Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Helsingør - Helsingør's almindelige Hospital
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mod S. i Havnen er 1890—91 anlagt et
Dampfærgeleje for Færgen til Helsingborg. Havnen
har særlig Bet. i strenge Isvintre, naar
Sejladsen paa Kbhvn er standset, da den saa
benyttes som Tilflugtshavn. Ved Havnen er
Lodseri og Stormvarsel-Station. 1915 nedlagdes
et undersøisk Elektricitetskabel til Helsingborg,
som fører Elektricitet til Sjælland fra
Kraftstationerne i Halland. Handelsflaaden bestod
ved Udgangen af 1915 af i alt 90 Skibe med
4393 t Dr. (deraf 43 Motorskibe med 312 og 8
Dampskibe med 3272 t) samt 601 mindre
Fartøjer og Baade. S. A. indkom fra fremmede
Havne 219, fra danske Havne 713, i alt 932
Skibe (deraf 476 Dampskibe) med 30391 t Gods,
og udgik til fremmede Havne 217, til danske
Havne 725, i alt 942 Skibe (deraf 482
Dampskibe) med 15883 t Gods,
I gejstlig Henseende udgør H. to Sogne.
Øvrigheden bestaar af en Politimester og en folkevalgt
Borgmester samt et Byraad, der foruden af
Borgmesteren som Formand bestaar af 19 valgte
Medlemmer. Den hører til 7. Landstingskreds
og Amtets 1. Folketingskreds, for hvilken den
er Valgsted, Frederiksborg Amtstuedistrikt,
Kronborg Lægekreds og 1. Udskrivningskreds.
Den (Kronborg) er Garnisonssted for 2.
Regiment (3. og 18. Bataillon) af 1. Division,
ligesom Fodfolkets Kornetskole og
Underofficersskole findes her. Den er Endestation for den
nordsjællandske Jernbane (aabnet 1864),
Kystbanen (1897) og den private H.—Hornbæk-Bane
(1906).
Historie. H. — i Vald. II’s Jordeb.
Hælsingør og Helsingher; lat. Helsingora;
af Helsing, ɔ: Halsen ell. Snævringen i Øresund
— er en gl By, ja nogle har endog ment, at
det i Sagaerne nævnte Haløremarked, hvor
Øreflaaden samledes, skal have ligget her, men det
er dog meget usikkert. Byen nævnes første Gang
c. 1231 som Købstad, derpaa da den 1289 blev
afbrændt af den norske Konge Erik Præstehader,
der havde taget Parti for Kongemorderne, ved
hvilken Lejlighed Indb. flygtede ud til
Flynderborg, som har skærmet Byen i den
første Tid, og hvis Voldsted noget S. f. Byen
sløjfedes, da Nordbanens sidste Strækning
anlagdes 1889. Borgen havde dog vistnok allerede
den Gang mistet sin Bet.; thi da Hansestæderne
plyndrede H. 1312 og 1369, nævnes den ikke. Erik
af Pommern lod den nedbryde c. 1423 og opførte
en ny, Ørekrog ell. Krogen paa det nuv.
Kronborgs Plads, og samtidig gav han Byen
store Begunstigelser og Købstadprivilegier,
vistnok en naturlig Følge af Sundtoldens
Indførelse, der fandt Sted omkr. 1425. Hermed
begynder der en Blomstringsperiode for H., hvis
Hovederhverv før den Tid vistnok har været
Sildefiskeri og især Svinehold, og det er fra
denne Periode, at Byens to Kirker og tre
Klostre stammer, nemlig Graabrødreklostret
Skt Anna, stiftet 1419, Sortebrødreklostret Skt
Nicolai, vistnok stiftet 1425 og det ovf. omtalte
Karmeliterkloster Vor Frue, stiftet 1430, ligesom
Byen havde et Skt Jørgenshus for Spedalske, et
Skt Jacobshus o. fl. Gilder, saaledes et Skt Knuds,
et Skt Gertruds og et Hellig Trefoldigheds
Gilde. Med 16. Aarh. begyndte en Nedgangstid,
da Byen hjemsøgtes af Ulykker; den plyndredes
af Lübeckerne 1523, der atter 1535 under
Grevens Fejde indtog den, hvorpaa den Aaret
efter blev tilbageerobret, og den hærgedes ofte
af Pest, saaledes 1536 og 1580, da omtr. 1200
Mennesker skal være døde. Men trods dette
kom dog Byen atter til Kræfter, dels ved
Sundtoldens stigende Bet., dels ved Frederik II’s
Opførelse af Kronborg 1574—83; ogsaa at
Søborg ophørte at være Købstad ved Midten af
16. Aarh., har vel gavnet den. Ved Beg. af 17.
Aarh. var den en ret anselig By, 1587 skal den
have haft c. 5000 Indb. Da kom 17. Aarh.’s
Krige med deres tunge Skattebyrder og
Indkvarteringer og de Svenskes Besættelse af
Kronborg 1658, under hvilken Byen, særlig den
østlige Del, led meget ved Bombardement.
Dertil kom hyppige Farsoter, saaledes 1618 og 1654;
1672 havde Byen c. 4000 Indb. Pesten 1710—11
berøvede H. henved 1/3 af dens Beboere,
nemlig 1800; 1769 var der c. 3400 Indb. Ved Midten
af 18. Aarh. var Handel og Industri betydelig
aftagne, først 1766 fik Byen en egl. Havn. Trods
al Modgang holdt dog H. sig bl. de betydeligste
sjællandske Købstæder, særlig p. Gr. a.
Sundtolden. Vel skadede dennes Afløsning 1857
midlertidig Byen, som ovf. omtalt; men den har
senere forvundet Tabet, og Anlægget af
Jernbanerne, de store Havnearbejder og den
voksende Fabriksvirksomhed, særlig Skibsværftet,
har utvivlsomt Del i dens Opkomst. (Litt.:
L. Boesen, »Den ved Øresund beliggende Stad
H.’s Beskr. o. s. v.« [Aalborg 1757]; »Kort hist.
Beskr. over det berømte Slot og stærke Fæstn.
Kronborg samt Staden H. o. s. v.« [1757]; F.
Thaarup, »Helsingørsvennen« [1.—3. H.,
Kbhvn 1818—19]; »Samlinger af Aktstykker til
H.’s Hist.« [i Geheimeark. Aarsberetn. III]; M.
C. Arnholtz og V. Lassen, »Bidrag til
Byen H.’s Hist.« [i Realskolens Indbydelsesskrift
1866, 1868, 1870—77]; H. Rasmussen, »H.,
en Vejledning for Besøgende o. s. v.« [H. 1885];
O. Lund, »Smaabilleder fra H. 1800—50«
[Kbhvn 1900]; L. Pedersen og Kr.
Kongstad, »H.« [Kbhvn 1912]; Trap, »Stat.-topogr.
Beskrivelse af Danmark« [4. Udg., II, Kbhvn
1920]).
H. W.
Helsingør’s almindelige Hospital har sin
Oprindelse fra det af Erik af Pommern 1430
stiftede Karmeliterkloster, hvis Bygninger
endnu for største Delen er bevarede i opr.
Skikkelse. Dette var Karmeliterordenens
Hovedkloster i Danmark, med Besiddelser spredt om
i Landet foruden i selve Helsingør og nærmeste
Omegn. Bl. dets Velyndere taltes fl. fornemme
Personer, bl. a. Rigshovmesteren Povl Laxmand,
der hjalp Munkene med Pengemidler til
Opførelsen af Kirke, Korsgang og Kapitelsal. Povl
Laxmand valgte ogsaa Klosterkirken til sit
sidste Hvilested, og her er vistnok ogsaa Christian
II’s Frille Dyveke blevet bisat. Bl. Munkene var
to af Reformationstidens betydeligste Mænd,
Povl Helgesen og Frants Vormordsen. 1541
ophævedes Klosteret og omdannedes til et
Hospital, efter at det havde vist sig, at det 5 Aar
tidligere til samme Brug bestemte
Sortebrødrekloster i Helsingør var for ringe. Hospitalet
voksede sig snart stort og rigt; det fik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
