- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
172

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Helbra - Held, Adolf - Helder - Heldring, Otto Gerhard - Helena (Byer i U. S. A.) - Helena (Helgeninder) - Helena-Fasan - Helena-Medaille - Helene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Helbra [’hælbra], Bjergværksby i Preussen,
Prov. Sachsen, ligger 5 km SØ. f. Mansfeld.
(1910) 9744 Indb. I Omegnen brydes
Kobberskifer.
G. Ht.

Held [hælt], Adolf, tysk Nationaløkonom og
Socialpolitiker, f. 10. Maj 1844 i Würzburg,
omkommen ved Drukning paa en Rekreationsrejse
i Schweiz 25. Aug. 1880. H. var allerede 1868
bleven ekstraordinær og 1872 ordinær Prof. i
Statsvidenskab i Bonn, hvorfra han i sit
Dødsaar kaldtes til Berlins Univ. H. var en af
Stifterne af den betydningsfulde »Verein für
Sozialpolitik« (fra 1872), hvis Sekretær han en Tid
var, og hvis højre Fløj han som Katedersocialist
tilhørte. Ved sine skarpe, af en bred historisk
og filosofisk Dannelse baarne Angreb paa den
da herskende Manchester-Liberalisme stod H.
i første Rk. bl. dem, der indvarslede den ny
socialpolitiske Æra i Tyskland. Hans vigtigste
Skr er: »Die Einkommensteuer« (1872), »Die
deutsche Arbeiterpresse der Gegenwart« (1873),
det katedersocialistiske, polemiske
Programskrift »Sozialismus, Sozialdemokratie und
Sozialpolitik« (1877) samt det efter hans Død af
G. F. Knapp udgivne, stort anlagte, men
ufuldførte Værk »Zwei Bücher zur sozialen
Geschichte Englands« (1881), der stærkt bidrog
til Genoplivelsen af de herhen hørende Studier
i England selv.
(K. V. H.). Sv. N.

Helder [’hæ£dər], By i den nederlandske
Prov. Nordholland, beliggende paa dennes
Nordspids og adskilt ved det 4 km brede
Marsdiep fra Øen Texel, staar ved Helder-Kanalen
i Forbindelse med den nordhollandske Kanal og
ligger ved Jernbanelinien til Amsterdam og
Haarlem. (1917) 30520 Indb. H. er beskyttet
mod Nordsøen ved et mægtigt, 8 km langt, af
norske Granitblokke bygget Dige, oven paa
hvilket der er anlagt en Vej, der forbinder
Byen med Havnen Nieuwediep, som ligger 1
km Ø. f. Byen ved Indgangen til Nordkanalen,
kan rumme 300 Skibe og er forsynet med store
Sluseværker, Skibsværfter og Magasiner. Paa
Vestsiden af Nieuwediep findes
Marineetablissementet Willemsoord med stor Dok, Marinens
Skibsværft, Kaserne og det kgl. Marineinstitut.
H. var i Slutningen af 18. Aarh. kun et stort
Fiskerleje, indtil Napoleon 1811 lod anlægge
anselige Fæstningsværker, som den holl. Regering
fuldendte 1826. H. blev herefter Hollands
stærkeste Fæstning; den kræver til sit Forsvar
7—9000 Mand og kan optage 30000 Mand, den
strækker sig fra Nordsøen til Zuidersøen og
forsvares ved stærke Kystbatterier og med
Landsiden tillige ved Sluser, der kan sætte
stcre Strækninger under Vand. Paa det højeste
Punkt af de nordlige Dyner findes Fort
Kykduin, i hvis Nærhed Hollænderne under
Ruyter og Tromp 21. Aug. 1673 slog den engelske
Flaade.
G. Ht.

Heldring [’hæ£dreŋ], Otto Gerhard,
holl. Præst (1804—76). Allerede 22 Aar gl blev
han Præst i Hemmen. et lille Landsogn i
Rhinens Delta. Han kastede sig med Iver ind i sin
Gerning og var meget virksom for at faa en
ordnet kirkelig Fattigpleje oprettet. Adskillige
Smaabøger om almennyttige Emner udgav han,
og en af disse var om den usle Nybygd
Hunderloo, som han fik ophjulpet, og hvor han fik
anbragt adskillige Proletarfamilier.
Totalafholdssagen i Holland skylder ham ogsaa meget. Da
Kartoffelhøsten 1845 slog fejl, og den fattige
Landbefolkning led Nød, stillede han sig i
Spidsen for at afhjælpe denne. Sammen med
kristelige Venner, bl. hvilke var Statsmanden
Groen van Prinsterer, arbejdede han i den
rationalistiske Tid for en Friskole med
Undervisning i Bibelen, for Søndagens Helligholdelse;
men mest kendt er hans Navn blevet som
Grundlæggeren af Hjemmene for løsladte
kvindelige Fanger og faldne Kvinder i Steenbeck,
som han begyndte 1848. Han er derved bleven
Magdalenesagens Fader; i hans sidste Aar var
denne Gerning bleven saa stor, at han nedlagde
sit Embede for udelukkende at virke som Præst
for de mange Hjem. (Litt.: Rudolf
Müller
, »Erinnerungen an O. G. H.« [Monatsschrift
für Diakonie und innere Mission 1880];
Dalhoff, »H.« [Kbhvn 1889]).
(H. O-d.). A. Th. J.

Helena [’he&ina], 1) By i U. S. A., Hovedstad
i Staten Montana, ligger 1389 m o. H. i den
frugtbare Prickly Pear Valley ved den østlige
Fod af Mullan-Passet, hvor Nordre
Pacifik-banen gaar over Rocky Mountains, (1910) 12500
Indb. Omegnen er et af de rigeste
Minedistrikter med Guld-, Sølv-, Kobber-, Jern- og
Blymalme. Efter sin Størrelse er H. en af de
rigeste Byer i Verden.

2) By i U. S. A., Stat Arkansas, ligger ved
Mississippi og driver Tømmerhandel, (1910)
8800 Indb.
H. P. S.

Helena, Helgeninder: 1) Constantius
Chlorus’ Hustru og Constantin d. Store’s Moder,
d. 327, skal opr. have været Opvartningspige,
blev forskudt af sin Mand, da han blev Kejser,
men ved Sønnens Tronbestigelse hævet til Ære
og Værdighed. H. viste Iver for at bygge
Kirker og Klostre og foretog en Valfart til det
hellige Land, hvor det hed sig, at hun fandt
Kristi Grav og Kors. I Jerusalem byggede hun
den hellige Gravs Kirke o. a. Mindekirker.
Helgendag: 18. Aug. — 2> Den russ. Storfyrst
Igor’s Enke hed ogsaa Olga (s. d.).
H. O.

Helena-Fasan, d. s. s. Helena-Astrild,
se Astrilder.

Helena-Medaille [-’daljə], en 12. Aug. 1857
stiftet Bronzemedaille, som Napoleon III
skænkede alle Militære, der 1792—1815 havde
kæmpet under fr. Faner. Den bærer paa den ene
Side Kejser Napoleon I’s Billede, omgivet af
en Krans, prydet med Kejserkronen, paa den
anden Indskriften: Campagnes de 1792 à 1815.
A ses compagnons de gloire, sa dernière
pensée, 5. Mai 1821
. Bæres i grønt, rødstribet
Baand.

Helene, i de homeriske Digte den skønneste
græske Kvinde, hvis Bortførelse blev Aarsag
til Toget mod Ilion. Hun var Datter af Zeus,
Søster til Kastor og Polydeukes, ægtede
Menelaos, der var Konge i Sparta, og fødte ham
Datteren Hermione. Efter Afrodite’s
Tilskyndelse drog Paris, Kongesønnen fra Ilion, til
Sparta, hvor han blev gæstfrit modtagen i
Menelaos’ Hus. Han forelskede sig i H.; hun
fulgte villig med ham og medtog en Del af
sine Skatte og Slavinder. Efter en lang Sørejse,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/11/0180.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free