Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven / 181 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Helgesen, Hans - Helgesen, Helga - Helgesen, Povl

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Auksiliærkorpset i Frankrig. Han kom 1818
tilbage til Danmark, men søgte s. A. sin Afsked
fra Krigstjenesten. H. førte nu i 30 Aar et
omflakkende Liv, idet han ernærede sig dels som
Landmand, dels
scm
Hestehandler. Under
Julirevolutionen 1830 i
Paris kæmpede
han imod
Bourbon’erne og
blev derefter
Officer i
Nationalgarden.
1838
opfordrede General
Mansbach ham
til at søge
Ansættelse i
Norge; men dette
mislykkedes, og
han drog da
1840 til
Danmark,
hvor han opnaaede en lille Aarpenge af
Christian VIII og tog Ophold i Stapelholm. Her
ernærede han sig af Jagt, Fiskeri og Fuglefangst
m. m. Da Oprøret udbrød 1848, tilbød H.
Oprørsregeringen sin Tjeneste, men inden Svar
indløb derfra, erfarede han, at Rye og
Schleppegrell tjente i den danske Hær. Han ilede da til
Kbhvn, hvor Krigsminister Tscherning ansatte
ham med Kaptajns Rang i General
Schleppegrell’s Stab, i hvilken han gjorde fortrinlig
Nytte. Under Kampen ved Kolding 23. Apr. 1849
fik han Kommandoen over 5. Bataillon,
hvormed han deltog i Slaget ved Fredericia, men
opnaaede dog ikke ved den paafølgende
Vaabenstilstand at faa fast Ansættelse i Hæren, saa at
han maatte afgive Befalingen over Bataillonen.
Derimod fik han Majors og Oberstløjtnants
Rang og blev 1850 paa ny ansat i Schleppegrell’s
Stab. Under Slaget ved Isted var han afgiven
til Brigaden Krabbe og udmærkede sig særlig
under Kampen om Vedelspang. Kort efter
stilledes han til Raadighed for Brigaden
Schepelern, der skulde rykke mod Frederiksstad, og
da han fra sit tidligere Ophold i Stapelholm
var nøje kendt med Terrainforholdene, blev han
Kommandør for Avantgarden, som i første
Anløb tog Byen, hvorefter han blev dens
Kommandant. Hans Forsvar af Frederiksstad, som den
fjendtlige Overgeneral med stor Overmagt søgte
at tilbageerobre, hører til de smukkeste
Bedrifter i dansk Krigshistorie (se i øvrigt
Frederiksstad). Det skyldes først og fremmest
hans mandige Optræden, at Hovedstormen 4.
Oktbr blev afslaaet. Han blev derefter
Oberstløjtnant i Linien og Kommandør af Dannebrog,
medens Byens Besætning forærede ham et
pragtfuldt Sværd. Efter Krigens Ophør blev H.
Kommandant i Slesvig og fra 1852 i Rendsborg,
hvor han optraadte med Strenghed imod den
mindre loyale Befolkning, medens han for
øvrigt interesserede sig mest for Jagt og sine
Dyr. 1856 blev han Oberst og jordedes efter sin
Død ved Siden af Schleppegrell paa Flensborg
Kirkegaard. (Litt.: Vaupell,
»Frederiksstads Forsvar samt H.’s Levnedsløb« [Kbhvn
1875]; A. Larsen, »Dansk-norske
Heltehistorier 1814—64« [Kbhvn 1896]).
P. Nw.

H. Helgesen.

Helgesen, Helga, norsk
Skolekøkkenlærerinde, f. 16. Marts 1863 i Hønefos, tog
Lærerindeeksamen 1885 og virkede ved Kria
Folkeskole fra 1886—1917, da hun blev ansat som
»Statens Inspektør for Skolekøkkener« 1890
rejste hun med offentligt Stipendium til
Skotland, hvor hun tog Eksamen som
Skolekøkkenlærerinde. Efter sin Hjemkomst 1891 fik hun
et Forsøgskøkken i Gang, ledede senere Statens
Kursus for Skolekøkkenlærerinders Uddannelse,
foretog 1898 en Inspektions- og
Propagandarejse for at virke for Skolekøkkeners
Indførelse hele Landet over og var 1899—1904 ansat
som Skolekøkkeninspektrice i Kria. Hendes
Virksomhed ledede til Oprettelsen af »Statens
Lærerindeskole i Husstel«, der traadte i
Virksomhed 1909. Hendes Virksomhed omfatter
samtlige Skoler, hvor Husstel er indført som
Skolefag, og som sorterer under
Kirkedepartementet. 1897 modtog hun Kong Oskar’s
Fortjenstmedaille i Guld.
(K. V. H.). K. F.

Helgesen, Povl (selv skrev han sig Paulus
Heliæ [Eliæ, deraf den fejlagtige Fordanskning
Eliesen]), dansk Humanist, f. i Varberg i
Halland c. 1480, Dødsaar ubekendt. Faderen
var dansk, Moderen svensk. Sin første
Uddannelse fik han i Karmeliterklosteret i sin
Fødeby, hvor han i en meget ung Alder blev Munk.
1517 træffes han i Karmeliterklosteret i
Helsingør, hvor han blev ført ind paa humanistiske
Studier, Erasmus fra Rotterdam blev hans
lysende Forbillede. Allerede før Luther’s
Optræden havde han givet sin Forargelse Luft over
Romerkirkens Misbrug og dens Præsters
Uvidenhed. 1519 blev han Styrer for Karmeliternes
nyoprettede Kollegium i Skt Pederstræde i
Kbhvn og Lektor ved Univ., og her samlede
han sig en Kreds af Unge, som senere blev
Bærere af den danske Reformation. H. vilde en
Reformation ad Videnskabens og den rolige
Udviklings Vej, den lutherske Reformation syntes
i hans Øjne en Revolution, og han blev dens
eneste dygtige Modstander i Danmark. P. Gr. a.
sin dristige Optræden over for Kong Christian
II, hvis Lovgivning og hele Person var H. af
ganske Hjerte imod, maatte han flygte til
Jylland, hvor han i Tale og Skr. agiterede mod
sin Konge. Under Frederik I kom han tilbage
til Kbhvn. 1527 optraadte han atter som Lærer
ved Univ., og da var han Karmeliterordenens
Provinsial for Norden. Han blev angreben
baade af Katolikker og Protestanter, ligesom
han selv slog til begge Sider. 1526 udgav han
en Oversættelse af Luther’s »Bedebog«, 1527
skrev han et meget skarpt »Svar til Hans
Mikkelsen«, hvori han drog til Felts baade mod
Christian II og Lutherdommen. Fra 1527
udsender han det ene Fejdeskrift mod de
Lutherske efter det andet, mod Svenske (»Svar paa
Kong Gustaf’s Spørgsmaal«) som mod Danske.
Under og efter Herredagen i Kbhvn 1530
overdængede han og Reformatorerne, især Hans
Tavsen, hverandre med de voldsomste
Stridsskrifter, men Harmen mod H. var saa stor, at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>