Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Helms, Johannes - Helms, Johannes - Helms, Otto - Helmstedt - Helnæs - Helnæs Bugt - Helnæs-Stenen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fædrelandets Skønhed og dets Minder, og den
ejendommelige Befolkning — Kulsvierne — i hvis
Midte han tilbragte sin Barndom, bevarede han
Livet igennem den største Sympati for. H. blev
Student 1847. Efter at have taget anden
Eksamen blev han Soldat og var med i Krigen
1848—50 lige til dens Slutning, deltog i
Slagene ved Fredericia og Isted, blev Underofficer
og fik Sølvkorset. Denne Periode af sit Liv har
han senere skildret i sin fortrinlige, ægte danske
Bog »Soldaterliv i Krig og Fred for en
Menneskealder siden« (1883). Efter Krigen tog han
atter fat paa Studeringerne og fik 1856
filologisk Embedseksamen, men i Mellemtiden
havde han levet et rigt og bevæget Studenterliv
paa Regensen, i Studenterforeningen og i en
Kreds af trofaste Venner; han var Regensens
Sanger, som han var Studenterforeningens, og
næst Trekløveret Ploug, Hostrup og Richardt
er H. i 19. Aarh.’s sidste Halvdel den mest
typiske Student og Studenterdigter, hvis
lystige Viser, som: »Den svenske Konstabel«,
»Prins Ferdibrand«, »Jeg har været til
Middagsmad«, vandt meget stor Popularitet. 1856
ansattes han som Kollaborator ved Latinskolen
i Slesvig og udgav 1859 »Nogle Vers«. 1864
fordreves han fra Slesvig, flyttede til Kbhvn og
udgav 1866 »Et Par Digte os Viser«. 1867
overtog han efter Martin Hammerich Ledelsen
af Borgerdydskolen paa Christianshavn. Som
Skolemand virkede H. navnlig ved sin
ejendommelig friske, lige til det sidste
ungdommelige Personlighed; særlig betragtede han det
som sin vigtigste Opgave at paavirke
Ungdommen nationalt.
(S. Bz.). S. M.
Helms, Johannes, dansk Forstmand, f.
29. Jan. 1865, Forstkandidat 1887, Assistent i
Statsskovene 1890, Skovrider paa Feldborg
Distrikt 1904, paa Silkeborg Distrikt 1909, Prof.
ved Landbohøjskolen 1917, Medlem af Dansk
Skovforenings Bestyrelse, Kommissionen for det
forstlige Forsøgsvæsen, Overskyldraadet og
Naturfredningsraadet; gav Stødet til
Oprettelsen af »Forstlig Diskussionsforening« (nu
»Danske Forstkandidaters Forening«). Af H.’s
litterære Arbejder er »Birken paa
Tisvilde-Frederiksværk Distrikter« og »Skovfyrren paa
Tisvilde—Frederiksværk Distrikt« (begge i
»Tidsskr. f. Skovv.«, Bd IX og XIV) mest
kendte.
C. V. P.
Helms, Otto, dansk Læge og Ornitolog, f.
1866 i Horsens, blev Student 1883, cand. med.
1890; opholdt sig i Grønland 1890—91 som Læge
ved Kryolitbruddet i Ivigtut, og 1893 som Læge
i Arsuk; praktiserede derefter en Række
Aar i Haslev, hvor han desuden fra 1903 var
Overlæge ved Nationalforeningens Sanatorium,
en Stilling, han 1908 omhyttede med
Overlægepladsen paa Sanatoriet ved Nakkebølle Fjord.
I sin Fritid har H. gennem en lang Aarrække
med Iver drevet ornitologiske Studier; han er
i Naturen en fortræffelig og utrættelig
Iagttager, der besidder et indgaaende Kendskab
saavel til den danske som til den grønlandske
Fugleverden. En lang Række faunistisk-biol.
Arbejder skyldes hans Pen; af disse er en
stor Del fremkomne i »Dansk ornit. Foren.
Tidsskrift«, hvis Redaktion han, lige siden
Foreningens Stiftelse 1906, med stor Dygtighed har
varetaget.
R. H. S.
Helmstedt [’hælm∫tæt] (Helmstädt), By i
Braunschweig, 3 km fra den preuss. Grænse, i
en bred Dal mellem Lappwald og Elm,
Knudepunkt paa Jernbanen Eisleben—Braunschweig.
(1910) 15415 Indb., hvoraf 1800 Katolikker. I
den i smuk Renaissancestil opførte tidligere
Universitetsbygning (Juleum, bygget c. 1600)
findes Resterne af det gl. Universitetsbibliotek
(40000 Bd). Den smukke Stephanskirke er fra
12. Aarh. Det augustinske Kloster Marienberg,
grundet 1176. er nu en luthersk Jomfrustiftelse
og Broderiskole. H. har et Gymnasium og en
Landbrugsskole. Industrien omfatter
Fabrikation af Møbler, Sæbe, Tobak og Sukker. I
Omegnen brydes Brunkul og Kalisalte. Nær
Byen ligger Badet H. med en jernholdig Kilde.
H. skal iflg. Sagnet være grundet af den
hellige Ludger (d. 809), men er dog vistnok først
grundlagt omkr. 900 af Abbederne fra Werden.
1099 fik H. Stadsret, traadte 1457 ind i
Hanseforbundet og kom 1490 til Braunschweig, Det
Oktbr 1576 af Hertug Julius stiftede Univ. var
i 17. Aarh. en af de betydeligste bl. de
protestantiske Højskoler, men blev nedlagt 1809 af
den westfalske Regering.
G. Ht.
Helnæs (i Vald. II’s Jordebog Hælghænæs),
Halvø og Sogn (1312 ha med 1916: 520 Indb.)
paa Fyns Vestkyst. Odense Amt, Baag Herred.
Halvøen, der næsten er skovløs og har en Del
Bakker, især mod N. (Galgebakke, 30 m) og
mod S. (Trundkjærs Bakke, 30 m), o. fl. St. ved
Kysten bratte, gule Klinter, er ved en, over 1
km lang Landstrimmel, der er saa smal, at
der kun er Plads til eet Vognspor, landfast
med den mod N. liggende Halvø Avernæs
(Agernæs, Dreslette Sogn), og danner
Østgrænsen for H. Bugt, som mod S. begrænses af
Halvøen Horneland. Paa Sydkysten er H. Fyr.
Det var paa H., at Johan Rantzau Marts 1535
landede med sin Hær før Slaget ved
Øksnebjerg.
H. W.
Helnæs Bugt, Lille Bælt, mellem Assens og
Faaborg, skærer sig ind mellem Helnæs og
Hornenæs. Bugten er delt i Nørrefjord og
Sønderfjord ved et stort Flak, der fra Østsiden
strækker sig over mod Helnæs Pynt. Paa
Flakket ligger Smaaøerne Ilum Ø, Horsehoved Ø
og Vigø, af hvilke kun den første er beboet.
Det dybeste Løb, med 3,7 m Vand, er mellem
Ilum Ø og Helnæs. Der er Ladepladser ved
Bøjden paa Nordsiden af Hornenæs, ved
Falsled paa Bugtens Østside, og ved Brunshus
i Bugtens NV.-Hjørne. I den yderste Del af
Bugten kan selv store Skibe søge ind.
G. F. H.
Helnæs-Stenen, en af de ældste danske
Runestene (Beg. af 9. Aarh.), fundet 1860 paa
Halvøen Helnæs, S. f. Assens (Baag Herred),
hvorfra den paa Frederik VII’s Foranstaltning
blev bragt til Oldnordisk Mus. (Nationalmus.)
i Kbhvn. Indskriften, hvoraf en lille Del gik
tabt, da Stenen blev kløvet, kort efter at den
var fundet, lyder paa Nutidens Dansk: »Rolv
(»HróulfR«) Noregode (d. e. Høvding og
Tempelforstander for Næsboerne?) satte Stenen
efter Gudmund (»Goðumund«), sin Brodersøn; de
druknede . . . . Aveir ristede (Runerne)«. Af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
