Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heilagra manna sögur - Heilbronn - Heilbrunn - Heil dir im Siegerkranz - Heiligenhafen - Heiligenstadt - Heilmann, Gerhard Vilhelm Ernst - Heiloter - Heilsberg - Heilsbronn - Heiltsuk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er saa godt som alle Oversættelser fra lat.
Originaler og har ofte stor sproglig Bet., da fl. af
dem tilhører de ældste bevarede
Litteraturmindesmærker. Bl. dem findes ogsaa en kort
Sa#a om Olaf den Hellige og den anden norske
Helgen, Hallvard.
F. J.
Heilbronn [’ha^ilbrån], By i den
württembergske Neckar-Kreds, 160 m o. H., i en
frugtbar Dal ved den her sejlbare Neckar, danner
et Knudepunkt for Jernbanelinierne til
Bietigheim, Jagstfeld, Marbach, Crailsheim og
Eppingen. (1910) 42688 Indb., hvoraf 5600 Katolikker.
H. er Sædet for en Landsret, en Amtsret, en
Filial af Rigsbanken, et Handels- og
Industrikammer. Af den middelalderlige Befæstning er
endnu Götzenturm bevaret, i hvilket Götz von
Berlichingen sad fangen. I det indre af Byen
findes smalle Gader med høje Gavlhuse og
spidse Taarne, medens der i de ydre Dele
findes moderne, smukt byggede Kvarterer.
Kilianskirken er bygget i 15. Aarh. som Katedral i
gotisk Stil, senere forsynet med Tilbygninger i
Renaissanoe. Raadhuset, fra 16. Aarh., rummer
et interessant Arkiv. Kilden H., der udspringer
under Hovedalteret i Kilians-Kirken, har givet
Byen sit Navn, H. har et Gymnasium, en
Overrealskole, en Handelsskole, Teater og
Cellefængsel. Industrien omfatter bl. a. Fabrikation
af Bordsølvtøj og Bestik, Soda, Dampkedler,
Maskiner, Papir og Sukker; der findes et stort
Saltværk og i Omegnen brydes Gips og
Sandsten. Vinavlen er meget betydelig. P. Gr. a.
H.-Dalens milde Klima og frugtbare Jordbund
lykkes fl. eksotiske Træsorter. Den smukkeste
Udsigt over Byen findes fra Wartberg (307 m)
og Schweinsberg (380 m). — H., der under
Karolingerne var en kongelig Borg, nævnes
første Gang 741, fik 1225 Stadsret og blev 1360
en fri Rigsstad. H. blev ofte belejret i
Middelalderen, men aldrig erobret. 1633 sluttede
Oxenstierna en Overenskomst i H. med Byerne i den
schwabiske, den frankiske, den øvre- og den
rederrhinske Kreds, samt Franskmændene,
Englænderne og Hollænderne. I Septbr 1802 tog
Württemberg H. i Besiddelse.
G. Ht.
Heilbrunn [’ha^ilbron], Landsby og Badested
i Øvrebayern, 800 m o. H. Stedet kaldes ogsaa
»Adelheidsquelle« efter Kilden, som har været
kendt fra 9. Aarh. Det er en »alkalisk
Kogsaltkilde«, indeholder tillige Brom og Jod og
bruges til Bade, Inhalationer og Omslag, særlig
ved Skrofulose, Blodsygdomme, Syfilis,
Urinsygdomme. Kurtid 15. Maj til 1. Oktbr.
Besøgendes Antal c. 400 aarlig.
E. F.
Heil dir im Siegerkranz
[’ha^il-di.r-em-’zi.gərkrants], en tysk national Sang, skreven af
en holstensk Gejstlig, Heinrich Harries
til den danske Konge Christian VII’s
Fødselsdag og offentliggjort i »Flensburger
Wochenblatt« 27. Jan. 1790 til den engelske Melodi
»God save the King«. Den var i 8 Strofer, men
blev senere reduceret til 5 og paa anden Maade
modificeret til Brug for Preussen af B. G.
Schumacher og fandtes i denne Form i
»Berliner Volkslied« i »Spenersche Zeitung« for
17. Decbr 1793. (Litt.: Artikel af W.
Tappert i »Musikalisches Wochenblatt« for 31.
Aug. 1877).
S. L.
Heiligenhafen [’ha^ilegənha.fən], By og
Badested i det østlige Holsten, ved Femern-Sund og
ved Jernbanen Neustadt—H., har en gl gotisk
Kirke, Jernstøberi og Maskinfabrik, Havn og
regelmæssig Dampskibsforbindelse med Lübeck,
Kiel og Femern. (1910) 2338 Indb.
G. Ht.
Heiligenstadt [’ha^ilegən∫tat], By i Preussen,
Prov. Sachsen, ligger 78 km NV. f. Erfurt ved
Leine, 266 m o. H. (1910) 8229 Indb., mest
Katolikker. H. er en vigtig Industriby med
Tilvirkning af Cigarer, Bomuldsvaver, Cement og
Maskiner. Tidligere var H. Hovedstad i
Fyrstendømmet Eichsfeld og havde indtil 1773 et rigt
Jesuiterkollegium, hvoraf det nuv. Gymnasium
er fremgaaet.
G. Ht.
Heilmann, Gerhard Vilhelm Ernst,
dansk Maler, f. i Skelskør 25. Juni 1859, Student
1877, studerede Medicin og var Underlæge i
Hæren 1882, men afbrød Studiet 1883 for at
blive Maler, og besøgte Kunstnernes
Studieskole under Krøyer et Par Aar. 1887 begyndte
han at udstille nogle Landskaber, men lagde
snart det egl. Maleri i væsentlig Grad til Side
for at dyrke dekorativ Kunst. 1890—1902
arbejdede han for den kgl. Porcelænsfabrik og
skabte sig i denne Periode et anset Navn. Siden
kom han ind paa Bogkunst, baade egl.
Illustrationer og prydende Tegninger. Han har
Opfindsomhed, Smag og stor Dygtighed som
Pennetegner. Hans Virksomhed paa dette Omraade
er i høj Grad udstrakt. Han har bl. a. smykket
Bobé’s Bog om Joh. Ewald, K. Fabricius’ om
Griffenfeld, Gjellerup’s Minna, Sindbad’s Rejser,
Mikkel Ræv, og han har tegnet de danske
Pengesedler. Som hans Hovedværk kan regnes:
»Vor nuværende Viden om Fuglenes
Afstamning« (dansk ornithologisk Forenings Tidsskrift,
VII—X). Han er Medarbejder ved Værket:
»Danmarks Fugle«.
P. J.
Heiloter, se Heloter.
Heilsberg [’ha^ilsbærk], By i preuss. Prov.
Østpreussen, 62 km S. f. Königsberg, ved Alle,
Biflod til Pregel, har Savmøller, Teglværk og
Kornhandel. (1910) 6082 Indb., mest Katolikker.
H. var fra 1306 Sæde for Biskoppen af
Ermeland og blev Købstad 1308.
G. Ht.
Heilsbronn [’ha^ilsbrån] (Kloster-H.), stor
Landsby i Bayern, i Regeringsdistriktet
Mittelfranken, ved Jernbanen Nürnberg—Ansbach,
med c. 1200 Indb. I H. fandtes i Middelalderen
et stort Cistercienserkloster, grundet af Biskop
Otto af Bamberg 1132, ophævet 1555. Her blev
Hohenzollerne begravede indtil 1486, og der
findes Gravmæler af stor Kunstværdi. Klosterets
Bygninger er for største Delen forsvundne,
med Undtagelse af den smukke Kirke, en
romansk Basilika, indviet 1150, restaureret
1851—66, med værdifulde Kunstværker, deriblandt
Malerier af A. Dürer.
G. Ht.
Heiltsuk ell. Bellabella,
Indianerstamme paa faa Hundrede Medlemmer ved Milbank
Sd., Brit. Columbia. Deres Sprog tilhører
Kwakiutl-Gruppen af Wakash-Ætten. Opr. var de et
krigersk Fiskerfolk med ejendommelig, social
Organisation; nu er de kristne og stærkt
paavirkede af europ. Kultur. (Litt.: Handbook of
American Indians North of Mexico, ed. F. W.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
