Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Helleristninger - Hellerup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa Stenenes udadvendende og indadvendende
Flade. Denne Helleristningsskik udviklede sig
betydelig i Løbet af Bronzealderen, i hvilken
Periode dens Afslutning ogsaa falder.
Ristningerne optræder nu med et meget vekslende
Indhold. Foruden skaalformede Fordybninger, Kors,
Figurer, Kredse med Linier udgaaende fra
Midtpunktet, samt Fodsaaler, fremstilledes der
menneskelige Figurer, gaaende ell. ridende og
ofte væbnede med Sværd, Skjold og Spyd,
endvidere Fartøjer med ell. uden Bemanding, Dyr,
Vogne, Pløjescener, Vaaben, Træer o. s. v.
Vaabnene er tydelig af Bronzealderens Former,
og Skibsbillederne svarer til dem, der findes
som Ornamenter paa Bronzesager. Figurerne
er snart tarvelig og ubehjælpsomt formede,
snart er de udførte med Omhu og Dygtighed.
Gennemgaaende er de ikke ret store, Skibe og
Mennesker hyppig med en Længde af 0,50—1,50
m. De findes hovedsagelig paa vandrette ell.
svagt skraanende Klippeflader, oftest samlede
til store Grupper, inden for hvilke de enkelte
Figurer og Tegn er blandede mellem hverandre
tilsyneladende uden al Orden og Plan. Medens
Stenalderens H. kendes i nogenlunde ligeligt
Antal fra de tre nord. Lande, er Bronzealderens
særlig hjemmehørende i Sverige og Norge, hvor
de i størst Mængde og med fyldigst
Indhold er trufne i Bohus Len (se Afb.).
Östergötland og det sydlige Skaane
samt i Smaalenene i Norge. Paa
bornholmske Klippeflader ses tilsvarende
H., men i det øvrige Danmark, hvor
Klippeflader mangler, er de meget
sjældne; de faa, som kendes, er
udhuggede paa fritliggende Sten (se Afb.).
— Om H.’s Bet. har der været fremsat
forsk. Opfattelser. Snarest er de
skaalformede Fordybninger og Kredsene med
Linier udgaaende fra Midtpunkiet at
betragte som hellige Tegn, de første
Tegn for Ilden, de sidste
Solguddommens Billede. Derimod synes de store
Billedgrupper fra Bronzealderen at
have et rent fortællende Indhold; de er
Fremstillinger af, hvad man levede og
virkede for, af Kampe til Lands og til
Vands, af Agerdyrkning, Kvægavl, Jagt
etc. Uden for Norden er Fremstillinger
paa Stenflader iagttagne mange Steder;
men deres Indhold varierer noget i de
forskellige Egne. Man træffer dem bl.
a. paa de britiske Øer, i Frankrig,
Belgien, Portugal, Schweiz og Tyskland, ofte
paa Stenaldersmonumenter og ofte i
Skikkelse af Kors og Fodsaaler, Kredse,
Øksebilleder samt skaalformede Fordybninger;
disse sidste kendes ogsaa fra Forindien og
Nordamerika. Med H. maa endvidere
sammenstilles de Udhugninger paa Sten- og
Klippeflader, som er udførte af nulevende Naturfolk.
(Litt.: »Aarb. f. nord. Oldk.« [1875 og 1917];
Congrès internat. d’archéologie [Sthlm 1876];
O. Rygh, »Om H. i Norge« [Kria 1874; med
Kort]; Baltzer, Glyphes des rochers du
Bohuslän [Göteborg 1881]).
C. Ngd.
 |
| Fig. 1. Helleristninger fra Bohus Len. |
 |
| Fig. 2. Helleristnirgssten fra Engelstrup, Ods Herred. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
