Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - hellige Skrift, den - Helliges Samfund, De - hellige Stol - hellige tre Konger - hellige Uge - hellige Veje - Helliggørelse - Hellighed - Helligpeder Baadehavn - Helligtrekongerlys - Hellin - Hellmann, Thorvald Julius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Guds Ord. Men lige saa lidt som der kan være
Tale om, at den h. S. skulde indeholde alt,
hvad Gud har at sige. lige saa lidt kan det
hævdes, at alt, hvad der er indeholdt i den,
umiddelbart skulde være Guds Ord. Der er
gennem denne Bog sørget for, at vi i afgørende
Forstand kan komme til at kende Guds Vilje
og kan blive grebne af den; det er hvad der
med Rette kan siges, og ikke mere.
Forudsætningen for en rigtig Opfattelse af den h. S. vil
imidlertid nødvendigvis være en ret Forstaaelse
af Inspirationslæren. (Litt.: F. C. Krarup,
»Skrift og Tro« [Kbhvn 1907]).
F. C. K.
Helliges Samfund, De (communio
sanctorum), er et Led af den tredje Artikel i det
apostoliske Symbol. Naar det er kommet ind i
dette, ved vi ikke. Vi har først Vidnesbyrd
herom fra 5. Aarh. I den gr. Kirkes Bekendelse
findes det ikke. Ogsaa den opr. Mening med
dette Udtryk er usikker. Augustin opfatter d.
H. S. som ét med Kirken, baade den nærværende
her paa Jorden og den fuldendte i Himlen. Men
den alm. Opfattelse i den ældste Tid synes
nærmest at begrænse Navnet til de fuldendte
bortgangne Hellige, til Martyrerne og
Helgenerne. Luthers Forstaaelse knytter sig til
Augustin, og saaledes er ogsaa den alm.
protestantiske Opfattelse, at den samlede Kirkes Karakter
her er fremhævet fra en bestemt Side, nemlig
som en Forening af alle Guds Hellige paa begge
Sider af Graven. At forstaa Udtrykket som
Samfundet om de Hellige Ting, lader sig næppe
forsvare.
F. C. K.
hellige Stol, Skt Peters Stol, Pavestolen,
Pavedømmet.
hellige tre Konger, de Mænd, som efter
Matth. 2, 1—12 kom fra Østerland ledede af en
Stjerne for at tilbede Jesus-Barnet i Bethlehem.
Efter Matth. var det »Vise Mænd (Mager) fra
Østerland«; der er hverken Tale om, at de var
tre, ell. at de var Konger; men de ofrede de
tre Slags kongelige Gaver: Guld, Røgelse og
Myrra, og det har Legenden benyttet. Allerede
Beda den Ærværdige kaldte dem Kaspar,
Melchior og Balthasar. Det sidste
Navn er det kaldæiske Navn for Daniel;
Melchior betyder »Lysets Konge«; Kaspar kaldes i
gl. Legender Gathaspar; i syriske Legender
hedder den ene af dem Gudopharhem, vist
Navnet for den indisk-parthiske Konge
Gondophares, som efter Legenden blev døbt af
Apostelen Thomas. Efter dem har
Helligtrekongerfesten Navn (se Epifanifest).
L. M.
hellige Uge, se Paaske.
hellige Veje kaldtes i Oldtiden Veje, som
førte op til berømte Helligdomme, og som ved
visse Lejligheder passeredes af højtidelige
Festtog. De var ofte prydede paa Siderne med
Billedhuggerarbejde o. a. Mindesmærker,
Gravminder o. l. En saadan h. V. førte fra Athen
til Eleusis. En anden h. V. førte fra Havnen op
til Apollon’s Tempel i Didyma, hvor
Branchidernes Orakel var. Fra denne h. V., der hørte
til Omegnen af Milet, har British Mus. faaet
en Rk. interessante siddende Statuer fra Tiden
omtr. 600 f. Kr.
V. S.
Helliggørelse betegner den sædelige
Virksomhed, som udfylder den Kristnes samlede
Liv. Den har til sin Forudsætning, at det rette
Forhold til Gud gennem Retfærdiggørelsen (s.
d.) er etableret. Med det religiøse Hvilepunkt
bag ved sig vil den enkelte kunne stille den
sædelige Opgave frem for sig i dens hele
Uendelighed, Fil. 2, 12, 3, 12 ff. Saaledes er
Forholdet utvivlsomt opfattet i Ny Test., hvilket
ses af de sædelige Formaningers Karakter, idet
disse altid gaar ud fra Frelsesbesiddelsen og
indskærper dens Anvendelse i Livet, Rom. 6.
Naar derfor den kat. Kirke har sammenblandet
Retfærdiggørelsen og H., har den derved kun
forstyrret den ejendommelige Karakter hos
begge disse Processer. Hvad for øvrigt den
nærmere Bestemmelse af H. angaar, da falder
den sammen med Fremstillingen af den kristne
Etik, særlig Dydslæren. De Spørgsmaal, som i
den protestantiske Kirke er traadt i
Forgrunden, er dels Lovens Bet. for den Kristne (se
Antinomisme), dels Betydningen af »Gode
Gerninger« (s. d.).
F. C. K.
Hellighed, se hellig.
Helligpeder Baadehavn ligger 1 1/2 Sm. N.
f. Hasle (Bornholm) og har en Dybde af 1,5 m.
G. F. H.
Helligtrekongerlys, et Lys med tre Grene
paa een Stamme, som støbtes til at sætte paa
Bordet Helligtrekongersaften.
L. M.
Hellin [æ’ljin], By i det sydøstl. Spanien, Prov.
Albacete, ligaer 70 km SØ. f. Albacete paa en
Højde N. f. Mundo. (1900) 12600 Indb. I
Nærheden findes Svovlkilder og Svovlgruber.
H. P. S.
Hellmann, Thorvald Julius, dansk
Bankdirektør, f. 11. Aug. 1815, d. 11. Apr. 1881,
var af jød. Afstamning, men lod sig døbe 1836.
Efter at have været ansat paa »Berlingske
Tidende«’s Avertissementskontor fik han med
»Fædrelandet«’s Ekspedition at gøre, lavede
1842 Registrene til Stændertidenderne og var
1843 og 1844 Inspektør ved Industriforeningens
Julebasar ligesom 1844 ved Industriudstillingen
paa Charlottenborg. 1845 forsøgte han at bane
sig Vej ved ikke mindre end 3 Forslag: en
Omordning af det Aaret før stiftede
Aktieselskab »Klampenborg Vandkur- og
Søbadeanstalt«, Oprettelsen af et »Tjenestepigernes
Velfærdsselskab« og Oprettelsen af et
Dampskibsselskab. Ingen af dem slog imidlertid an. H.
maatte nøjes med en Bogholderpost ved det
forenede Enkeunderstøttelses- og
Brudegaveselskab. Indvalgt i Industriforeningens
Repræsentantskab (1845—59) fik han imidlertid
Lejlighed til paa forsk. Maade at vise sine Evner.
Han var saaledes ivrig for at skaffe den et
eget Lokale og holdt 1856 Indvielsestalen i dens
ny Ejendom ved Holmens Kanal. S. A. blev han
Direktør i Kbhvn’s første Dampkøkken, der dog
kun bestod i faa Aar, og s. A. udstedte han
endelig sammen med Prof. A. Steen og
Dispachør A. Wessely Indbydelse til at stifte
Forsørgelsesforeningen »Bikuben«, der Aaret efter
traadte i Virksomhed som Sparekasse samt
Børne- og Alderdomsforsørgelseskasse med H.
som Direktør, en Stilling, han bevarede til sin
Død. »Bikuben« blev under ham en betydende
Pengeinstitution. 1865 stiftede han Foreningen
»Fremtiden«. 1863—73 var han Medlem af
Kbhvn’s Borgerrepræsentation.
(C. N.). R. B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
