- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
146

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heidenheim - Heidenstam, Karl Gustaf Verner von - Heidrek - Heidrun - Heie - Heigel, Karl August von

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1450 solgtes til Bayern, men atter kom under
Württemberg 1536. H. fik Stadsret 1356. Ved
Udgravning af Jernbanen til Ulm fandtes
talrige rom. Oldsager.
G. Ht.

Heidenstam [’hæ^idənstam], Karl Gustaf
Verner von
, sv. Forf., f. 6. Juli 1859. Han
drog allerede som sytten aarig ud i Verden,
malede hos Gérôme i Paris, blev ked af
Malerkunsten og
rejste videre
gennem Tyskland,
Italien,
Grækenland og
Orienten; han var
nær de tredive,
da han atter
bosatte sig i
Sverige og
udgav sit første
Arbejde,
Digtsamlingen
»Vallfart och
vandringsår«
(1888), der paa
en Maade blev
Program for
hans
Produktion og for den
Fornyelse, som han og 90’ernes Digtere
betegner i Sveriges Litt. Efter den ejendommelige
Digtsamling fulgte Rejsebogen »Från Col di
Tenda till Blocksberg«, og Aaret efter fulgte
Romanen »Endymion« og Fejdeskriftet
»Renässans«, hvor han fordrer 80’ernes
Graavejrsdigtning afløst af Farve, Fest og Glæde. I sit store
Prosadigt »Hans Alienus« I—III (1892) giver
han igen et Opgør med sin Samtid og
profeterer om en ny Tid og en ny, virkelysten,
daadkraftig og lys Slægt, som skal komme. 1895
udsendte han et Bd »Dikter«, hvor
Forkyndelsen har faaet dybere Rodfæste i Livet.
Digterens Tone er resigneret, men mandigere; han
kan senere naa dybere ned i enkelte Følelser,
kan finde Udtryk for højtre Patos ell.
inderligere Fædrelandssind, men »Dikter« staar
endnu som det lødigste Udtryk for hans
harmoniske Udfoldelse og ingen nulevende Svensker
har her naaet ham i Storhed og Ordpragt.

»Karolinerna« I—II (1897—98) blev hans
næste Værk, en ejendommelig Prosa-Cyklus om
det sv. Folks Lidelser og Haab under Karl den
XII’s Krigstog, paa sin Vis ligesaa storslaaet,
ligesaa jævnt og ikke mindre fædrelandssindet
end Runeberg’s »Fänrik Stål«. Og fra denne
Roman strækker H.’s Svenskhed sig
gennem Digtet »Ett folk«, Romanen
»Folkungaträdet« (»Folke Filbyter« [1905] og »Bjälboarvet«
[1907]) til den mesterlige Barnebog
»Svenskarna och deras hövdingar«, I—II (1908—09).
Ved Siden af den udprægede nationale
Strømning gaar gennem H.’s Bøger stadig den
patetisk-idealistiske Forkyndelse og det
efterhaanden stærkere fremtrædende jævne psykologiske
Foredrag; i hans »Stridskrifter« (1912) som i
hans tidligere »Tankar och teckningar« (1897)
træder hans Idealisme klarest frem, og i
Romanen »Heliga Birgitta’s pilgrimsfärd« (1901)
og Novellesamlingerne »Sankt Göran och
draken« (1900) og »Skogen susar« (1904) finder han
Udtryk baade for af tale Selvovervindelsens
Sag og for at forkynde kunstnerisk og etisk
Nyskabning af det sv. Folk.

»Nya dikter« (1915) forener igen i dybere
Forstand hans Patos og den Jævnhed og Ro,
som han mestrer i sin nationale Digtning. Det
varede meget længe, inden H. blev indvalgt i
Sv. Akad.; det skete først 1912 efter C. D.
af Wirsén’s Død. Der tilfaldt da H. den Opgave
at holde Mindetalen over denne sin Forgænger
og bitreste Modstander. Han udførte dette
Hverv ved et Foredrag, der var et Mesterværk
af Upartiskhed, lige saa udmærket fra Formens
som fra Indholdets Side. H.’s Sam. Værker er
udgivet fl. Gange, første Gang 1909. (Litt.:
O. Levertin, »Diktare och drömmare«
[1898]; Wirsén, »Kritiker« [1901]; Joh.
Mortenson
, »Likt och olikt« [1908]; R. G.son
Berg
, »Svenska skalder«, 2. Opl. [1909]; John
Landquist
, »Verner von Heidenstam«
[1909]; »Ord och bild« [1919]; G.son Berg,
Före »Vallfart och vandringsår« [1919]).
O. Th.

K. G. V. v. Heidenstam.
K. G. V. v. Heidenstam.


Heidrek, Søn af Kong Hovund og
Skjoldmøen Hervar, Helten i Sagaen om Hervar og
Kong Heidrek. Af Hervar faar han Sværdet
Tyrfing, som hun har nentet fra Gravhøjen
paa Samsø, men med dette følger kun Ulykke.
Hver Gang det drages, maa det volde et
Menneskes Død. H. dræber sin Broder og drager
af Lande, kommer til Reidgotaland (Jylland)
og gaar i Tjeneste hos Goterkongen Harald,
hvor han erhverver sig Magt og Rigdom og
bliver gift med Kongens Datter; dræber senere
sin Svigerfader. Naar nogen Fremmed kom til
H.’s Hof, maatte han prøve Gaadekamp med
ham; til sidst gaar det galt, da Odin kommer
under Navn af Gestumblinde (s. d.) og
overvinder ham i Kløgt (Hvad sagde Odin i Balders
Øre, før han blev lagt paa Baalet?). H. bliver
rasende og hugger med Tyfing efter Odin, men
denne redder sig i Falkeham ud gennem Lyren.
Derefter dræbes H. af sine egne Trælle med
Tyrfing. Heidreksgaaderne, som er bevarede i
Sagaen, viser sig i Indhold at tilhøre
Vikingetidens Kultur, og synes at være en i Sagaen
indredigeret Gaadesamling.
G. K—n.

Heidrun (Hedrun), i nord. Mytologi den
Ged, der staar paa Valhal’s Tag og bider af
Træet Lærads (= Ygdrasils?) Grene; af dens
Yver flyder den klare Mjød, der samles i et
Kar, som daglig fyldes og er af en saadan
Størrelse, at alle Ejnherjerne kan blive drukne af
det.
(A. O.). H. El.

Heie [’hæ^iə] (norsk), flad Bjergryg.

Heigel [’ha^igəl], Karl August von, tysk
Digter, f. i München 1835, d. 1905. Han var en
Søn af Overregissøren ved Hofteatret i
München og blev efter endte Studier Bibliotekar
hos Fyrst Heinrich af Karolath-Beuthen. En
Tid var han bosat i Berlin som Medredaktør af
Modebladet »Der Bazar« og levede senere dels
i München, dels i Tyrol og Italien. Han kom til
at staa Kong Ludvig II nær, idet han baade
skrev Stykker til og ledede hans
Privatforestillinger. Til Gengæld blev han hævet op i
Adelsstanden. han har skrevet Noveller og
Fortællinger, Romaner som »Ohne Gewissen«, »Die

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 10 11:11:27 2014 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0154.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free