Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hejrer - Hejrebrand - Hejrenæb - Hejreskov - Hejresvingel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Verdensdele; de har noget kortere Hals og
Fødder end H., har en blød Fjerdragt med
gule og sorte Farver og mangler Fjerprydelser.
I Navnet er Stavelsen »drum«, der i forsk.
Form gaar igen i alle germanske Sprog, en
Efterligning af Fuglens Lyd. Den europ. Form,
Rørdrum’en (B. stellaris Briss.), er en
anselig Fugl, Kroppen er dog ikke større end en
Fasanhønes, men den tætte Fjerklædning lader
den se større ud. Farven er rødbrun med sorte
Pletter og Streger, Næb og Fødder er grønlige.
Den lever i en stor Del af Mellem- og
Sydeuropa samt Vestasien, er kun truffet enkelte
Gange i Norge. I Danmark har den tidligere
vistnok været en ret alm. Fugl, men de store
Rørskover der er nødvendige for dens Ophold,
er nu de fleste St. forsvundne, og den har kun
ganske enkelte Ynglepladser tilbage. Det er en
Natfugl, der mest lever skjult bl. Rørene, hvor
den ogsaa bygger Rede. Føden bestaar af Fisk
samt større Insekter. I Hvile sidder den paa
Jorden med Næbbet lige i Vejret lignende en
Pæl; den kan ogsaa sidde paa Rørene, idet dens
Tæer omfatter fl. ad Gangen. Reden bygges af
grovt Materiale paa meget fugtige og
utilgængelige St. Æggene, 4—6 i Tal, af Størrelse som
Hønseæg, er af gulgrønlig Farve. Rørdrum’en
er Trækfugl, kommer allerede i Marts, rejser
i September, medens nogle overvintrer, selv i
strenge Vintre. Dens Stemme er et grovt, hæst
Skrig, men desuden har den i Parringstiden den
ejendommelige Lyd, der har gjort den bekendt
og har givet den Navn. Lyden sammenlignes
ofte med en Ko’s Brølen, hvad dog daarligt
passer; det er en dyb to-tonet Lyd med en vis
Klang, meget kraftig og ingenlunde ubehagelig.
Den frembringes paa en i Fugleverdenen
enestaaende Maade, idet den øverste Del af
Spiserøret (æsophagus) pumpes fuld af Luft, saa at
det udspiles; ved et højst kompliceret, for
Rørdrum’en ganske specielt System af Muskler
holdes Luften inde og presses efterhaanden ud,
hvorved Lyden fremkommer.
Til Dværghejrerne (Ardetta) hører 17
Arter fordelte i alle Verdensdele, iøvrigt ikke
alle med Rette bærende Dværgnavnet. En af
de mindste er Dværghejren,
Dværgrørdrum’en (A. minuta L.) med en Krop
mindre end en Dues. Den gl. Fugl er brungul
af Farve med sort Isse, Ryg og Svingfjer. Den
lever i en Del af Asien, Nordafrika, Sydeuropa
og Holland, er en Gang truffet i Norge. I
Danmark forekommer den af og til, og det er
muligt, at den har ynglet her
Til Slægten Nathejrer (Nycticorax), med
en halv Snes Arter fordelte over det meste af
Kloden, hører Nathejren (N. griseus C. L.
Br.), en smuk lille Fugl, c. 500 mm lang, hvid
paa Undersiden, mørk paa Oversiden, med sort
Hoved og lange Nakkefjer. Næbbet er sort,
Fødderne gulbrune. I hele Sydeuropa, en Del
af Asien og Afrika er den en alm. Fugl. Den
er fuldstændig Natfugl, men holder Dagen
igennem mest til i Træer og Buske for om Natten
at flyve ud i Sumpene. Den strejfer af og til
nordpaa, er truffet i Danmark.
Nærmest beslægtet med Nathejrerne, i Ydre
og Farver lignende dem, er den besynderlige
mellemamerikanske Baadnæb (Cancroma
cochlearia L.), med et Næb, der er meget fladt
og bredt, tilsyneladende vidt forskelligt fra
Hejrernes, ved nærmere Undersøgelse viser det
sig dog at være blot et ejendommelig formet
Hejrenæb. (Litt.: V. Weibüll, »Hejren
[Ardea cinerea] i Danmark nu og tidligere«
[Dansk orn. Foren. Tidsskr., Aarg. 6]).
O. H.
 |
| Fig. 4. Dværghejre (Ardetta minuta). |
 |
| Fig. 5. Baadnæb (Cancroma cochlearia). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
