- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
158

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heister, Lorenz - Heit - Hejda, Wilhelm - Hejdukker - Heilo - Hejlsminde - Heimdal - Hejre - Hejrer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(1718), Institutiones chirurgicæ (1739), »Die
kleine Chirurgien (1747), Compendium
anatomicum
(1717), men skrev ogsaa over Botanik og
intern Medicin. I hans Tractatus de cataracta,
giaucomate et amaurosi
(1712) gav han Bidrag
til Forstaaelse af »Stær«’s Opstaaen i Øjet. H.’s
Navn er knyttet til en Klapdannelse i
Galdeblærens Hals og til en Udvidning paa den store
Halsvene (Diverticulum Heisteri = Bulbus
superior venæ jugul. internæ.
). (Litt.: Fossel,
»Studium zur Gesch. der Med.« 1909, Festskrift
til H. Baas [A. Köhler], og Schlipp,
Laurentius Heister Janus XV. [1910]).
J. S. J.

Heit, Heitstrenging, se
Bragebæger.

Hejda, Wilhelm, østerr. Maler og
Billedhugger, f. 1868. Han vakte Opsigt og Bestyrtelse
ved sine plakatagtige Landskaber og Portrætter
med deres ekscentriske Overdrivelser og var
et af det unge wienske Kunstnersamfund
»Hagenbund«’s mest originale, radikale og
omstridte Medlemmer. Særlig har han vist sit
ejendommelige Talent i polykrom Plastik, det
uhyggelige »Menneskehedens sidste Spire«,
KolossalreliefTet i Farver, Forgyldning og
Glasinkrustering »Pallas Athena, skærmende
Kunstnerne« paa Façaden til »Hagenbund«’s Hus i
Wien, forsk. Monumentalarbejder i Ungarn
m. v.
A. Hk.

Hejdukker, se Hajdukker.

Heilo, d. s. s. Hjejle, se Brokfugle.

Hejlsminde (Hejls kaldes 1231 Hæghæris,
1413 Heghels), ved Sydøstgrænsen af
Nørrejylland og ved Hejls Nor, Vejle Amt, Nørre
Tyrstrup Herred, Hejls Sogn, c. 15 km SØ. f.
Kolding, Ladeplads og Færgested med Overfart
til Sønderjylland, havde 1. Febr 1916 36 Gaarde
og Huse og 144 Indb. (1911: 106). Der er bl. a.
Teglværk, Kro (Badehotel), Endestation
folden 1911 aabnede Privatbane Kolding—H. og
Havn. I Havnen er der 2, ved Bolværket 3 m
Vand. Ved H. Teglværk er der bygget en 150
m lang Anlægsbro, ved hvis Yderende der er
2,8 m Vand. Indløbet til det lavvandede 220 ha
store Hejls Nor ell. H. dannes af en smal,
bugtet Sluse med knap 2 m Vand. Fra H. gik
det svenske Rytteri og Artilleri over Isen til
Fyn 30. Jan. 1658. (Litt.: P. Eliasen, »H.
og Slusen«, i Vejle Amts Aarh. 1913).
H. W.

Heimdal, d. s. s. Heimdal.

Hejre, se Bromus.

Hejrer (Ardeidæ), en Fam. bl. Fuglene med
noget over 100 Arter udbredte over hele Kloden
undtagen de koldeste Egne. Det er mest store,
til Dels meget store Fugle med lang Hals og
lange Ben, indrettede til at færdes ved og i
Vand; Næbbet er i Alm. langt og kraftigt. Af
H. er nogle Slægter Dag-, andre Natfugle; de
lever nær ved Vandet, i hvilket de væsentligst
søger Føde, yngler i Træer, paa Klipper ell.
paa Jorden. Under Flugten, der sker med
langsomme Vingeslag, er Halsen dobbelt bøjet, saa
at Hovedet ligger helt tilbage mellem
Skuldrene, hvorved de adskilles fra de med udstrakt
Hals flyvende Storke. Farverne, ens hos Han
og Hun, er hos nogle graa ell. hvide, hos
andre ret brogede. Fjerprydelser i Form af
Toppe ell. forlængede Fjer, ofte uden
sammenhængende Fane, er alm. Ejendommelig for H.
er den stærke Udvikling af de saakaldte
Pudderdun. H. yngler ofte i Kolonier, og paa
mange St. ruger fl. Arter sammen ell. i
Nærheden af hinanden; i Europa er saaledes
Ungarn og Dobrudscha’en ved Sortehavet berømte
for det ejendommelige Liv, de talrige ynglende
Hejrearter giver.

Familien deles paa forsk. Maade i fl. Slægter,
mellem hvilke der findes Overgange. En af de
største Slægter er de egl. H. (Ardea) med en
Snes Arter udbredte i alle Verdensdele. Hertil
hører H. (Fiskehejre, Graahejre,
norsk: ogsaa: Hegre) (Ardea cinerea L.), fra
Næb til Halespids næsten 1 m lang; Kroppen er
omtr. som en Hønes, men den lange Hals og
store Vinger giver Indtryk af en langt større
Fugl. Farven er gennemgaaende graa, de gl.
Fugle er paa Hoved, Hals og Bryst hvidlige;
en Stribe gennem Øjet er sort, ligesom de
smalle forlængede Fjer i Nakken og en Rk.
Pletter paa Brystet. Paa Ryggen og Brystet
findes forlængede Fjer. Haandsvingfjerene er
sorte, Fødderne gulbrune, Næbbet gult. Hos de
unge Fugle er Fjerprydelserne kun antydede
og Farverne mere ensartet graalige. H. er en
vidt udbredt Fugl, findes i hele Mellem- og
Sydeuropa og en stor Del af Asien og Afrika.
I Norge yngler den kolonivis langs Vestkysten
op til Trondhjemsfjorden; i Danmark var den
tidligere vidt udbredt i alle Landets Skovegne,
men er nu meget formindsket i Tal, idet den
mange St. er bleven stærkt efterstræbt p. Gr. a.
den Skade, den volder paa Fiskeriet; der findes
dog Kolonier rundt om i Landet, de største paa
c. 100 Reder. H. kommer tidligt, allerede i
Marts, og søger straks til Ynglepladserne;
Rederne er anbragt i høje Træer, ofte fl. i et
Træ; de findes ved Kysten ell. ved Søer inde i

Fig 1. Hejre (Ardea cinerea).
Fig 1. Hejre (Ardea cinerea).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/11/0166.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free