Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hekse - Heksefart - Heksekoste - Heksemel - Heksemester - Heksemælk - Hekseproces - Hekseprøve - Hekseringe - Heksesabbat - Heksesalve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
magiæ (1701) og De origine et progressu
processus inquisitorii contra sagas (1712) med
stort Held mod Hekseprocesserne. Dermed
ophørte disse saa godt som fuldstændig; i
Danmark fandt den sidste St. omkring Aar 1700,
i Tyskland 1711, i Østerrig 1740; i mindre
oplyste Egne af Europa forefaldt de endnu
sporadisk helt hen imod 18. Aarh.’s Slutn. Men
fordi de officielle Hekseforfølgelser saaledes
ophørte, forsvandt Troen paa H. dermed
naturligvis ikke straks, og hos den lavere
Landbefolkning findes den endnu i vore Dage de
fleste St., saaledes ogsaa i Danmark. Det
forekommer endnu lejlighedsvis, at en enkelt gl
Kvinde udpeges som H. og beskyldes for at
have forgjort Kvæget e. l. (Litt.: 1) Historiske
Fremstillinger: Soldan, »Geschichte der
Hexenprocesse« [ny Udg. ved Heppe, 1.—2. Bd,
Stuttgart 1880]; Roskoff, »Geschichte des
Teufels« [Bd 1—2, Leipzig 1869]; Garinet,
Histoire de la magie en France [Paris 1818];
Walter Scott, Letters on demonology and
witchcraft [2. Udg., Lond. 1872]; Scheltema,
»Geschiedenis der heksenprocessen« [Haarlem
1828]; Dahlerup, »H. og Hekseprocesser i
Danmark« [Kbhvn 1880]; Bang, »Heksevæsen
og Hekseforfølgelser især i Danmark« [Kbhvn
1896]; F. Bætzmann, »Heksevæsen og
Troldskab i Norge« [Kria 1865]; O. A. Øverland,
»Lisbet Nypen, en Hekseproces fra Guldalen«
[Kria 1896]. 2) Heksevæsenet i Alm.:
Schindler, »Aberglaube des Mittelalters« [Breslau
1858]; Snell, »Heksenprocesse und
Geistesstörung« [München 1891]; Henne am Rhyn,
»Der Teufels- und Hexenglaube« [Leipzig 1892];
Lehmann, »Overtro og Trolddom« [Bd 1—2,
2. Udg. Kbhvn 1920]; Stoll, »Suggestion und
Hypnotismus in der Völkerpsychologie«
[Leipzig 1894] Kiesewetter, »Die
Geheimwissenschaften« [Leipzig 1895]. Den ældre Litt. findes
fuldstændig angivet i Graesse’s Bibliotheca
magica [Leipzig 1843]).
Alfr. L.
Heksefart, se Hekse.
Heksekoste er i Plantepatologien en
Betegnelse for tætte Grenpurrer hos Træer,
fremkomne ved en abnorm stærk og uregelmæssig
Forgrening (Polykladi); H. kan ofte ligne
store, løst byggede Fuglereder. H. skyldes i
mange Tilfælde Angreb af Snyltesvampe, f. Eks.
Taphrina betulina paa Birk, Taphrina cerasi
paa Kirsebær, Melampsorella cerastii paa
Ædelgran. Hos Gran og Fyr er H. at opfatte
som en ikke-parasitær Polykladi.
F. K. R.
Heksemel, se Ulvefod.
Heksemester er den for Manden anvendte
Betegnelse, der svarer til Begrebet Heks for
Kvindernes Vedk. Ligesom Heksen staar H. i
Forhold til Djævelen og øver Trolddom
nærmest for at stifte ondt, men H. er betydelig
sjældnere end Heksen. I øvrigt viser Mandens
større Selvstændighed sig deri, at H. sædvanlig
»forskriver« sig til Djævelen, slutter en formelig
skriftlig Kontrakt med ham, hvorved han sikrer
sig bestemte Fordele i en vis Rk. Aar; Heksen
derimod overgiver sig ligefrem til Djævelen
uden egl. selv at høste nogen Fordel deraf. I
Sammenligning med Heksens er H.’s
Virksomhed og Fremgangsmaader ogsaa af en mere
videnskabelig Art; han træffer vidtløftige
Foranstaltninger og anvender indviklede
Besværgelsesformularer, naar han ønsker at kalde
Dæmoner til sig. Anvisninger og Formularer af
denne Art udgør Indholdet af »Faustbøgerne«
(se Faust).
Alfr. L.
Heksemælk, se Brystbyld.
Hekseproces, se Hekse.
Hekseprøve, se Hekse.
Hekseringe kaldes det Fænomen, at
Frugtlegemerne hos visse Svampe, navnlig en Del
Hatsvampe, ofte forekommer i mere ell. mindre
regelmæssig ringformede Grupper, en Følge af
Svampeløvets, Myceliets, regelmæssige Vækst.
Fra et enkelt Udgangspunkt breder det af de
henraadnende organiske Stoffer levende
Mycelium sig regelmæssig til alle Sider, hvis
særegne Forhold i Jorden ikke hindrer det;
Myceliet omspænder derved efterhaanden en
større ell. mindre, cirkelformet Plet; men
efterhaanden som det nu stadig vokser i Randen,
dør de ældre Partier i Midten bort, saa at det
Omraade, som nu optages af Myceliet, ikke
længere er en Cirkel, men en smallere ell.
bredere Ring, hvis Diameter bliver større og
større; men da Svampens Frugtlegemer udgaar
fra Myceliet, kommer de saaledes til at staa i
ringformede Grupper. Mange forsk. Arter kan
danne H.; en af de Arter, som man almindeligst
ser vokse i H., er Marasmius oreades, der
vokser alm. paa tørre Marker, og hvis danske
Artsnavn, Elledans-Bruskhat, hentyder til, at
den vokser i Ringe. H. kan blive fl. m i
Tværmaal; de kan ofte iagttages, selv om Svampenes
Frugtlegemer ikke er fremme, idet Græsset,
som vokser, hvor H. er, ofte har en fra det
sædvanlige afvigende Farvetone.
C. R.
Heksesabbat, se Hekse.
Heksesalve, den Salve, hvormed Heksene
indgned Legemet før Udfarten til
Heksesabbaten. H. bestod iflg. gl. Beretninger af forsk.
Fedtstoffer, hvoriblandt Fedt af Menneskelig,
især af udøbte Børn, ikke gerne maatte mangle,
og desuden af forsk. narkotiske Stoffer, der
udgjorde de egl. virksomme Bestanddele. De
alm. forekommende Giftplanter Skarntyde
(Conium maculatum), Galnebær (Atropa
belladonna, tidligere ogsaa kaldet Solanum furiosum),
Bulmeurt (Hyoscyamus niger) og i Sydeuropa
Pigæble (Datura stramonium) har hyppigst
været benyttede til Fremstilling af H., og de
Narkotika, som saaledes indgaar i disse, er
altsaa Alkaloiderne Coniin, Atropin og
Hyoscyanin. Om Virkningen af disse Salver haves
mange gl. Beretninger; den ældste af disse er
rimeligvis den, der findes i Johann Nider’s
Formicarius, oversat af Geiler v. Kaisersberg
(Strassburg 1516). Udførligst og paa Grundlag
af egne Forsøg beretter Giambettista della
Porta derom i Magia naturalis (1553). Han lod
foregivne Hekse salve sig, hvorefter de hurtig
faldt i en dyb Søvn, hvoraf det ikke var muligt
at vække dem selv ved alvorlige legemlige
Mishandlinger; efter Opvaagningen berettede de
at have oplevet alt det, som Folkeovertroen
mente, at en Heks foretog sig paa sine natlige
Udflugter til Heksessabbaten (se Hekse). I samme
Retning gaar ogsaa de øvrige gl. Beretninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
