- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
144

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heidel, Hermann - Heidelberg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1865 i Stuttgart. Han lærte under
Schwanthaler i München, vandt Navn ved Kolossalbusten
af Beethoven (Bonns Raadhus) og slog sig 1843
ned i Berlin, hvor han udførte dekorative
Arbejder for Operaen, Slotskuppelen m. m. I sit
Kunstsyn ledet af antik Opfattelse har han
med Forkærlighed udvalgt sig antikke Emner:
Marmorstatue af Ifigenia (Orangeriet ved
Potsdam), »Ifigenia genkender Orestes«
(Berlins Nationalgaleri), Reliefferne: »Oidipos og
Antigone«, »Nausikaa og Odysseus« m. m.;
Bronzestatuen af Händel, afsløret 1859 i Halle,
anses for hans betydeligste Arbejde.
A. Hk.

Heidelberg [’ha^idəlbærk], By i
Storhertugdømmet Baden, 20 km SØ. f. Mannheim, ligger
116 m o. H. i en særdeles smuk Egn ved
Neckar’s venstre Bred, hvor Neckar-Dalen
aabner sig i Rhin-Dalen og er et Knudepunkt
for Jernbanelinierne til Basel, Mannheim,
Jagstfeld, Würzburg, Speyer og Frankfurt a. M.
(1910) 56016 Indb., hvoraf 19500 Katolikker. H.
strækkei sig mellem Floden og Bjergene og
bestaar i Hovedsagen af en 3 km lang Gade,
Hauptstrasse, der løber fra Jernbanestationen
i V. til Karlstor (med en mindre Banegaard)
i Ø. S. herfor ligger en smuk Promenade,
Anlage, med Villaer og Haver. Fl. mindre Gader
skærer Hovedgaden under en ret Vinkel og
fører ned til Floden, som kan passeres ad to
Broer; mod Ø. findes den gl. Bro, smykket
med Statuer af Minerva og Kurfyrst Karl
Theodor, mod V. den nye Bro, der forbinder H. med
Forstæderne Neuenheim og Handschuchsheim.
Den vestlige Del af H. er vokset stærkt i de
senere Aartier. Byen har elektriske Sporveje
og staar ved lokale Baner i Forbindelse med
Landsbyer i Omegnen. Blandt H.’s Kirker maa
nævnes den gotiske Heilig-Geist-Kirke, der
ligger paa Torvepladsen og er grundet c. Aar
1400 af Kejser Ruprecht, den evang.
Skt-Peters-Kirke, der er bygget i Slutn. af 15. Aarh.,
restaureret 1867 i gotisk Stil og har et smukt
bygget aabent Taarn, samt Jesuiterkirken,
bygget 1750. H.’s største Seværdighed er det gl.
berømte Slot, der ved Byens østlige Ende
hæver sig paa Jettenbühl, en af de skovklædte
Forhøje til Königsstuhl i en Højde af 101 m
over Neckars Vandspejl, og danner en Gruppe
af Bygninger og Ruiner. Slottet skal opr. være
paabegyndt under Pfalzgreve Rudolf I
(1294—1319), de ældste nuv. Bygninger og Ruiner
stammer dog først fra Kurfyrsterne Ruprecht
III, romersk Konge (c. 1400), og Ludvig V
(1503—44). De prægtigste er Otto-Heinrich-Bau
(bygget 1556—59), der danner et Mønster paa
tidlig tysk Renaissancestil, men nu er uden
Tag og i det indre Ruin, samt Friedrichsbau
bygget 1601—7 med 16 Statuer (Karl den Store,
Otto v. Wittelsbach, bayerske og pfalziske
Fyrster). I sidstnævnte Bygning findes Byens
Kunst- og Oldtidssamling. Slottet blev for
største Delen ødelagt af Franskmændene 1689
og 1693 og endelig af Lynet 1764 og er
siden den Tid Tysklands største og smukkeste
Ruin, der af den badensiske Regering beskyttes
mod videre Forfald. Af andre Bygninger
nævnes Raadhuset bygget 1704 og Gæstgivergaarden
Zum Ritter, der er bygget 1592 i
Renaissancestil og næsten er det eneste Hus, der forblev
uskadt 1693. Universitetet, der er det
ældste i Tyskland, er grundlagt 1386 af
Kurfyrst Ruprecht I og naaede under Kurfyrsterne
Friedrich III—V stor Anseelse som Midtpunkt
for Calvinismen. Bl. den Tids fremragende
Lærere kan nævnes Teologerne Ursinus og
Olevianus, Forfatterne til den i den reformerte Kirke
endnu vidt udbredte H.-Katekismus (udgivet
1563). Det gl. berømte palatinske Bibliotek
(Bibliotheca Palatina), der indeholdt over 3500
Haandskrifter, blev efter Byens Erobring af
Tilly sendt til Rom og opstillet i Vatikanet; 38
af de værdifuldeste Haandskrifter, som
Franskmændene havde ført til Paris, kom dog ved
Freden i Paris 1815 tilbage til H., og endvidere
har Paven tilbagegivet samtlige gammeltyske
Manuskripter (ialt 854). Til Univ. hører fl.
Institutter og Samlinger, for hvilke der i de
sidste Aartier er opført ny Bygninger.
Universitetsbiblioteket tæller 1/2 Milll. Bd med over
1000 Inkunabler og c. 4000 Haandskrifter.
Antallet af Professorer og Docenter beløber sig
til 183 og af Studerende (1913) til c. 2600. H.
er Sædet for en Amtsret, en Filial af
Rigsbanken ug et Handelskammer og har et
Gymnasium, en Realskole, en tekn. Skole og et
Lærerindeseminarium. Der findes et lille Teater. Bl.
de lærde Selskaber er »Heidelberger Akademie
der Wissenschaften«. H.’s Industri
beskæftiger sig med Fabrikation af Cement, Tobak,
Cigarer, Læder, Musikinstrumenter og
kirurgiske Instrumenter; endvidere findes Bryggerier
samt Handel med Vin, Frugt og Humle. Byens
Næringsdrivende er dog især afhængige af Univ.
og det store Fremmedbesøg. Omegnen med sine
skovklædte Bjerge og maleriske Klippepartier
langs Neckar-Dalen har en storartet Karakter.
Til de mest yndede Udsigtspunkter hører
foruden Slotshaven den oven for Slottet liggende
Høj, hvor engang Konrad von Hohenstaufen’s
Borg stod, men hvor der nu findes en
Beværtning, den saakaldte Molkenkur; herop til fører
fra Korntorvet en Tovbane for
Personbefordring. SØ. herfor findes Königsstuhl (568 m)
med Udsigtstaarn, mod SV. Gaisbergturm (376
m). Paa højre Neckar-Bred ligger Heiligenberg
(381 m) og Ø. f. H. langs Neckars venstre Bred
Flækken Schlierbach. — Paa H.’s Plads laa en
rom. Koloni, af hvilken der i den nyere Tid er
fundet talrige Levninger. H., hvis Navn første
Gang nævnes 1196, kom 1225, som Bispedømmet
Worms Len, til de rhinske Pfalzgrever og blev
disses Hovedstad. Efter Reformationens
Indførelse i Byen (1556) og Udgivelsen af
H.-Katekismus 1563 blev H. et Midtpunkt for den
calvinske Trosbekendelse. I Trediveaarskrigen
blev H. erobret og plyndret 1622 af Tilly, 1633
af Svenskerne, 1635 atter af de Kejserlige. 1688
blev H. efter en længere Belejring indtagen og
hærget af Franskmændene og Slottet for en
Del sprængt i Luften; en endnu værre Medfart
led Byen og Slottet ved Franskmændene 1693,
idet H. blev fuldstændigt lagt i Ruiner og
forvandlet til et næsten mennesketomt Øde. 1718
blev Residensen atter flyttet til H., men 1720
forlagt til Mannheim. 1803 blev H. indlemmet
i Baden. (Litt.: Oncken, »Stadt, Schloss

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0152.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free