə], By i det nordlige Ditmarsken,
Preuss. Prov. Schleswig-Holstein, ligger paa en
lav Forhøjning i Marsken, danner et
Knudepunkt for Jernbanelinierne
Elmshorn—Hvidding og Neumünster—Tönning og har
Tobaksindustri, Ølbryggeri og besøgte Markeder. (1910)
10100 Indb. H. var fra 1447 Hovedstad i
Ditmarsken. Juni 1559 kæmpede Ditmarskerne for
sidste Gang for deres Frihed ved H. 1869 blev
H. Købstad.
G. Ht.

Heide, Axel, dansk Bankdirektør, f. 19.
Marts 1861 i Haderslev, d. 3. Oktbr 1915, blev
Student 1879, cand. jur. 1885 og derefter
Fuldmægtig paa Frederiksberg Birk. Ved de mange
jur. Forretninger, som fulgte med Stillingen,
fik han Lejlighed til at lægge Forretningstalent
for Dagen, og da Kbhvn’s Laane- og
Diskontobank stiftedes 1895, blev han dens Direktør.
Aaret efter udnævntes han til Direktør i
Privatbanken, en Stilling, han beklædte til sin Død.
H.’s Navn er knyttet til den store
Opgangsperiode i Kbhvn, der begyndte omkr. 1895 og
endte med Bankkrisen 1908. Indtil d. A. var H.
Sjælen i den hastige Udvikling og i fl.
Henseender Forbilledet for talrige Efterlignere,
ikke mindst inden for Sagførerstanden. Det alt
for store Held, der i Beg. fulgte H.’s
Foretagsomhed, foranledigede imidlertid en
Overspekulation, der, støttet af Alberti’s politiske
Korruption, endte i en Katastrofe. Denne ramte H.
haardt, og hans seneste Aar var fulde af
Modgang og Kritik. Saa berettiget denne end maatte
være, fordunkler den ikke det meget
fortjenstfulde, H. har gjort for Hovedstaden og hele
Landet, besjælet som han var af Virkelyst og
varm Nationalfølelse.
C. Th.

Heide, Hans Peter, dansk Landmand, f.
26. Febr 1811 i Broager Sogn, d. 3. Maj 1895
i Kbhvn. Efter at have lært Landbruget i
Slesvig og paa Sjælland og efter i nogle Aar at
have bestyret et stort Brændevinsbrænderi og
Ølbryggeri drev han 1836—40 et Teglværk
ved Frederikshavn, hvorefter han forpagtede
Teglværket paa Bygholm ved Horsens. Herfra
flyttede han 1876 til Kjærsgaard ved Horsens,
som han havde købt og opbygget, og hvor han
boede til 1885. Den fortrinlige Maade, paa
hvilken han drev Kjærsgaard, vakte stor
Opmærksomhed og sikrer H. Navn som en af
Nutidslandbrugets Banebrydere. H. var et klart
Hoved, en kundskabsrig Mand. og ældre Aargange
af den landøkonomiske Tidsskriftslitteratur
indeholder talrige Artikler af ham. Hans
Hovedfortjeneste ligger imidlertid paa det
landøkonomiske Foreningslivs Omraade. I 1860’erne og
1870’erne tog Foreningslivet stærkt Opsving, og
som en af det ledende Landbrugs virksomste
Mænd bidrog han maaske mere end nogen
anden hertil. Han var saaledes Medstifter af
fl. lokale Landboforeninger, og han er den egl.
Stifter af den ældste af Landbrugets store
Fællesforeninger, den jydske, hvis første
Formand og senere Æresmedlem han var. Som
Medlem af Landhusholdningsselskabets
Bestyrelsesraad fik han stor Indflydelse paa
Selskabets Virksomhed, særlig paa dets nuv. Love,
og det er ham, der har taget Initiativet til de
for de senere Landmandsforsamlinger gældende
Love og Bestemmelser. Ogsaa som Medlem af
Landbohøjskolens Tilsynskomité, som Dommer
ved Udstillinger, som Formand for Horsens
Landbrugsforening etc., udførte han et stort og
fortjenstfuldt Arbejde.
H. H—l.

Heideck [’ha^idæk], Karl Wilhelm,
Friherre af, kaldet Heidegger, tysk Maler og
Militær, f. 6. Decbr 1788 i Saaralben
(Lothringen), d. 21. Febr 1861 i München. Han deltog
med den bayerske Armé i Felttogene 1805, 1806,
1809, kæmpede mod Napoleon i Spanien og
Portugal, var med i Frihedskrigen 1813, gik,
ivrig Grækerven, som Oberstløjtnant til
Grækenland 1826, rejste 1829, efter at have ydet
dette Land store militære Tjenester
(Militærguvernør i Argos etc.), tilbage til München,
hvor han blev Oberst i Hæren, tog atter, efter
Otto’s Tronbestigelse, til Grækenland,
organiserede her, som Generalguvernør og Medlem
af Regentskabet, det gr. Militærvæsen og
udnævntes en Tid efter Hjemkomsten til München
til Generalløjtnant. Sit Militærlivs ledige
Stunder helligede han Kunsten, som han alt i
Barneaarene var bleven indviet i under Meyer
og K. Gessner i Zürich. Hans Kunst, hvis Værd
vel er falmet i Nutidsøjne, har dog virket
frugtbringende paa München-Skolen, brød
delvis med Datidens rutinemæssige Recepter, var
omhyggelig i Tegningen og tilførte ved frisk
Lysvirkning Skolen nyt Blod. Billeder af ham
i Berlins Nationalgaleri, Münchens ny
Pinakotek (»Løveporten i Mykene« m. m.), Museerne
i Leipzig, Hamburg, Stuttgart o. s. v., i
Leuchtenberg-Galeri i Petrograd (»Et fransk
Kyrasserregiments Angreb«), Fresker i Glyptoteket i
München. I Thorvaldsen’s Museum findes hans
»Scene af en spansk Bys Forsvar under en
Belejring«.
A. Hk.

Heidegger [’ha^idægər], se Heideck.

Heidel [’ha^i-], Hermann, tysk
Billedhugger, f. 20. Febr 1810 i Bonn, d. 29. Septbr

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0151.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free