Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hellerup - Hellespontos - Helleu, Paul - Hellevoetslyis - Helliesen, Henrik Laurentius - hellig - Hellig Aand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Cementfabrik, Tændstikfabrik, Andelsmejeri og
Ølbryggeriet og Mineralvandsfabrikken
»Tuborg«, Badeanstalter, Hotel, Havneanlæg: H.
Havn, der tilhører »Skandinavisk-Amerikansk
Petroleumsaktieselskab«, indtil 5 m dyb, under
Uddybning til 6,3 m, Tuborg Havn, indtil 5 m,
Evanstone Havn og en Lystbaadehavn,
Toldkontrolsted, Postkontor og Jernbanestation, der
er Knude- og Skæringspunkt paa
Klampenborgbanen, Nordbanen og Kystbanen og er en af
de Stationer i Danmark, der har den største
Trafik.
H. W.
Hellespontos, 1) det oldgræske Navn paa
Strædet ved Dardanellerne (jfr Helle); 2)
i den rom. Kejsertid var H. Navnet paa en
Provins i det nordvestlige Lilleasien,
bestaaende af Troas og den nordlige Del af Mysien.
Dens Hovedstad var Kyzikos.
C. B.
Helleu [æ’lø], Paul, fr. Pastelmaler og
Raderer, f. 1860, var kendt for sine
Fajancearbejder og Pastelportrætter, da han fra 1892
optraadte som Koldnaalsraderer, og han har
i denne vanskelige Teknik vundet stort Ry,
særlig i England, hvor han har levet en Del
og givet Bidrag til Society of painters-etchers’
Publikationer. H. havde lært Radering i Paris
af James Tissot og fremstiller som denne mest
Interiører og særlig unge Kvinde- og
Børnefigurer, altid med de simpleste Midler og
samtidig med et ægte parisisk Raffinement. Blandt
hans c. 80 Blade skal nævnes: Étude de jeune
fille, Femme à la tasse, Le salon blanc og
større og mindre Hoved af det samme Barn.
(A. Ls.). S. M.
Hellevoetslyis [’hæ£əfu.tslø^ys] eller
Helvoetsluys, By og befæstet Søhavn i den
nederl. Prov. Sydholland paa Sydkysten af Øen
Voorne-en-Putten, ved Haringvliet og den
Voorneske Kanal. (1909) 3900 Indb. H. er en vigtig
Marinestation og har et Marinearsenal, Tørdok
og Flydedok. Kaserne og Marineskole. Novbr
1688 afsejlede Vilhelm af Oranien herfra for
at gøre Landgang i England.
G. Ht.
Helliesen, Henrik Laurentius, norsk
Statsraad, f. paa Bodø 20. Decbr 1824, d. 22.
Juli 1900, blev 1842 Student, 1847 cand. jur.,
1854 Ekspeditionssekretær i
Finansdepartementet, 1860 Amtmand i Nedenes, var Medlem af
den kgl. Skattekommission af 1861, hvis vigtige
Lovforslag om Revision af Rigets Matrikel og
om Bykommunernes Skattevæsen for en stor
Del skyldes ham, og Stortingsmand for
Arendal 1862—63. Ved Tingets Opløsning blev han
22. Juni 1863 Statsraad og Chef for
Finansdepartementet, som han forestod helt, til han
ved Rigsretsdom af 22. Marts 1884 dømtes til
at have sit Embede forbrudt. Han var da
Regeringens ældste Medlem og havde længe
været et af dens mest fremtrædende ved sin
store Arbejdskraft, sit hurtige og sikre Blik og
sine meget betydelige Kundskaber paa det
økonomiske og finansielle Omraade. Fra 1885 var
han Toldskriver i Kria. Han valgtes i Henhold
til Grundlovsbestemmelsen af 1. Juli 1884 til
Stortingsmand for Arendal 1886—88, men
Valget underkendtes af Stortinget.
(O. A. Ø.). W. S.
hellig er ifølge gl. Test. en Egenskab, som
tilkommer et Menneske, et Folk, ell. en
Genstand ikke p. Gr. a. dets egen Beskaffenhed,
men alene p. Gr. a. et Ejendomsforhold til Gud.
De »Hellige« er de til Gud indviede, de, som
tjener ham i Himlen og paa Jorden. Hvor Gud
selv kaldes for den h., betegnes han dermed
vistnok som den over Verden absolut ophøjede.
I ny Test. betegnes Gud sjælden som den h.
Derimod kaldes Jesus i egl. Forstand for »Guds
h.«, Joh. 6, 69; dermed betegnes han som den,
der fuldkommen tilhører Gud. I videre Forstand
bruges Ordet om Englene, om Profeterne, om
Apostlene og endelig som alm. Betegnelse for
Menighedens samtlige Medlemmer, altsaa i
samme Forstand, som vi nu bruger Navnet
Kristne. At det ikke er personlige Dyder hos
de paagældende Mennesker, men derimod det
af Gud etablerede Ejendomsforhold, som er
afgørende ved denne Betegnelse, ses især af 1.
Kor. 7, 14.
F. C. K.
Hellig Aand er et bibelsk Udtryk, som
betegner Guds Væsen, fra en særegen Side. Der
tales i gl. Test. hyppig om Guds Aand, hvorved
der tænkes paa den guddommelige Livskraft,
som er Kilden til alt levende. Den er
Princippet for Skabelsen (Gen. 1, 2) og Opholdelsen,
og baade det fysiske Liv (Ps. 104, 30) og det
aandelige (Job. 32, 8) afhænger af den; i
særegen Forstand er den Profetiens Aand. Den
benævnes enkeltvis som h. A. (Ps. 51, 13),
hvorved der tænkes paa det religiøse Livs dybeste
Grund. Og denne Betragtning fortsættes i Ny
Test., naar i Englens Hilsen til Jomfru Maria
(Luk. 1, 35) Helligaanden og den højestes Kraft
jævnstilles. Det er endvidere i Tilslutning
hertil, at h. A. betragtes som det bærende
Livsprincip i Jesu Person (Luk. 4, 1, jfr Rom. 1, 4);
først hans Livs Beg. og siden Optagelsen af
hans Gerning bliver betegnede ved en særegen
Aandsmeddelelse (Matth. 3, 16, Joh. 1, 32, jfr
3, 34). Og da den religiøse Modenhed ikke
kunde blive andre Mennesker til Del, forinden
Jesus havde fuldendt sin Gerning, saa kan det
siges, at h. A. først skal komme efter Jesu
Bortgang (Joh. 7, 39. 14—16). Det fremstilles
ogsaa, hvorledes dette sker paa Pinsedagen
(Acta 2), ved en Naturbegivenhed, hvis Mening
forklares som Indtrædelsen af den forventede
Fuldendelsens Tid, da alle skulde komme i et
indre, direkte Forhold til Gud, og hvis
nærmeste Virkning ogsaa viser sig hos Disciplene
som en fuld aandelig Forstaaelse af hele
Frelserens Virken. Paa samme Maade bliver h. A.
ogsaa siden efter i Ny Test. opfattet som det
ny kristne Livsprincip, der betegner
Fortsættelsen af den af Gud gennem Jesus Christus
udførte Frelscsgerning. Det er derfor vistnok
til det alm. Menneskeliv, saaledes som det i al
Ufuldkommenhed leves af Kristne her paa
Jorden, at vi henvises for at finde h. A.; men det
er vel at mærke til Livsgrunden i dette
Menneskeliv, der maa tænkes som en selvstændig
guddommelig Kraft ell. Kausalitet. Den dybeste
Drivkraft i Menighedens og den enkeltes Liv:
det er h. A. Derfor bliver den fremstillet som
Kilden til alle Naadegaver, baade de
almindelige som Tro og Forvisning (Rom. 8, 16),
Kærlighed (Gal. 6, 22) og de særlige som Profeti og
Tungetale (1. Kor. 12, 4 ff.); den bliver sat i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
