Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heliograf - Heliografi - Heliogravure - Heliokromi - Heliometer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
opstillet bevægeligt, ind i Kikkerten. Begge
Opstillinger har deres Fordele og deres Mangler.
P. Gr. a. Solens store Lysstyrke fotograferes
ikke Solbilledet i Objektivets Brændpunkt, men
man lader det ved et Linsesystem i forstørret
Maalestok projicere sig paa den fotografiske
Plade. Herved kan man faa frem langt fl.
Detailler end ved de smaa Billeder i
Brændpunktet. Ekspositionstiden maa ved Fotografering af
Solen i Alm. ikke overstige 0,0001 Sek. Et med
H. beslægtet Instrument er Spektro-H.,
hvorved man kan fotografere Solen i monokromatisk
Lys. Vælger man hertil Lyset af en Linie
(Calcium, Brint), som paa enkelte Steder af Solen
er lysende, saa faar man et Solbillede, hvorpaa
man ser disse Partier (Protuberanser, Fakler
etc.), medens de ved direkte Fotografering er
usynlige.
J. Fr. S.
Heliografi (gr. Solskrift), en Benævnelse i
al Almindelighed, der i
Reproduktionsteknikkens Barndom for en Menneskealder siden
blev brugt om de forskellige
fotomekaniske Metoder til at frembringe Trykforme for
Bogtryk, Stentryk og Kobbertryk. I vore Dage
skelnes der bestemt mellem de forskelligartede
Ætsningsmetoder, for Bogtryk: Højætsning,
for Stentryk: Fotolitografi og for
Kobbertryk: Dybætsning, Heliogravure
ell. Fotogravure.
E. S-r.
Heliogravure [-’vy.rə], se Fotogravure.
Heliokromi (gr.), ogsaa Fotokromi ell.
Kromofotografi, direkte fotogr.
Optagelse, hvorved man faar et Billede i naturlige
Farver. Forsøg i den Retning er anstillede af
Poitevin, Zenker, Lippmann, Brødrene Lumiére,
J. H. Christensen. K. Worel o. fl. Man gør
endvidere en udstrakt Anvendelse af Fotografien
ved Fremstilling af Billeder, der skal trykkes
ell. paa anden Maade fremstilles i forsk.
Farver, saasom ved det saakaldte Trefarvetryk,
farvede Projektionsbilleder m. m., men saaledes,
at selve Farverne frembringes indirekte og
ikke ved fotogr. Midler (se
Farvefotografi).
C. E. A.
Heliometer (gr.: »Solmaaler«), et Instrument,
opr. bestemt til, som Navnet udsiger, at maale
Solens Diameter i en hvilken som helst
Retning. Dette opnaaedes af Bouguer ved at
anvende to Objektiver i samme Rør; hver af disse
gav sit Billede, og ved en maalbar Forskydning
af Objektiverne kunde man bringe de to
Solbilleder til at berøre hinanden. Nogle Aar forud
(1743) havde Savary foreslaaet at maale Solens
Diameter ved at dele Objektivet ved 3 med
hinanden parallelle Snit i 4 Segmenter og
befæste enten de to ydre ell. de to indre
Segmenter saaledes til hinanden, at de af dem
dannede Solbilleder tangerede hinanden. 1753
bragte Dollond i Forslag at forfærdige et H.,
brugeligt til at maale hvilke som helst Afstande
ved at dele Objektivet i to Halvdele ved et
plant Snit gennem Objektivets optiske
Midtpunkt og langs den optiske Akse og lade hver
Halvdel være forskydelig mod hinanden langs
deres Delelinie. Er der ingen Forskydning, vil
de to Objektivhalvdele tilsammen give et
enkelt Billede; er de derimod forrykkede fra
denne Stilling, giver hver Halvdel sit
Samlebillede. Linien mellem disse Billeder er parallel
med Delelinien i Objektivet, Afstanden
mellem dem er lig Afstanden mellem
Objektivhalvdelenes optiske Midtpunkt. Stilles nu Delelinien
i Forbindelseslinien mellem to Stjerner — for
altid at opnaa dette er Objektivets Indfatning
ell. hele Kikkertrøret drejbart om Kikkertens
Akse —, saa vil hver af dem, naar
Objektivhalvdelene ikke falder sammen, give et dobbelt
Billede, saa man i alt faar 4 Billeder, som viser
sig i en ret Linie, og som ved at forskyde
Objektivhalvdelene kan bringes til at ligge i
samme Afstand fra hverandre, ell. saaledes at
de to midterste Billeder dækker hinanden. Paa
denne Vis kan samtidig 2 Stjerners Distans og
Positionsvinkel bestemmes. Et H. af denne Art
havde Bouguer foreslaaet allerede 1748, og han
maa derfor betegnes som H.’s egl. Opfinder,
medens der tilkommer Dollond Æren for at
have forfærdiget et saadant Instrument til Brug
for Astronomer. Fortjenesten af at have leveret
den første værdifulde Observationsrække med
H. tilhører Triesnecker. Af Fraunhofer blev der
til Observatorierne i Berlin, Breslau, Göttingen,
Gotha etc. leveret en Del mindre H. i Beg. af
19. Aarh.; men det var først, da Fraunhofer
1829 havde forfærdiget det store H. til
Königsberg (Instrumentet fik efter Fraunhofer’s Død
1826 sin endelige Afpudsning af Utzschneider),
der i Bessel’s Hænder leverede de bedste
Vinkelmaalinger til Datum, at H. ogsaa blev
anskaffet af andre Observatorier, som Bonn’s,
Pulkova’s og Oxford’s. Under Forberedelserne
til Venus-Ekspeditionerne 1874 og 1882 blev H.
anskaffet i større Mængde, og da fra Repsold,
der indførte en betydelig Forbedring, idet han
lod de to Objektivhalvdele være forskydelige
 |
| Repsolds Heliometer. a Kikkertens Okular, b Mikroskop til Aflæsning af Skalaen, c Positionscirkel, d Mikroskop til Aflæsning af denne, e og f Lampe, g Blende. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
