- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
212

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Helminthologi - Helminthosporium - Helmisse - Helmissemad - Helmitol - Helmold - Helmond - Helmont, Johann Baptista van og Franz Mercurius van - Helms, Jacob - Helms, Johannes

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Helminthologi [-to-], Læren om
Indvoldsorme (Helmintha).

Helminthosporium [-to-], se Pleospora.

Helmisse, ɔ: Helligmesse kaldes
Allehelgensdag, 1. Novbr. I Jylland er det Navn paa en
gl, mager, udslidt Hest. Til
Efteraarspløjningen købtes nemlig gl. Heste, som, naar Arbejdet
var gjort, blev slaaede ihjel ved Novembertide.
L. M.

Helmissemad, i ældre Tid Betegnelsen for
forsk. Afgifter i Naturalier til Præsterne. Smlg.
Smaaredsel.
P. J. J.

Helmitol, C7H8O7(CH2)6N4, er
anhydrometylencitronsurt Hexametylentetramin. Det er et
hvidt Pulver, der er opløseligt i Vand, og som
har fundet medicinsk Anvendelse som
Blære-Antiseptikum. Dosis 1 g 3—4 Gange daglig.
E. K.

Helmold [’hælmålt], tysk Krønikeskriver og
Præst i Bosau ved Plön-Søen. Han levede i 12.
Aarh.’s 2. Halvdel og skrev paa Opfordring af
sin Lærer, Gerold, den første Biskop i Lübeck,
en Krønike, hvori han skildrede Tyskernes
Kamp med Slaverne i Vagrien og Mecklenburg
samt Missionsvirksomheden i og
Koloniseringen af de erobrede Lande. Han levede omtr.
samtidig med de Begivenheder, han skildrer,
og om end Fremstillingen ofte er partisk og
upaalidelig, er »Slavekrøniken« dog i det hele
en meget vigtig Kilde, der ogsaa giver
værdifulde Bidrag til de Danskes Kampe med
Venderne. Den er udgiven paa Grundsproget —
Latin — af Lappenberg i Monumenta Germaniæ
historica
, 21. Bd, og oversat paa Dansk af P.
Kierkegaard (1882).
M. M.

Helmond [’hæ£mont], By i den nederl. Prov.
Nordbrabant ved Aa, ved Zuid-Willemskanal
og Jernbanelinien Venlo—Breda, ved
Dampsporvogn forbundet med Hertogenbosch. (1909)
14767 Indb. H. har et smukt Slot, bygget 1492,
og er et industrielt Knudepunkt med store
Bomulds- og Silkevæverier, Katuntrykkerier,
Jernstøberier, Maskinfabrikker og Tilvirkning af
Margarine.
G. Ht.

Helmont [’hæ£mont], 1) Johann Baptista
van
, mystisk Filosof og Læge, f. 1577 i
Bryssel, d. 1644 paa Slottet Vilvorde. Han var af
en gl. adelig Slægt og Arving til fl. Godser;
sine Studier begyndte han meget tidlig ved
Univ. i Louvain, hvor han allerede 17 Aar gl
skulde have været promoveret til Magister,
hvilket han dog frabad sig. Lægevidenskaben,
især Kirurgien, som han først havde kastet sig
over, tilfredsstillede ham ikke, da han indsaa,
hvor mangelfuld den menneskelige Viden var,
og han beskæftigede sig nu i fl. Aar med
Filosofi, Matematik, Naturvidenskab og Jura uden
dog at føle Tilfredsstillelse ved noget af disse
Studier. Ved Læsningen af Thomas a Kempis’
Værker kom han til Erkendelse af, at Indsigt
ikke kunde erhverves, men var en umiddelbar
Gave fra Gud; for at gøre sig værdig hertil
skilte han sig ved sine Godser og blev belønnet i
for denne Forsagelse ved talrige Visioner, i
hvori han fik Oplysning om de Spørgsmaal,
som interesserede ham. Studiet af Paracelsus
førte ham tilbage til Kemien og
Lægevidenskaben, som han 1599—1605 dyrkede paa
Rejser; i det sidstnævnte Aar ægtede han en
brabantsk Adelsdame og tilbragte nu Resten af
sit Liv paa Godset Vilvorde, stadig beskæftiget
med kemiske Forsøg. — I teoretisk Henseende
sluttede han sig fornemmelig til Paracelsus,
hvis Reformation af Lægevidenskaben først
blev gennemført af H. Det er især Læren om
Livsaanden, Archeus, det organiserende
Princip i Mennesket, som H. udvikler videre, og
som fik en ikke ringe Bet. for den flg. Tids
Lægevidenskab. Ligeledes optog H. fra
Paracelsus de Gamles Lære om Verdensaanden,
quinta essentia, som Aarsag til alle Tings
gensidige Sympatier og Antipatier. H. er den
første, der for denne, hele Tilværelsen
gennemtrængende Kraft bruger Navnet Magnetisme,
og han blev derved Grundlæggeren af Læren
om den dyriske Magnetisme, som senere
udvikledes videre af Mesmer. Af H.’s Værker
udkom kun Afhandlingen: De magnetica
vulnerum curatione
(Paris 1621), medens han
levede; de øvrige, i alt 119 Afhandlinger, blev
først udgivne efter hans Død af hans Søn
under Titelen: Ortus medicinæ i. e. initia Physicæ
inaudita
(Amsterdam 1648).

2) Franz Mercurius van, ovenn.’s
Søn, f. paa Vilvorde ved Bryssel 1618, d. 1699
i Berlin. Sin Undervisning fik han udelukkende
af Faderen, i hvis mystiske Filosofi han
allerede tidlig blev indviet; indtil Faderens Død
var han stadig hos ham. Den øvrige Del af sit
Liv tilbragte han væsentlig i Udlandet, hvor
han ved forsk. Hoffer docerede sin Teosofi,
som han desuden fremstillede i fl. Skr, især
Opuscuta philosophica (Amsterdam 1690).
Alfr. L.

Helms, Jacob, dansk Præst og
Kunstarkæolog, f. i Sørbymagle 14. Marts 1824, d. 10.
Oktbr 1906, tog 1848 teol. Eksamen, ansattes
1850 som Adjunkt ved Katedralskolen i Ribe
og blev 1869 kaldet til Sognepræst for
Janderup-Billum. Hans tidlig vakte Interesse for
kunstarkæologiske Studier fængsledes under
Opholdet i Ribe af Domkirken, som han gjorde
til Genstand for indgaaende Undersøgelse og
1870 beskrev i Folioværket »Ribe Domkirke«.
Ogsaa efter 1874 at være forflyttet til
Skjellerup-Ellinge paa Fyn syslede han især med den
jyske Halvøs Kirkebygninger; 1884 udgav han:
»Om Nørrejyllands Granitkirker« (Indledn. til
F. Uldall’s Beskrivelse af Rødding Herreds
Kirker) og 1894 »Danske Tufstenskirker«. Kort
efter hans Død udkom Værket »Ribe
Domkirke. I Anledn. af Kirkens Hovedistandsættelse
1882—1904«, hvori H. har skildret Kirkens og
Restaureringens Historie og paa fl. Punkter
bragt nye Oplysninger, særlig om Bygningens
Alder. Han var en af Danmarks grundigste
Kendere af Middelalderens kirkelige
Bygningskunst. 1873 optoges han som Medlem af det
kgl. danske Selskab og kreeredes 1894 til
Æresdoktor.
C. Ngd.

Helms, Johannes, dansk Forf. og
Skolemand, ovenn.’s Broder, f. 8. Novbr 1828 i
Sørbymagle ved Slagelse, d. 4. Decbr 1895 i Kbhvn.
Allerede 1830 forflyttedes H.’s Fader til
Esbønderup. Den naturskønne Egn her omkr., og
de mange hist. kendte Steder, der grupperer
sig om Esrom Sø, aabnede tidlig hans Øje for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0220.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free