- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
169

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heksesalve - Hekseskud - Heksesti - Hekseæg - Heksoser - Heksyl - Heksylalkoholer - Heksylsyrer - Hektar - Hektik - hektisk Feber - hektisk Rødme - Hekto

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Medens Heksevæsenet utvivlsomt er en fri
Fantasi, er H. en haandgribelig Virkelighed, og
Spørgsmaalet er nu blot, hvilken Bet. disse
Salver har haft for Troen paa Heksefarterne
og alt, hvad dermed staar i Forbindelse. Da et
af de virksomme Stoffer i H., Hyoscyaminet,
har en lettende Indflydelse paa Aandedrættet
og derfor, i den tilvejebragte Narkose let vil
fremkalde Flyvefornemmelser, saa vil disse
Drømme i Forbindelse med seksuel Ophidselse,
som andre af Giftstofferne kan have til Følge,
være en mægtig Støtte for Heksenes egen Tro
paa Heksesabbatens Virkelighed. Men hermed
er det Spørgsmaal ikke besvaret, hvad der
opr. har ført til Anvendelsen af H., og i hvilket
Forhold de overhovedet staar til
Hekseforfølgelserne. Med Sikkerhed vides intet herom, og
der er derfor opstillet en Mængde
Formodninger. Den sandsynligste af disse gaar ud paa, at
H. hører til de af Folket fra Oldtiden kendte
magiske Midler, hvormed enkelte Personer
lejlighedsvis søgte at hensætte sig i en clairvoyant
Tilstand. Under Hekseforfølgelserne har H. saa
fundet en større Udbredelse som Berusnings-
og Bedøvelsesmiddel, hvorved man for en Tid
i behagelige Drømme kunde glemme den stadig
truende Fare og Elendighed. (Litt.: Unger,
»Botanische Streifzüge«, 3. Hefte [Wien 1859];
Mejer, »Die Periode der Hexenprocesse«
[Hannover 1882]; Holzinger, »Zur
Naturgeschichte der Hexen«, 2. Hefte [Graz 1883];
Lehmann, »Overtro og Trolddom«, 2. Udg.,
2. Del [Kbhvn 1920]).
Alfr. L.

Hekseskud, se Hold.

Heksesti er Harens selvlavede Sti (Veksel)
gennem Kornet, fremkommet ved at den gnaver
Straaene bort paa sin Vej.
S. F.

Hekseæg, se Stinksvampe.

Heksoser er Monoser, Forbindelser af
Formlen C6H12O6, der har Karakter af fematomige
Aldehyd- ell. Ketonalkoholer, og som henhører
til den Gruppe af Stoffer, som man fra tidligere
Tid betegner med Navnet Kulhydrater. De
smager sødt, er i Reglen krystallinske, letopløselige
i Vand, tungtopløselige i Alkohol og uopløselige
i Æter. H. ligner i mange Henseender de
seksatomige Alkoholer Mannit og Dulcit, men
afviger fra disse ved deres stærkt reducerende
Egenskaber, deres Forhold over for
Fenylhydrazin og deres Gæringsevne. Ligesom f. Eks.
Vinsyre eksisterer hver af dem i fl. optisk
isomere Former, af hvilke en drejer Lysets
Polarisationsplan til højre, en anden til venstre,
medens en tredje Form er optisk uvirksom og
opstaar ved Forening af de to første. Til H.
hører f. Eks. Glykose (Druesukker), Fruktose
(Frugtsukker) og Galaktose samt Mannose (s.
d.); de opstaar af Polynserne, f. Eks.
Rørsukker og Stivelsegruppens Kulhydrater, idet
disse ved Hydrolyse, f. Eks. Indvirkning af
fortyndede Syrer optager Vandets Bestanddele:

C12H22O11 + H2O = C6H12O6 + C6H12O6
Rørsukker. Glykose. Fruktose.

De naturlig forekommende H. er oftest i
Besiddelse af Gæringsevne; ved Indvirkning af
Gær gaar de i Vinaandsgaring; forsk. Bakterier
indleder Mælkesyregæring. Smørsyregæring,
slimet Gæring o. s. v. H. iltes let; de reducerer
alkaliske Kobberopløsninger under Udskillelse
af Kobberforilte (Kobberoxydul) og
ammoniakalsk Sølvopløsning inder Udskillelse af
metallisk Sølv; ved forsigtig Iltning giver Mannose,
Glykose og Galaktose forsk. saakaldte
Heksonsyrer (Mannonsyre, Glukonsyre,
Galaktonsyre o. s. v.), ved kraftigere Iltning giver
Glykose Sukkersyre, Vinsyre og Oxalsyre,
medens Fruktose giver Glykolsyre o. fl., og
Galaktose giver Slimsyre. — H. forener sig med
Baser, særlig med Kalk, til Saccharater, der
sønderdeles af Kulsyre; ved Behandling (særlig
Opvarmning) med Alkolier spaltes Glykoserne,
idet der bl. a. dannes Mælkesyre og brune,
humusagtige Stoffer. Ved Indvirkning af
Eddikesyreanhydrid og Klorzink giver H.
sammensatte Æterarter ligesom Alkoholerne. De
reducerende Egenskaber, som H. besidder, og deres
Evne til at forene sig med Fenylhydrazin under
Dannelse af Osazoner viser, at de besidder
aldehyd- ell. ketonagtig Karakter; de har altsaa
samtidig Karakter af Alkoholer og Aldehyder
eller af Alkoholer og Ketoner, og deres
Molekyl maa derfor antages at indeholde de for
disse Forbindelser karakteristiske Grupper.
Mannose, Glykose og Galaktose har ved deres
kemiske Forhold vist sig at være
Aldehydalkoholer, Aldoser, af Formelen CH2OH .
(CHOH)4 . CHO, medens Fruktose er en
Ketonalkohol, CH2OH-(CHOH)3-CO-CH2OH (se i
øvrigt Fruktose, Glykose).
(O. C.). R. K.

Heksyl er et Alkoholradikal af Formlen
C5H13.

Heksylalkoholer. Disse Alkoholer har
Formlen C6H13 . OH; teoretisk set skulde der
kunne eksistere 17 saadanne Alkoholer, men
kun noget over Halvdelen af disse er fremstillet.
Den vigtigste af dem er normal H., CH3 .
(CH2)4.CH2OH, der findes som Eddikesyre- og
Smørsyreæter i Olien af Heracleum giganteum.
— Normal H. koger ved 157,5° og har
Vægtfylden 0,83 ved 0°.
(O. C.). R. K.

Heksylsyrer. Disse Syrer har Formelen
C5H11 . COOH; af de 8 mulige isomere H.
kendes de syv. Vigtigst af disse er den normale
Kapronsyre
, CH3(CH2)4 . CH2OH (se
Kapronsyre).
(O. C.). R. K.

Hektar, Markmaal = 100 Ar (s. d.).

Hektik (gr.), en sygelig Tilstand,
karakteriseret ved tiltagende Afmagring, Blodmangel,
Tab af Kræfter. Den udvikler sig i Tilslutning
til langvarige Suppurationer ell. hyppigere en
Tuberkulose, ledsaget af en vedholdende, ofte
høj Feber (hektisk Feber), stærk
Nattesved, og i Modsætning til den i øvrigt blege
Hud ses Kinderne røde (hektisk Rødme).
(A. F.). H. I. B.

hektisk Feber, se Hektik.

hektisk Rødme, se Hektik.

Hekto ... (af gr. έκατόν, Hundrede; fr.
og sp. hecto . . ., ital. etto . . .) bruges i
Sammensætning med en Enhedsbenævnelse i det
metriske Maal- og Vægtsystem til Betegnelse
af det hundredfoldige (Hektogram = 100
Gr., Hektoliter = 100 l, Hektometer
= 100 m o. s. v.) i Modsætning til Centi- (s. d.).
O’et falder ud foran a, f. Eks. Hektar.
(N. J. B.). Th. O.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0177.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free