Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Helios - Helioskop - Heliosolie - Heliostat - Helioterapi - Heliotermometer - Heliothrips hæmorrhoidalis - Heliotrop (Instrument) - Heliotrop (Sten) - Heliotrop (se Heliotropium) - Heliotrop (Tjærefarvestof) - Heliotropessens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Heliader). I andre Traditioner kaldes Augeias
en Søn af H. — Man forestillede sig H. som en
ungdommelig skøn Gud med gyldent Haar og
iført et langt, flagrende Klædebon; fra hans
Hoved udgaar Straaler. En smuk Fremstilling af
H., som styrer sit Firspand, er bevaret i den her
afbildede Metope fra Ilion, der stammer fra den
hellenistiske Tid. Et noget ældre Vasebillede
giver en samlet Fremstilling af de Guddomme,
som tænktes virksomme ved Solens Opgang:
længst til venstre rider Maanegudinden (Selene)
bort; efter hende kommer Eos, Morgenrødens
Gudinde, som forfølger sin Elskede, Jægeren
Kefalos; længst til højre ses H. stigende op af
Havet; nøgne Drengeskikkelser, der dykker
ned i Vandet foran hans Firspand, er
Stjernerne, som forsvinder ved Solens Opgang; længst
dvæler Morgenstjernen (Fosforos), der kaster
et sidste Blik paa H., inden han dykker ned. —
H. dyrkedes i Athen o. fl. St. paa Peloponnes,
navnlig i Korinth. Dog havde hans Kultus i
disse Egne, som ovf. berørt, kun underordnet
Bet. Kun eet St. i den gr. Verden, paa Øen
Rhodos, var H. den fortrinsvis dyrkede Guddom.
Grunden til, at denne Ø særlig var ham
helliget, forklaredes af en Legende saaledes: ved
Verdens Deling mellem Guderne blev H.
forbigaaet; Zeus vilde gøre Uretten god igen ved at
foretage en ny Deling, men H. bad om at faa
Øen Rhodos, som han just saa hæve sig op af
Havet. Paa Rhodos holdtes en højt anset Fest
(Helieia) med Væddekampe til Ære for H.;
dennes Hoved findes som Mærke paa Øens
Mønter. Vidt berømt var i Oldtiden den kolossale
Helios-Statue, der skyldtes Lysippos’ Elev,
Chares fra Lindos.
C. B.
Helioskop (gr.), et Instrument til direkte
Iagttagelse af Solen. Bl. de forsk.
Konstruktioner er Merz’ Helioskopokular det mest
benyttede. Det bestaar af to flade cylindriske Rør,
hvoraf det ene kan skrues ekscentrisk paa en
Kikkerts Okalarudtræk, medens det andet er
ekscentrisk anbragt paa det første og tillige kan
drejes om sin Akse. I hver Cylinder er der to
parallelle Spejle, der danner en Vinkel paa 45°
med Kikkertens optiske Akse, hvorved det fra
Kikkerten kommende Sollys bliver 4 Gange
reflekteret og derved polariseret. Idet man nu
drejer det forreste Rør, hvorpaa Okularet
sidder, om sin Akse, kan man regulere det i
Okularet kommende Sollys fra den største
Intensitet til fuldstændig Udslukning og saaledes
benytte den Lysstyrke, som passer bedst for
Iagttagerens Øje, hvorved man tillige opnaar at se
Solen i sin naturlige Farve, kun med svækket
Lys.
J. Fr. S.
Heliosolie, Handelsbenævnelse for
forskellige Slags rektificeret Petroleum.
Heliostat (gr.) kalder man et Redskab, ved
hvis Hjælp man kan give Solstraalerne
konstant Retning, hvilket ofte er nødvendigt, naar
man skal benytte Sollys ved optiske Arbejder.
H. i sin simpleste Skikkelse er et Planspejl, der
kan drejes med Haanden. En H., der drejes ved
Urværk, indeholder en Akse, der er opstillet
parallel med Jordaksen og følgelig ikke
forandrer sin Retning ved Jordens Rotation. Til
denne Akse er fastgjort et Planspejl, hvis
Vinkel med Aksen man kan variere. Spejlet
indstilles saaledes, at en Solstraale der træffer
det, vil kastes tilbage i Aksens Forlængelse, og
naar nu Aksen drejes med jævn Hastighed
samme Vej som Solen een Gang rundt i et
Soldøgn, vil den tilbagekastede Straale ikke flyttes.
Et fast opstillet Planspejl, som træffes af denne
Straale, giver den endelig den ønskede Retning.
Man har ogsaa mere sammensatte
Konstruktioner, ved hvis Hjælp man kun behøver at
anvende et eneste Spejl.
K. S. K.
Helioterapi (gr.), se Lysbehandling.
Heliotermometer, se Pyrheliometer.
Heliothrips hæmorrhoidalis [-trips–ro-].
Blærefod, alm. i Drivhuse, hvor den ved sin
store Talrighed kan anrette betydelig Skade paa
Planterne. Se i øvrigt Blærefødder.
C. W.-L.
Heliotrop (gr.), hos Oldtidens Astronomer et
Instrument, som ogsaa er bekendt under
Navnet Skafe og tillige tjente som Solur, nu for
Tiden et af Gauss (Werke IX) 1821 opfundet
Instrument, som er i Stand til ved større
geodætiske Operationer at sende optiske Signaler
paa lang Afstand. Dets Konstruktion beror
derpaa, at for en Lysstraale, der træffer to paa
hinanden lodrette Spejle, vil begge de
reflekterende Straaler ligge i samme rette Linie. Ved
nu at dreje Spejlene, saa at Sollyset reflekteres
til en fjerntliggende Station, vil man fra denne
se Solen som et lysende Punkt, lig en klar
Stjerne, der kan skarpt indstilles. Almindelig
benyttes H. nu ikke længere i den af Gauss
angivne Form; mest i Brug er en af Ingeniør
Bertram udtænkt, af Repsold leveret og af Baeyer
anbefalet meget simplere Konstruktion: et lille,
om to Akser (horisontal og vertikal) drejbart
Spejl, der i Midten har et lille cirkelformet Hul,
og et c. 1/2 m derfra fjernet Rør med et
Traadkors i er befæstede til et Bræt, som opstilles
paa en Pille nøjagtig over det Punkt, som skal
indstilles fra den anden og fjerntliggende
Station, der indsigtes gennem Hullet i Spejlet og
Traadkorset. Spejlet drejes nu saa længe, til det
oplyser Traadkorset, og da gaar Sollyset til
Stationspunktet. Paa denne Maade kan man ved et
lille Spejl gøre meget fjerntliggende Punkter,
der ikke kan skelnes af Teodolitkikkerten,
synlige til skarp Indstilling. (Litt.: W. Jordan,
»Handbuch der Vermessungskunde« [III, 1916,
S. 32—42])-
J. Fr. S.
Heliotrop, en grøn, næsten uigennemsigtig
Sten med røde Smaapletter, der ser ud som
Bloddraaber; den bestaar af Kisel (Si02) og er en
Varietet af Kalcedon og Kvarts. H. anvendes
som Smykkesten og til smaa Luksusgenstande,
den faas fra Buchariet, Sibirien o. a. St.
(N. V. U.). O. B. B.
Heliotrop, se Heliotropium.
Heliotrop, et Tjærefarvestof af
Sammensætningen C36H20N608S2Na2, der fremstilles af
Dianisidin og Metyl-β-naftylaminsulfosyre. H.
danner et brunt Pulver, der opløses i Vand med
fuchsinrød Farve; det farver Bomuld rødviolet:
(heliotroptone) i Sæbebad.
(O. C.). R. K.
Heliotropessens, Parfume, der hovedsagelig
i Sydfrankrig faas af Heliotropblomster ved
Maceration med Fedt og Behandling af Fedtet med
Alkohol. Eftergøres ved Opløsning af 1 g
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
