Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Helgøy - Helheim - Helhest - Heliade Radulescu, Jon - Heliader - Heliaia - heliakisk - Heliand - Helianthemum - Helianthin - Helianthus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
trives ogsaa godt paa de store Mosemarker. Der
dnves nogen Bjergværksdrift paa Ringvassøy
(Svovlkis- og Kobberanvisninger). En lille
Biindtægt haves i de mange Multemyrer. H. er
Annekssogn til Karlsøy Præstegæld. Herredets
Areal er 664,01 km2, deraf 3,3 km2 Ager og Eng,
40 km2 Skov og 19,5 km2 Ferskvand. Antagen
Formue: 1910 396600 Kr, Indtægt 217290 Kr, og
for 1917 resp. 742100 Kr og 332210 Kr.
(J. F. W. H.). M. H.
Helheim, se Hel.
Helhest, i dansk Folketro en trebenet Hest
uden Hoved; den ses om Natten og varsler Død
for den, der møder den; tænkes gerne at have
sit Hjemsted paa Kirkegaarden og at være
opstaaet af den Hest, som blev levende begravet
der før noget Menneskelig. (Litt.: Feilberg,
»Jysk Ordbog« [1. Bd]; jfr. Hel).
(A. O.). H. El.
Heliade Radulescu [-sku] (bedre Eliad),
Jon, rum. Forf. og Politiker, f. i Tirgoviste
1802, d. 1872 i Bukarest. Han fortsatte i
Vallakiet den af G. Lazar indledede patriotiske
Bevægelse og var overordentlig virksom for paa
alle Omraader at fremkalde en levende
Nationalbevidsthed. Han var en af Førerne for det
antirussiske Parti og deltog i de revolutionære
Bevægelser, der førte til Begivenhederne 1848
og forberedte Rumæniens politiske Frigørelse.
Ogsaa paa det litterære Omraade udfoldede
han en rastløs Virksomhed. Han overførte paa
Rumænsk mange af Verdenslitteraturens
Hovedværker og skrev selv en Mængde Noveller,
Romaner, lyriske Digte og Fabler, foruden et stort
episk Digt Mihaida om Mibaia Viteazul (M.
den Tapre); desuden grundlagde han det første
rumænske Dagblad Curierul român (1828),
oprettede et filharmonisk Selskab (1834),
arbejdede for Folkeoplysningen gennem Curier de
ambe sexe, forberedte Afskaffelsen af det
kyrilliske og Overgangen til det lat. Alfabet ved sin
Gramatica românească (1828) o. s. v. Medens
gennemgaaende den æstetiske Værdi af H.’s
Arbejde er ringe, er hans Betydning for
Dannelsen af det moderne Rumænien særdeles stor.
Kr. N.
Heliader, efter gr. Sagn Døtre af Helios og
Okeanos’ Datter Klymene, begræd deres
Broder Faeton, da Zeus med sit Lyn slyngede
ham ned fra Solens Vogn, og han styrtede ned
i Floden Eridanos. De blev forvandlede til
Popler ved Flodens Bred, og deres Taarer blev
til Rav.
C. B.
Heliaia (gr.), Navn paa en edsvoren
Domstol i Athen, Heliasterne, og dens
Forsamlingssted. Ordets Oprindelse er uvis.
K. H.
heliakisk (helisk, heliotisk,
heliarisk), Tillægsord dannet af gr. Helios
(Solen), betyder: hvad der angaar, hører til
Solen.
K. H.
Heliand [’he.liant] ɔ: »Frelseren«, er et
oldnedertysk (oldsachsisk) Digt, en saakaldt
Evangelieharmoni paa Stavrim, skrevet af en unævnt
Digter i Westfalen i 9. Aarh.’s første Halvdel i
Tilslutning til Ludvig den Fromme’s
Missionsstræben. H. er den eneste Prøve paa Digtning
i Oldnedertysk og er overhovedet dette
Sprogtrins eneste større Mindesmærke. Et
Haandskrift findes i München, et andet i British
Museum, et Brudstykke i Prag. H. blev først
udgivet med Ordbog og Grammatik af Schmeller
(1830—40), for sin Tid fortrinlig; senere af
Sievers (1878); Skoleudgave af Behaghel (1882). I
nyere Tid har man i det vatikanske Bibliotek
fundet Stykker af oldsachsiske
gammeltestamentlige Bibeldigtninger, maaske af samme
Forf., som er udgivne i »Neue Heidelberger
Jahrbücher« (1894); Stykker af disse Digtninger
har ogsaa været oversatte paa Oldengelsk.
(Litt.: Sievers, »Der H. und die
angelsächsische Genesis« [1875]; Kögel &
Bruckner i Pauls »Grundriss d. germ. Philologie«,
2. Udg., II, 94 ff.).
G. S-e.
Helianthemum, se Soløje.
Helianthin [-’ti’n], C6H4(SO3Na)N=N.C6H4N
(CH3)2, et Tjærefarvestof (et Azofarvestof), er
Natriumsaltet af Sulfanilsyre-azo-dimetylanilin
og danner et okkergult Pulver, der opløses i
Vand med orangegul Farve; H. farver Uld
orange i surt Bad, men benyttes kun lidet i
Farveriet p. Gr. a. sin ringe Modstandskraft
over for Syrer; det benyttes derimod som
Indikator ved Titreranalysen, idet det hverken
af Kulsyre ell. af halvbunden Svovlsyrling
skifter Farvetone. Det gaar ogsaa under Navnene:
Orange III, Orange Nr. 3,
Metylorange, Dimetylorange,
Dimetylanilinorange og Tropæolin D.
(O. C.). R. K.
Helianthus [-tus] L., Slægt af Kurvblomstrede
(Asters-Gruppen), en- ell. fleraarige,
ru-behaarede Urter med spredte ell. modsatte Blade.
Kurvene sidder enkeltvis ell. nogle faa
sammen og er middelstore ell. meget store;
Svøbbladene er anbragte i 2—mange Kredse, ved
hver Blomst findes en Avne, Randblomsterne er
golde. Frugten er noget sammentrykt og
firkantet i Tværsnit; den bærer ingen Fnok, men
Skæl ell. Børster. Omtr. 55 Arter, de fleste
nordamerikanske. H. tuberosus L. (Jordskok,
Jerusalem-Artiskok, det sidste
Forvanskning af Girasole-Artiskok) er fleraarig og
bliver over 3 m høj; den er lidet ell. ikke
forgrenet. Bladene er modsatte og
æg-hjertedannede forneden, spredte og elliptiske foroven.
Kurvene, der bliver indtil 8 cm i Diameter, er
oprette og har gule Randblomster; de udvikles
meget sjælden i Danmark, i hvert Fald meget
sent. Jordskok stammer rimeligvis fra det
nordøstlige Amerika og kom til Europa ved Midten
af 16. Aarh.; forholdsvis tidlig blev den kendt,
om ikke dyrket i Norden. Indtil Kartoffelen
fortrængte den, blev Jordskok alm. dyrket omkr.
i Europa, især af Hensyn til de knoldformede,
rødlige ell. rødviolette Jordstængler, der ligner
smaa Kartofler. Og efter Udbredelsen af
Kartoffelsvampen er Dyrkningen igen bleven mere
anvendt. I Danmark var den tidligere mere
alm. dyrket. Knoldene staar i Værdi tilbage for
Kartoffelens, men deres Dyrkning frembyder
dog en vis Fordel, da de kan holde sig
Vinteren over i Jorden, og da Planten kan dyrkes i
enhver Slags Jord. Til Vehseldrift egner den sig
ikke, da den vanskelig udryddes, hvor først den
har faaet Indpas. Foruden som Køkkenplante
kan Jordskok ogsaa anvendes som Foderplante;
Kreaturer æder den gerne. I Norge er den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
