Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heine, Heinrich - Heine, Thomas Theodor - Heine-Medin's Sygdom - Heinesen, Mogens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
o. a. Danske Overs. ved Bonnén, P. C. V. Hansen,
Weitemeyer o. a. — Som Digter er H. en
enestaaende Lyriker. Digtenes Indhold er
mærkelig springende, fra den varme
Naturbetragtning, som er en fuldblods Romantiker værdig,
lige over i den koldeste Ironi og
selvforhaanende Spot, fra den dybeste Naturmystik til
Storstadens Forfængelighed. H. var den første, der
indførte den Byron’ske Verdenssmerte i den
tyske Poesi, og gav derved »det unge Tyskland«
dets Banner, medens hans prosaiske Skrifters
stilistiske Ejendommelighed har fundet mange
Efterlignere. Trods al Modstand i Kejserriget
Tyskland efter 1871 har H., den af alle
Komponister søgte Kærlighedsdigter, vundet universel
Bet., den store Spotter, den blodige
Pamfletskriver og den herlige romantiske Lyriker i een
Person. (Litt.: Alfr. Meissner, »H. H.,
Erinnerungen« [2. Opl. 1856]; A.
Strodtmann, »H. H.’s Leben und Werke« [2 Bd, 3.
Op. 1884]; R. Proelss, »H. H., sein
Lebensgang und seine Schriften« [1886]; Louis
Ducros, Henri Heine et son temps [2. Udg.
1886]; G. Karpeles, »H. H., biographische
Skizzen« og »H. H. und seine Zeitgenossen«
[1887]; G. Brandes, »H. H.« [2. Opl. Kbhvn
1897]; H. Wendel, »H. H.« [Dresden 1919]).
Hans Brevveksling udgives nu fuldstændig af
Fr. Hirth (hidtil 2 Bd, München 1913—17).
(C. A. N.). C. B-s.
Heine [’ha^inə], Thomas Theodor, tysk
Tegner og Maler, f. 28. Febr 1867 i Leipzig.
Efter Læretiden ved Düsseldorfs Akademi kom
H. til München. Først tegnede han
Karrikaturer for »Fliegende Blätter«, senere for
»Simplicissimus«, som han stiftede sammen med A.
Langen. Hans Tegninger her er eminent
dygtige, skarpt ætsende (særlig rettede mod sociale
Misforhold ell. mod Preusserdømmets
Pikkelhue-Regime — og med Fængselsstraf for
Majestætsfornærmelser i Følge), anskuelig klare og
faste i Stil og kunstnerisk Opbygning og med
en Sikkerhed i Pointen, der nagler Satirens
Genstand til Skamstøtten; H.’s Indflydelse paa
den offentlige Mening har derfor været
overordentlig stor. H.’s store og opr. Talent med
dets Hang mod det næsten satanistisk-grufulde
og uhyggevækkende har ogsaa udfoldet sig
under andre Kunstformer, saaledes i store og
smaa Malerier i Olie ell. Tempera; snart virker
Malerierne som stiliserende
Illustrationsindfald og Karikaturdekorationer (»Der
Dichterling«, »Frühlingserwachen« etc.), snart efter
mere rent kunstneriske Formaal; efter en
pleinairistisk Dachau-Periode kom et Par
udmærkede Portrætter af en gl Dame og Herre, det
monumentale »1813«, »Bad«, »Fiskeren« m. v.
Hans kraftige dekorative Stilsans træder særlig
klart for Dagen i hans mange Udkast til
Bogkunst, Plakater, Gobelins (8 Tavler:
»Prinsessens Rejse til Eventyrøen« [for et berlinsk
Privathjem, c. 1917]) m. v. (Litt.: E.
Hermann, »H.« [1904]).
A. Hk.
Heine-Medin’s Sygdom [’ha^inə-me’di.n-],
syn. Poliomyelitis anterior acúta, akut
Børnelammelse. Betegnelse H.-M.’s S. er først benyttet
af den sv. Epidemiolog Ivar Wickmann (»Beitr.
zur Kenntniss der Heine-Medinsche Krankheit«
[Berlin 1907]) til hædrende Minde om de to
Mænd, der har givet særlig fyldige og paa nye
Iagttagelser byggede Beskrivelser af
Sygdommen, nemlig Tyskeren v. Heine (»Spinale
Kinderlähmung« [1840]), der har Fortjenesten af
at have afgrænset Sygdommen fra andre
Lammelsessygdomme, og Svenskeren Medin, der
udtømmende har beskrevet de enkelte
Symptomer (10. internationale med. Kongres i Berlin,
1890).
O. T.
Heinesen [’hæ^inədən], Mogens,
norsk-dansk-Fribytter, f. paa Færøerne omkring 1545,
henrettet 18. Jan. 1589. Forældrene var begge
fra Norge, Faderen, Heine, var Provst over alle
Øerne. Indtil sit 17.—18. Aar opholdt H. sig paa
Færøerne og udvikledes til en erfaren Sømand
med Kendskab til alle Farvande og Smuthuller
deroppe. Da Faderen forflyttedes til Norge,
fulgte H. med og fik Skib at føre mellem
Bergen og Færøerne. Udplyndret af Sørøvere
opgav han dog snart Farten, gik i holl.
Krigstjeneste og vendte efter en halv Snes Aar
tilbage med gode Anbefalinger til sin Konge.
Hans Broder Jon var imidlertid bleven
Lagmand paa Færøerne, og H. opnaaede 1579 hos
Frederik II Eneret for sig og Medredere i
Bergen til Handelen paa Færøerne. Det tillodes
ham at udruste sine Skibe paa Orlogsvis og
angribe alle Sørøvere samt holl. Skibe, der gik i
den forbudne Fart N. om Norge til Rusland.
Halvdelen af Byttet skulde være Kongens,
Halvdelen hans eget. Fra nu af udfoldede H. en
travl Virksomhed dels med eventyrlige Kampe
mod Sørøvere, hvorom Mindet endnu er levende
paa Færøerne, dels med Handel, under hvilken
han paa bedste Maade bedrog Øernes Beboere.
Hans Broder, Lagmanden, samt Hans Lindenov,
Lensmand paa Bergenshus, var i Ledtog med
ham. Derimod holdt Rentemester Kristoffer
Valkendorf fra Kbhvn et vaagent Øje med
hans Bedragerier.
For at styrke sig i Kongens Gunst tilbød H.
1581 paa egen Bekostning at opsøge Grønland,
hvilket dog ikke lykkedes ham. Hjemvendt fra
dette Togt forførte han i Norge Jomfru Sophia
Gyntersberg og ægtede hende derpaa, skønt
Søsteren, Fru Margrethe Gyntersberg, gift med
Lagmand Peder Hansen, bevidnede, at han
forud havde voldtaget hende og saaledes efter
Datids Begreber gjort sig skyldig i Blodskam.
Plaget af Retssag herom samt en anden,
anlagt af Kristoffer Valkendorf, for Bedragerier
paa Færøerne flygtede H. til Holland og fik
her Kaperbrev af Morits af Oranien. I Juni
1587 tog han dog atter Afsked og vovede i
Tillid til Frederik II’s Gunst at bosætte sig i
Aalborg. Men efter Kongens Død førtes fra
England Klage over et af H. 1585 forøvet
Overfald paa eng. Skib. Skønt dette Overfald var
foretaget af H. som holl. Kaper, lod K.
Valkendorf ham fængsle, og da Kbhvn’s Raadstueret
16. Jan. 1589 havde dømt ham fra Livet,
befalede Valkendorf Dommen straks fuldbyrdet,
uden at der gaves Lejlighed til at indanke den.
H. halshuggedes ud for Kbhvn’s Slot, hans Lig
begravedes paa Nikolaj Kirkegaard. Men hans
Enke og Hans Lindenov anlagde Sag mod
Valkendorf. Paa Herredagen i Kolding 1590
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
