Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hellqvist, Karl Gustav - Hellriegel, Hermann - Helluland - Hellum - Hellwald, Friedrich Anton Heller von - Helm, Theodor - Helme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Akvareller og Tegninger, kønne Genrebilleder), saa
fantasirig, energisk og intelligent, er ikke uden
Grund bleven indrangeret i München’s
Historiemaleri; dens Anordning er ofte vel
tableaumæssig uvirkelig, men med sine kraftig skaarne
Typer og sin dygtige Tidskolorit giver den
livfulde Scenerier, hvis Stemning griber
Beskueren; koloristisk bevæger den sig som Regel
inden for München-Skolens fornemme graalige
Tone, ofte dog befriet for Atelierkolorittens
Unatur, men sjælden naaende den fint stemte
Friluftstone, som han aabenbart tilstræbte med
sit sølvgraa Dagslys; til Tider mærker man
Paavirkning fra Munkaczy’s tunge Farvegivning.
I hans — ret faa — Portrætter (Prof. Thiersch,
hans Børn, hans Hustru m. fl.) træder hans
tiltalende Kunstnerpersonlighed maaske frem
enklest og mest sympatisk. Adskillige af H.’s
Hovedværker har efterhaanden været udstillede
i Kbhvn. (Litt.: H. Wilke, »Biogr. d. Malers
K. G. H.« [Berlin 1891]; G. Nordensvan,
»Svensk Konst« II, S. 562—71 [1892]).
A. Hk.
Hellriegel [’hælri.gəl], Hermann, tysk
Agrikulturkemiker og Plantefysiolog, f. 1831 i
Sachsen, d. 1896 i Bernburg. H. blev 1851 Assistent
hos Stöckhardt i Tharand og 1856 Leder af
Forsøgsstationen i Dahme; fra 1873 i Bernburg i
lgn. Stilling. H. har givet vigtige Bidrag til sine
Fags Udvikling, bl. a. ved det 1883 udgivne
Værk »Beiträge z. d. naturwiss. Grundlagen des
Ackerbaus«; men navnlig siden 1888 er han
bleven berømt, nemlig ved det, under
Medvirkning af Wilfarth udgivne Skr »Untersuchungen
über die Stickstoffnahrung der Gramineen und
Leguminosen«, hvori det sikkert blev paavist,
at Bælgplanterne har Evne til at udnytte
Luftens fri Kvælstof ved Hjælp af de i de nævnte
Planters Rodknolde værende Mikroorganismer
(se Bakteroider).
W. J.
Helluland (isl. af »hella«, en flad Klippe ell.
Sten), omtalt i gl. isl. Sagaer og identificeret
som den nordøstlige Kyst af Labrador, mellem
60° Br. og Belle Isle Stræde. Dette Land blev
først set af Bjarne Herjolfson 986, da han paa
Sejladsen fra Island til Grønland forsloges
Vester paa. Det blev først betraadt og givet Navn
af Leif Erikson Aar 1000. (Litt.: »Grønlands
hist. Mindesmærker« [Kbhvn 1838—1845]; H. P.
Steensby, Norsemen’s route from
Greenland to Wineland [Medd. om Grønl. LVI, Kbhvn
1917]).
G. F. H.
Hellum, Herred i det nordøstlige Jylland
(Himmerland), det mindste i Aalborg Amt,
grænser mod N. og Ø. til Fleskum, mod S. til
Hindsted og mod V. til Hornum Herred. Vest-
og Nordgrænsen dannes af den fra Rold Skov
kommende Lindenborg Aa, der paa
Vestgrænsen løber gennem den lille Gravlev Sø.
Herredets største Udstrækning fra V. til Ø. er omtr.
24 km, fra S. til N. 19 km. Det er c. 275 km2
(27469 ha) og havde 1. Febr 1916 10139 Indb.
(1801: 4351, 1860: 6572, 1901: 9001) ɔ: c. 37 paa
1 km2; det hører saaledes til de daarligere
befolkede Egne. De stærkt sandede Jorder er
meget bakkede og temmelig højtliggende, især
mod S. og V., hvor bl. a. de med Lyng og
Bøgekrat bevoksede Ræbild Banker, indtil 109 m
høje, ligger; mellem Bankerne i hele Herredet
snor sig i dybe Indsnit smaa Aaer, saaledes
Skibsted Aa mod N. til Lindenborg Aa; mod Ø.
falder Partiet af til Egnen hen imod den lille
Vildmose i Fleskum Herred; dog naar Tinghøj
mod NØ. endnu 66 m; paa Østgrænsen sender
den lille Vildmose Kær og Engstrækninger ind
i Herredet. Herredet har en Del Skov, især
mod SV. Ved Sydgrænsen ligger Madum Sø.
Det er Amtets frugtbareste Herred, der gaar i
Gennemsnit noget over 13 ha paa 1 Td.
Hartkorn. Af Arealet var i 1912 c. 9740 ha besaaede,
10400 Græsgang, Eng og Brak, 530 Moser, 4120
Skov og Plantage og 1820 ubenyttede. Der var
i 1919 3739 Heste, 15825 Stkr Hornkvæg, 3922
Svin og 3872 Faar (i 1914 henh. 3637, 16829,
14421 og 4041). Herredet er delt i 14 Sogne;
det samlede Hartkorn var i 1905 c. 2049 Tdr,
og Antallet af Gaarde og Huse var i 1916 1867.
I gejstlig Henseende danner Herredet eet
Provsti med Hindsted Herred under Viborg
Stift, i verdslig Henseende hører det under
H.-Hindsted Herreders Retskreds. — H. Herred,
i Valdemar II’s Jordebog kaldet Hellyumhæreth
hørte i Middelalderen til Himmersyssel
(Himbersyssel); fra 1660 hørte det til Aalborghus
Amt, indtil dette 1793 gik op i Aalborg Amt.
(Litt.: »Bidr. til H. Herreds Beskr. og Hist.«,
saml. af Kl. Gjerding, udg. af D. H.
Wulff [Aalborg 1890—92]).
H. W.
Hellwald [’hælvalt], Friedrich Anton
Heller von (1842—92), østerr. geogr. Forf.
Han forlod den østerr. Armé, med hvilken han
havde gjort Felttoget 1866, for udelukkende at
hellige sig det geogr. og etnogr. Studium. Han
var en flittig og samvittighedsfuld Skribent og
ledede 1872—81 det geografiske Tidsskrift
»Ausland«. Af hans talrige Arbejder han som de
vigtigste nævnes: »Die Erde und ihre Völker«
(2 Bd, 1876—77), »Central Asien« (2. Opl. 1880),
»Hinterindische Länder und Völker« (2. Opl.
1880), »Der vorgeschichtliche Mensch« (1880),
»Im ewigen Eis« (1881), »Die Naturgeschichte
des Menschen« (2 Bd, 1882—84),
»Kulturgeschichte in ihrer natürlichen Entwickelung« (2 Bd, 4
Opl. 1890), »Die weite Welt« (1885—87), »Die
Welt der Slaven« (1890), »Amerika in Wort u.
Bild« (1884—85), »Frankreich in Wort u. Bild«
(2 Bd. 1884—87), »Etnographische
Rösselsprünge« (1891).
C. A.
Helm, Theodor, østerr. Musikforf., f. 9.
Apr. 1843 i Wien, traadte som ung Mand i
Statstjeneste, men opgav igen denne for at
hellige sig til musikkritisk Virksomhed. H. har
derefter været Referent ved forskellige
Musiktidender og tillige Lærer i Musikhistorie og
Æstetik ved den Horák’ske Musikskole i Wien,
bl. hvilken Stads bedste Musikkritikere han
regnes. H., der hylder en moderne
Kunstretning og navnlig har kæmpet for Bruckner’s
Anerkendelse (modsat Hanslick), har bl. a.
udgivet et fortræffeligt analyserende Skr.,
»Analysen sämtlicher Streichquartette Beethovens«
(1885, 2. Opl. 1910), der ogsaa oversattes paa
Fransk.
W. B.
Helme, lille Flod i Thüringen, udspringer S.
f. Harzen, gennemstrømmer Goldene Aue og
udmunder efter et Løb paa 90 km ved Artern i
Saales Biflod Unstrut.
G. Ht.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
