Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven / 194 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hellebard - Hellebardist - Helleborein - Helleborin - Helleborus - Hellebæk - Helled Haagen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

der kunde være af forsk. Form, men som
Regel var formet med en skaa Eg. H. brugtes
meget under Korstogene. Efter at H. i 16.
Aarh. var blevet fortrængt som egl. Krigsvaaben
af den langt simplere formede Pike, blev den
endnu behyttet af Gardetropper,
Hellebardister, der besørgede den indre Vagttjeneste
i de fyrstelige Palæer, ligesom H. endnu længe
vedblev at være særligt Officersvaaben ved
Fodfolket ved Siden af Espontonen.
(E. P.). C. H.

Hellebardist (fr. hallebardier), se
Hellebard.

Helleborein, C₂₆H₄₄O₁₅, er et Glykosid, der
særlig findes i sort Nyserod (Helleborus niger),
og som danner vorteformede Krystalgrupper,
der bestaar af mikroskopiske Naale; H. er
meget letopløseligt i Vand, tungere opløseligt i
Vinaand og uopløseligt i ren Æter; det er en
stærkt Gift, der fremkalder Narkose og
Hjertelammelse; ved Kogning med fortyndede Syrer
spaltes det i Glykose og Helleboretin,
C₁₄H₂₀O₃, der ikke er giftigt.
(O. C.). R. K.

Helleborin, C₃₆H₄₂O₆, findes særlig i grøn
Nyserod (Helleborus viridis) og danner
glinsende Naale, der er uopløselige i koldt Vand,
letopløselige i kogende Vinaand og Kloroform.
Det er endnu giftigere end Helleborein. Ved
Overhældning med koncentreret Svovlsyre
antager H. en højrød Farve; det spaltes ved
Kogning med fortyndede Syrer i Glykose og
et harpiksagtigt Stof, Helleboresin,
C₂₀H₂₈O₄.
(O. C.). R. K.

Helleborus L. (Nyserod), Slægt af
Ranunkel-Familien (Nyserod-Gruppen), mest
fleraarige Urter med mere ell. mindre krybende
ell. skraat opstigende Rodstok og haand- ell.
foddelte Blade. Blomsterne, der sidder enlig
ell. faa sammen i Kvaster, har 5 gerne farvede
(hvide ell. røde) og blivende Bægerblade, 5—8
rørformede Kronblade (Honningblade) og 3—5
fri Frugtblade. Blomsterne er førsthunnede.
Frugterne er Bælgkapsler. C. 15 Arter i
Middelhavslandene og Mellemeuropa, alle mere ell.
mindre giftige. Fl. dyrkes som Prydplanter. H.
niger L. (Julerose) bliver c. 25 cm høj; de
blomstrende Skud bærer foruden de store, hvide
Blomster kun skældannede Blade. Den vokser
vildt i de østlige og sydlige Alpers Skovegne,
dyrkes i Haver i Danmark og Norge og
blomstrer i Febr—Marts, undertiden tidligere. H.
orientalis Lam. bliver c. 30 cm høj og har
store, purpurfarvede Blomster; den stammer
fra Lilleasien og dyrkes ligeledes som
Prydplante i mange Former. Ogsaa H. purpurescens
Waldst. et Kit. (Kaukasus) med vinrøde
Blomster dyrkes. H. viridis L. (Grøn N.) bliver
indtil 25 cm høj og har ikke overvintrende
Blade; dens Blomster er grønlig-gule. Den
vokser vildt i Mellem- og Sydeuropa og findes
forvildet fra Haver i Danmark, men er
sjælden; den blomstrer i Marts—Maj. Tidligere var
den, ligesom Julerose, officinel.
A. M.

H. er haardføre Stauder, som formeres ved
Deling og fordrer en kraftig velgødet
Vokseplads. H. niger bruges til Drivning. De
afdrevne Planter deles og udplantes paa Bede
med 30—45 cm’s Afstand. Efter treaarig Kultur
vil de være tjenlige til Drivning, de optages om
Efteraaret, plantes i Potter og anbringes i en
kold Bakke, indtil de først i Decbr indflyttes
i et Hus med 10—12°, hvor de da vil være i
Blomst ved Juletid.
L. H.

Julerose (Helleborus niger). Foroven til venstre: opsprungen Frugt.

Hellebæk, smukt liggende, af Skove
(Hammermølle Skov) omgivet Stationsby i
Nordøstsjælland ved Kysten af Øresund, c. 7 km NV.
f. Helsingør, Frederiksborg Amt,
Lynge—Kronborg Herred, Hornbæk—H. Sogn, havde 1.
Febr 1916: 150 Gaarde og Huse og 1014 Indb.
(1906: 1206). Byen, der strækker sig fl. km
langs Kysten og bestaar af den egl. H. By og
Fiskerlejerne Aalsgaarde (s. d.),
Boderne og Ellekilde, har bl. a. Kirke (opført
1917—19; S. Lemche), Skoler,
Børnesanatorium, Kro, H. Klædefabrikker — anlagt paa den
Plads, hvor før den Schimmelmann’ske
Geværfabrik Hammermøllen laa — med
Arbejderboliger, Station paa
Helsingør—Hornbæk-Banen og mange Villaer og Pensionater,
da den er et meget besøgt Bade- og
Sommeropholdssted, særlig for Kjøbenhavnerne.
H. W.

Helled Haagen, i Folkeviserne en af
Didriks-Kæmperne, Sivard Snarensvend’s (Sigurd
Faavnesbane’s) Banemand, svarende til Hogne
i Oldkvadene. Helled bruges i ældre Dansk,
saaledes i Folkeviserne (dog sparsomt) i Bet.
Helt, stærk Kæmpe; det er laant fra
Nedertysk, derimod er Helt i nyere Tid laant fra
Højtysk (det tilsvarende oldn. höldr bet.
derimod »Mand af den højere Bondestand«).
(A. O.). G. K-n.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>