- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
174

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Helene (sv. Helgeninde) - Helene (Kongedøtre) - Helene, Luise Elisabeth af Orléans - Helene Guttormsdatter - Helene-Kilde - Helenin - Helenium - Helenius-Seppälä, Matti Oskari - Helenopolis - Helenos

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Danmark, saaledes i Roskilde og Kbhvn. Mærkeligst
er dog, at Folketroen i Nordsjælland ligefrem
tilegnede sig H. (Helle Lene). Sagnet vilde
vide, at hun var en from Eneboerske i Sverige;
onde Mennesker myrdede hende og kastede
Liget i Havet, men en stor Sten hævede sig og
bar hende til Tisvilde Strand; man vilde
jorde Liget, og hvor Baaren først blev sat,
fremvældede Helene-Kilde; paa Vejen til
Tibirke Kirke brugte Bærerne uhøviske Ord;
da sank Baaren dybt i Jorden, og det St. er
H.-Grav. I Virkeligheden er det en lille Gravhøj
fra Beg. af Bronzealderen, og Kilden er Guden
Tirs Væld; Folketroen har ikke tabt denne
Oldtidshelligdom af Syne, men givet den
kristelig Omtydning. Vist er det, at H.-Kilde blev et
yndet Valfartssted, hvor mange søgte
Lægedom, og Tibirke Kirkes Udvidelser og Udstyr
maa forklares ved de rige Gaver, som ofredes
ved Kilden og Graven, navnlig Skt Hans Nat.
I den protestantiske Tid tog Valfarterne ikke
af, tværtimod, og Mængder af Trækors,
Krykker og Stave opstilledes ved Kilden til Tak for
Helbredelse. At Roskilde Landemode fordømte
det som »papistisk Afgudsdyrkelse«, ændrede
ikke den folkelige Skik. Christian IV byggede
sig et Herberg i Tisvilde og lod de medicinske
Professorer udtale sig om Vandets lægende
Kraft. Man sluttede sig sammen i store
Selskaber for at drage til H.-Kilde (jfr Holbergs
»Kilderejsen«), og endnu langt ind i 19. Aarh.
var der Valfarter med tilhørende Kildemarkeder
(jfr Sonnes Billeder). (Litt.: K. B.
Westman
, »Den svenska kyrkans utveckling«
[Sthlm 1915]; H. Olrik, »Tisvildeegnen i gl.
Dage« i »Aarb. f. Frederiksborg Amt« 1906;
M. Mackeprang i »Fra Arkiv og Museum«
IV [Kbhvn 1909—11]; Werlauff, »Hist.
Antegnelser til Ludv. Holberg’s 18 første Lystspil«
[Kbhvn 1858]; Chr. Blinkenberg i »Vor
Fortid« II [Kbhvn 1918]; Bering Liisberg,
Domina Helena [Kbhvn 1919]; H. Olrik i
»Gads danske Magasin« Aug. 1907, »Nord.
Tidskr.« 1919 og »Tisvilde og Omegn« [Kbhvn
1920]).
H. O.

Helene, Navn paa 2 danske Kongedøtre, 1)
Sven Estridsøn’s Datter, ogsaa kaldet Gunhild
(s. d.). 2) Valdemar I’s og Sofie’s Datter, gift 1202
med Henrik Løve’s yngste Søn Vilhelm, Greve
af Lüneburg (d. 1213). H. nævnede sig med
Stolthed »Søster til Valdemar, Danmarks
Konge«, og hendes Søn, Otto »puer«, der forenede
de braunschweigske og lüneburgske
Besiddelser og blev Hertug, var ligeledes nøje knyttet
til denstore danske Konge. H. døde 1233.
H. O.

Helene, Luise Elisabeth af Orléans,
f. 24. Jan. 1814, d. 18. Maj 1858, var Datter af
Arvestorhertug Frederik Ludvig af
Mecklenburg-Schwerin. Hun ægtede 30. Maj 1837
Ludvig Filip’s ældste Søn, Hertugen af Orléans.
Ved dennes Død 17. Juli 1842 blev deres Søn,
den fireaarige Greve af Paris, Tronarving.
Hertuginden vandt i Frankrig alm. Sympati og
ansaas inden for de oppositionelle Kredse for
meget liberal. Dette skabte imidlertid hos
Kongen og hans Nærmeste en vis Mistænksomhed
over for den frisindede Prinsesse, og det
bestemtes derfor ved Lov, at hvis Greven af
Paris kom til at regere som mindreaarig, skulde
Regentskabet tilfalde ikke Moderen, men
Hertugen af Orléans’ Broder, Hertugen af
Nemours. Under Februarrevolutionen nedlagde
Ludvig Filip 21. Febr 1848 Regeringen til
Fordel for Greven af Paris. Hertugen af Nemours’
Formynderskab ansaas nu i Hofkredsene for
ganske uigennemførligt, og man søgte da at
lade Moderen overtage det. Hun begav sig med
sine 2 Børn, Greverne af Paris og Chartres, til
Deputeretkammeret og søgte her under
Diskussionen selv at komme til Orde, men
Forsøget mislykkedes, og hun maatte med sine
Børn forlade Paris. Hun opholdt sig siden mest
i Eisenach, døde i Richmond i England.
(Litt.: Brunier, »Eine mecklenburgische
Fürstentochter« [Bremen 1872]; Schubart,
»Erinnerungen aus dem Leben der Herzogin
Helene Luise von Orléans« [8. Opl., Stuttgart
1877]).
P. M.

Helene Guttormsdatter, Datter af en sv.
Jarl, blev i en ung Alder gift med den aldrende
Esbern Snare, som havde mistet sin 2. Hustru,
og blev ved ham Moder til Ingeborg af
Kalundborg. Om ikke før, saa straks efter Esbern’s
Død (1204) traadte hun i Forhold til Kong
Valdemar II og fødte ham Sønnen Knud. Da
Valdemar ægtede Dagmar (1205), trak H. sig
tilbage til Sverig, hvor hun efterlod Knud store
Godser.
H. O.

Helene-Kilde, se Helene.

Helenin, Alantolakton, Alantkamfer,
C15H20O2, findes i Roden af Inula Helenium
(stor Alant) og fremstilles af denne ved
Destillation med Damp, hvorefter det udskilte H.
omkrystalliseres af absolut Alkohol. H. danner
lange Naale, der smelter ved 76°; det er let
opløseligt i Alkohol, men næsten uopløseligt i
Vand. Ved Destillation med Zinkstøv dannes
Naftalin o. a. Kulbrinter, ved Opvarmning med
Kalilud dannes Alatolsyre.
R. K.

Helenium L., Slægt af Kurvblomstrede
(Solsikke-Gruppen), Urter med spredte, hyppig
nedløbende og med Kirtler forsynede Blade.
Kurvene er temmelig smaa til store. De
tvekønnede Blomster har oftest kirtelhaarede Kroner.
C. 30 Arter, især i det vestlige Amerika.
A. M.

H. Bigelowi Gray., Staude fra Kalifornien,
smukke Blomster med gule Randkroner og
brunsorte Skivekroner, 50—70 cm høj.
Formeres ved Deling.
L. H.

Helenius-Seppälä, Matti Oskari, finsk
Afholdsmand, f. 1870, Dr. phil. ved Kbhvn’s
Univ. 1902. H. er Sekretær for »Afholdssagens
Venner« siden 1902 og har været Formand for
Studenternes Afholdsforening og
Skoleungdommens Afholdsforbund. Han var ligeledes
Sekretær i Statens Alkoholmonopolkomité 1908. Han
har repræsenteret det kristelige Arbejderparti
i Landdagen og har virket ivrigt for
Afholdssagen baade som Taler og Skribent.
Eva M.

Helenopolis, se Drepanon.

Helenos, Søn af Priamos og Hekabe, nævnes
nogle Gange i Iliaden som spaadomskyndig og
som en tapper Stridsmand. Mere fortælles om
ham i den yngre gr. Litteratur. Han og
Kassandra var Tvillinger; som Børn blev de ved
en Fest glemte i Apollon’s Helligdom, og da

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0182.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free