- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
189

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heliometer - Heliophila - Helioplastik - Heliopolis - Helioporidæ - Helios

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ikke i et Plan som ved de gamle H. — Billedet
blev da rykket ud af Brændplanet og
fortrukket —, men paa en Cylinderflade med
Brændvidden som Radius, hvorved opnaaedes, at
Observationerne altid blev udførte i den optiske
Akse. Fl. Observatorier er forsynede med disse
Repsold’ske H., saaledes i Bamberg, Göttingen,
Kap. Newhaven, Leipzig og Wien (v. Kuffner’s
Observatorium). (Litt.: Hansen,
»Ausführliche Methode mit dem Fraunhofer’schen H.
Beobachtungen anzustellen« [Gotha 1827];
Bessel, »Astronomische Untersuchungen« [2 Bd,
Königsberg 1841—43]; Seeliger, »Theorie des
H.« [Leipzig 1877]; Battermann,
»Untersuchungen über die Gestalt der Bilder etc.«
[Kiel 1889]; »Astr. Nachr.« Bd. 120).
J. Fr. S.

Heliophila [-fi-] L., Slægt af Korsblomstrede,
enaarige Urter ell. Halvbuske med hele ell.
fjerdelte Blade og hvide, gule, rosa ell.
himmelblaa Blomster paa slanke Stilke. Skulperne er
linieformede. Over 60 Arter, alle i Sydafrika.
A. M.

H. pilosa Lam. (Kap), enaarig Sommerplante,
med blaa Blomster; den maa helst dyrkes
i Potte, da den paa Friland er stærkt
efterstræbt af Jordlopper.
L. H.

Helioplastik, en nu sjældnere brugt
Benævnelse for Klichéer, fremstillede ad
fotomekanisk Vej, til Trykning i Bogtrykpressen ell.
til Presseforgyldning paa Eogbind.
E. S—r.

Heliopolis (ɔ: »Solens By<<), 1) gr. Navn paa
den gammelægyptiske By, som Ægyptere og
Israelitter kaldte On, og hvis Ruiner nu kan
siges at ligge i selve Kairo, i den yderste Del
imod NØ., medens Afstanden fra Hovedstaden
tidligere var 8 km. Paa Stedet laa en arabisk
Landsby Matarieh. En Jernbane fører ud til
Stedet. Af H., der aldrig synes at have været nogen
folkerig Stad, men derimod havde stor Anseelse
ved sit Tempel for Solguden (Ra ell. Re, ogsaa
dyrket under Navret Tum, Aftensolens Gud),
i hvilket der bl. a. fandtes en hellig hvid Tyr,
Mnevis, er kun lidt tilbage, nemlig en 21 m høj
Obelisk af Granit, rejst af Usertsen ell.
Senusert I (omtr. 2300 f. Kr.). I de sidste Aar har
man fundet en Del Oldsager paa den til H.
hørende Gravplads (fl. Tavler fra H. er i Ny
Carlsbergs Glyptotek). Ved H. findes en
gammel Sykomor, i hvis Skygge den hellige Fam.
skal have hvilet. Patriarken Josef’s Hustru,
Asnat, var efter 1. Moseb. fra H.; hun var en
Datter af Præsten Potifera. Det Beth Semes ɔ:
»Solens Hus«, om hvilket Jeremias (43, 13)
forkynder, at dets Billedstøtter skal
sønderbrydes (af Kaldæerne), er H. Ved H. har der
staaet fl. Slag. 1517 sejrede saaledes Selim I og
20. Marts 1800 Kléber over Tyrkerne i
Nærheden af H. 2) se Baalbek.
V. S.

Helioporidæ, se Alcyonaria under Koraller.

Helios, den græske Solgud. Utvivlsomt har
Solen hos Grækerne som hos de andre
indoeuropæiske Folk fra først af været dyrket som
en mægtig Guddom. I den historiske Tid indtog
H. derimod en temmelig tilbagetrukken Stilling
i den gr. Kultus. Grunden hertil maa søges i, at
det religiøse Liv næsten udelukkende var
knyttet til de individuelt udformede Gudepersoner;
H. tænktes vel som en personlig Gud; men da
Navnet vedblev at være den alm. Betegnelse for
Himmellegemet, kunde han aldrig ret skilles
derfra. Den Dobbelthed, som fremkommer ved,
at H. betegner baade Solen og Solguden, er i
Billedkunsten stundom udtrykt ved, at H.
fremstilles som en Menneskeskikkelse, over hvis
Hoved Solen afbildes som en Skive. — H. stiger
om Morgenen op af Okeanos-Strømmen,
bevæger sig hen over Himmelen og gaar om Aftenen
ned i Okeanos igen. Han tænkes kørende over
Himmelhvælvingen, en Forestilling, der dog
ikke findes i Iliaden og Odysseen (men derimod
i en af de homeriske Hymner). Fra sin Bane
»skuer H. ned med sine Straaler«; han nævnes
hos Homer ofte som den, der ser alt og hører
alt (saaledes giver han Hefaistos Underretning
om Afrodite’s Utroskab, Demeter om
Persefone’s Bortførelse); derfor kaldes han til Vidne
ved Edsaflæggelse. Det naturlige Spørgsmaal,
hvorledes Solen, der gaar ned i Vest, kommer
til sit Opgangssted i Øst, har affødt den
Forestilling, at H. om Aftenen tillige med sit Spand
bestiger en bægerformet Guldbaad, i hvilken
han om Natten gennemsejler Okeanos fra Vest
til Øst; hermed kan jævnføres, at Ægypterne
tænkte sig Solen sejlende i en Baad. En gl
Forestilling er fremdeles udtrykt i den
homeriske Fortælling, at H. paa Øen Thrinakia ejer 7
Kohjorde og 7 Faareflokke; hans Kvæg faar
aldrig Afkom, men mindskes heller aldrig; i
dets Tal (350 af hver Slags) har man vistnok
med Rette set en Hentydning til Dagetallet i
det gamle Maaneaar. — H. kaldes i de
homeriske Digte fl. Gange med Tilnavnet Hyperion
(ell. Hyperionides) ɔ: »den, som er i det høje«.
Hos Hesiodos er dette Tilnavn løsrevet fra H.
og blevet til et særligt Væsen (en Titan), idet
H. siges at være Søn af Hyperion og Theia,
hvilket næppe har sin Rod i nogen folkelig
Tro, men snarere skyldes Digterens egen
Refleksion. I den homeriske Digtning tales ikke
om Solgudens Herkomst; derimod nævnes fl.
Børn af ham: Aietes og Kirke, som han har
avlet med Okeanos’ Datter Perse, Faethusa og
Lampetie, hvis Moder er Neaira (jfr ogsaa

Metope fra Ilion.
Metope fra Ilion.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0197.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free