Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Helsingland - Helsingør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ødemårds Skoven. H. havde egen Lov,
Helsinge-Loven. Senere, efter 1500, fremtræder
Navnet Norrland, af hvilket Land H. da udgør
en Del. I Unionstiden omtales H. ikke sjælden;
det var paa Margrete’s tidligere Tid saa godt
som i Vitalianernes Magt. Samtidig med
Dalarne rejste H. sig mod Erik af Pommern.
Efter 1634 var H. en Del af Norrlands Len. Dette
undergik fl. Forandringer, og efter 1762 har
H. hørt til Geflebergs Len. (Litt.: Höjer,
»Konungariket Sverige« [Sthlm 1875 ff.];
»Konungens Befallingshafvandes femårsberättelser«;
Widmark, »Beskrifning öfver provinsen
Helsingland« [Upsala 1860]; Hægermarck,
»Helsingeboken, Provsten Bromans
Glysisvallur« [Upsala 1900]; »Svenska Turistforeningens
Resehandbok« [Sthlm 1894 ff.]).
G. Ht.
Helsingør, Købstad paa Sjælland,
Frederiksborg Amt, Lynge-Kronborg-Herred, ligger
under c. 56° n. Br. og 0° 2′ ø. L. f. Kbhvn (12°
37′ Ø. L. f. Grw.) ved Øens Nordøstkyst paa en
Pynt ved Øresunds smalleste Sted skraas over
for den sv. By Helsingborg (fra hvilken
Afstanden er c. 4 km) og er Sjællands største Købstad
næst Kbhvn, idet den 1. Febr 1916 havde 1192
Huse og 15475 Indb. (1801: 5282, 1840: 7645,
1860: 8442, 1880: 8978, 1901: 13902). Byen
danner en Trekant, der ind mod Land begrænses
af et Bakkeparti, mod SØ. af Øresund og mod
NØ. af det ved et Glacis fra Byen adskilte, paa
den yderste Spids af Pynten lejrede Slot
Kronborg og Sandsletten Grønnehave, hvoraf der
nu kun er en ringe Rest tilbage, en
Beliggenhed, der fra gl Tid har tvunget Beboerne til
at bygge tæt sammen paa det indskrænkede
Rum. Gaderne er derfcr, naar man undtager
den ret brede Hovedgade, Stengade, som fra
Havnepladsen fører mod SV. ud til Landevejen
til Kbhvn, for det meste snævre, og Husene er
for største Delen 2—3 Stokværk høje, hvad der
giver Byen et fra de fleste andre danske
Købstæder forsk. Præg. Det største af Byens
Torve, Akseltorvet, er regelmæssigt og ret anseligt.
Er H.’s Beliggenhed saaledes i denne
Henseende ikke af de bedste, er den paa den anden
Side baade smuk, med Udsigten fra de høje
Bakker bag Byen over Husene, Kronborg, Sundet
og den sjællandske Kyst, og meget fordelagtig
for Handel og Skibsfart. Den er det nærmeste
Overfartssted til Sverige, ligger ved
Forbindelsesvejen mellem Kattegat og Østersøen og har
en Havn, hvis Indløb meget sjælden gøres
utilgængelig af Is. Ingensteds i de danske
Farvande er der saa stor Søfærdsel som uden for H.,
hvor der er dybt Vand lige inde ved Kronborg;
der passerer aarlig omkr. 40000 Skibe; i
Sommermaanederne sejler der i Gennemsnit noget
over 100 Skibe forbi daglig, ja ofte løb Tallet
op til fl. Hundrede, naar Sejlskibene i længere
Tid havde maattet ligge og vente paa gunstig
Vind.
Af offentlige Bygninger nævnes foruden
Kronborg (s. d.): Den gotiske Skt Olai Kirke fra 15.
Aarh. (men med Spor af en tidligere Kirke fra
Beg. af 13. Aarh.), hvis Taarn har faaet et
nyt Spir 1897—98 (H. B. Storck), efter at det
gl. (H.’s »Jomfru«) var blæst ned 1737; den
ligeledes i 15. Aarh. opførte got. Skt Marie
Kirke, som danner søndre Fløj af det gl.
Karmeliterkloster (Vor Frue Kloster) ell. H.’s alm.
Hospital, som det nu bruges til (en Stiftelse
for gl. Mænd og Kvinder), der efter en
gennemgribende Restaurering 1901—09, som ogsaa
har omfattet Kirken (Storck), staar som en af
de interessanteste, største og bedst bevarede
Klosterbygninger i Norden; det ogsaa nu
restaurerede Karmeliterhus (Storck), der
opførtes i Beg. af 16. Aarh. som Hospital for syge,
fremmede Søfolk og senere benyttedes som
Fattighus indtil 1902; nu rummer det bl. a. et
Bymuseum og et Folkebibliotek; endvidere et
Missionshus med Soldaterhjem (opf. 1902), det
gotiske Raadhus med Taarn og fremspringende
Gavl (1854—55, Seidelin), den højere Almenskole
(Latin- og Realskole), opført 1897,
Kommuneskolerne, Øresunds Hospital,
Garnisonssygehuset (1889); den i dansk-hollandsk
Renaissancestil 1889—91
opførte Jernbanestation
i to Stokværk med
Taarne (C. Holsøe og
H. Wenck), Stationen
for Hornbæk-Banen,
den stilfulde
Toldkammerbygning
(Herholdt), Post- og
Telegrafbygningen (Holsøe), Politikamret
(1907, Gnudtzmann),
det 1854 anlagte
Gasværk, Vandværket
(1895), Elektricitetsværket (1911),
Frimurerlogen (1867), V. Klein) m. m. Af
Undervisningsanstalter er der foruden de nævnte en tekn.
Skole, en Husholdningsskole og fl. større
Privatskoler, af milde Stiftelser, foruden H.’s
Hospital, et Alderdomshjem,
Haandværkersangforeningens Stiftelse for værdige og trængende
Haandværkere (opført 1866) og Eckardt’s
Stiftelse for Kvinder (oprettet 1837). Af gl.
Bygninger har Byen foruden de nævnte en Del
borgerlige Stenhuse og Bindingsværksbygninger,
de sidste fra 17. og 18. Aarh., men mange er
nu forsvundne ell. ombyggede i de senere Aar.
NV. f. Byen ligger det af Jardin 1759—63
opførte Marienlyst Slot, hvor
Graabrødre-Klosteret Skt Anna og senere Lystslottet
Lundehave laa; 1851 kom Slottet i Kommunens Eje
og blev udlejet til Aktieselskabet »Marienlyst
Søbadeanstalt«, der opførte det første
Badehotel 1860—61; nu er der fl., bl. a. et stort
Kurhotel med en hel lille Villaby for Kurgæsterne.
I Parken er der 1900 rejst en »Hamlet Statue«
(Nielsine Petersen) og 1907 en »Holger Danske
Statue« (Dan-Petersen); i den gl. Slotspark er
en »Hamlets Grav«, i Skoven en »Ophelia
Kilde«. V. f. Byen ligger Kuranstalten Montebello
(oprettet 1916). Ved Havnen paa det gl.
Øresundstoldkammers Plads (nedbrudt c. 1860) er
der 1910 rejst et »Løvemonument« (en Løve,
der før dannede Midtpartiet i det der staaende
Springvand).
Byens Hovederhverv er Haandværk og
Industri, Handel og Skibsfart. Af større industrielle
Anlæg nævnes Aktieselskabet »H. Jernskibs- og
Maskinbyggeri« (Aktk. 4,2 Mill. Kr.), oprettet 1881,
 |
| Helsingør Bymærke. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
