- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
226

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Helt - helt (Søv.) - Helt (se Laksefisk) - Helt, Nicolai - Helt, Vilhelm - Heltberg, Henrik Anton Schjøtt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sætter sit Liv ind i Kampen for en stor Sag. Den
store Viljeskraft, den standhaftige Karakter,
det urokkelige Mod, en værdifuld Sag, der
kæmpes for, og store Hindringer, der staar i
Vejen for denne indtil den Grad, at Mennesket
nødes til at sætte sit Liv i Vove, synes at være
de Egenskaber og Betingelser, der skaber H.
Selv om vi stundom siger, at den dødsdømte
Forbryder gaar i Døden som en H., er det
dog ikke den blotte Viljesenergi, vi anerkender.
I Betegnelsen H. ligger der noget mere, en
Beundring og Højagtelse over for noget
ophøjet, der aabenbart ikke blot gaar paa en
Energi, der som saadan staalsætter og løfter,
men tillige indeholder Følelsen af et
værdifuldt Indhold for Kampen, noget, der ogsaa
paa anden Maade kommer Menneskeheden til
gode. Opr. er Begrebet H. anvendt paa den
store Kriger, Stammehøvding, Rigssamler og
Kulturbringer. H. opfattes som Gudernes
Yndling og som nedstammende fra dem; han
besidder overmenneskelige Kræfter og Evner,
som han i herlige Kampe anvender til
Menneskehedens Vel, og han æres som Mandsideal.
— Senere er Ordet H. ogsaa anvendt paa dem,
der overhovedet ikke blinker over for den
største Fare, som naar vi taler om Havets H.,
om dem, der modig bærer de største
Anstrengelser, om de H., der rydder Skove og
opdyrker Heden, ell. om dem, der gennem uendelig
Taalmodighed og Anstrengelse bryder
Videnskaben og Civilisationen ny Baner. Endelig
maa det mærkes, at den Omstændighed, at
Tragediens H. opr. som oftest var en
Stammeheros, har ført til, at vi taler om Tragediens,
Skuespillets, Romanens H., d. e.:
Hovedperson.
Cl. W.

helt (Søv.), i Forbindelse med »op« ell. «ned«,
»Styrbord« ell. »Bagbord« bruges som
Rorkommando (s. d.), naar Roret skal drejes til
Yderstillingerne.
C. B-h.

Helt (Hælt), se Laksefisk.

Helt, Nicolai, dansk Admiral, d. 7. Aug.
1666. H., der var f. i Ditmarsken og af adelig
Slægt, tjente først i Flandern, hvor han skal
have været Viceadmiral, og antoges 1654 i
dansk Tjeneste som Kaptajn paa Ventepenge.
Aaret efter blev han fast ansat og blev tillige
Medlem af Admiralitetet, hvor han fik Tilsyn
med Skibsbyggeriet under sig. 1656 gjorde han
Tjeneste som Viceadmiral paa Eskadren, der
første Frederik III til Norge, senere i den
Hjælpeflaade, der sammen med Hollænderne
blokerede Danzig. 1657 var H. atter
Viceadmiral i Henr. Bjelke’s Flaade ved Wismar.
Under Svenskernes Belejring af Kbhvn 1658
foretog han et Overfald paa en sv. Flotille i
Kalvebodstrand 24. Aug. og erobrede en Snes
Fartøjer; senere paa Efteraaret var han
Næstkommanderende i den Eskadre, der under Henr.
Bjelke forenede sig med Admiral Obdam og
indesluttede Svenskerne ved Landskrona. 1659
sejrede han i en Kamp under Ærø over
Svenskerne, senere indesluttedes han paa
Flensborg-Fjord, indtil Slaget ved Wismar endelig
befriede ham. 1660 udnævntes H. til virkelig
Viceadmiral, 2 Aar senere fik han
Bestalling som Assessor i Admiralitetskollegiet; han
var en virksom og ærekær Officer, der følte
det som en Tilsidesættelse, at Cort Adelaer
1663 ansattes over ham.
C. W.-S.

Helt, Vilhelm, højtstaaende dansk
Embedsmand og Digter, Fødselsaar og -sted
ukendt, d. 16. Jan. 1724 som Konferensraad og
adlet. Selv mellem 17. Aarh.’s danske Poeter
indtager H. en beskeden Plads. Hans første
Forsøg var rimeligvis nogle Oversættelser og
Bearbejdelsen af Hollænderen Jacob Cats, i
kedsommelige Alexandrinere ligesom en Rk.
Lejlighedsdigte og nogle større Satirer, der
gjorde hans Navn ret kendt hos Samtiden.
Satirerne behandler væsentlig samme Emner som
senere Falster’s og Holberg’s — Pedanteri,
Jean de Franceri, Barselvisitter —, men
mangler ganske disses Friskhed. I øvrigt bør det
mærkes, at H. — trods sin Ubetydelighed —
for saa vidt bliver Bebuder om en ny Tids
Smag, som han senere nu og da i sine
Oversættelser foretrækker fr. Hyrdepoesi for tysk
Bombast. H.’s »Curieuse poetiske Skrifter«
blev udg. 1732. (Litt.: Nyerup og
Rahbek, »Danske Digtekunsts Historie«, IV [1808];
Paludan, »Renaissancebevægelsen i
Danmarks Litt.« [1887]).
J. Cl.

Heltberg [’hæltbærg], Henrik Anton
Schjøtt
, norsk Skolemand, f. i Støren ved
Trondhjem 4. Febr 1806, d. i Kria 2. Marts
1873, blev Student 1828 og sluttede sig til
Henrik Wergeland’s Parti, hvis Sag han ogsaa
forfægtede i det anonyme Stridsskrift »Et Par
Ord om Norges Dæmring og Welhaven’s
polemiske Digtekunst« (1838). Han studerede
Filologi, dog uden at tage Embedseksamen. Fra
1838 var han Lærer ved de ansete
Hovedstadsskoler »Møllers Institut« og (fra 1843) »Nissens
Skole«. Senere oprettede han selv en 2-aarig
Latinskole for ældre Disciple, kendt under
Navnet »Studenterfabrikken«, som fortsattes til
ind i 1870’erne, og hvorfra mange af Norges
mest repræsentative Mænd i Litt. og offentligt
Liv naaede Univ., f. Eks. Bjørnstjerne
Bjørnson, Henrik Ibsen, Jonas Lie, A. O. Vinje, A.
Garborg, O. J. Fjørtoft m. fl. I denne
mærkelige Skole, hvor Elevernes Alder i samme
Klasse kunde ligge mellem 16 og 35 Aar, og hvor
undertiden Disciple var paa een Gang Lærere
i nogle Fag og Elever i Latin og Græsk,
virkede H. med sin Originalitet, sin kraftige
Personlighed og sit Humor og saftige Vid paa en
enestaaende Maade vækkende og opdragende,
medens han ved sin ejendommelige »Metode«
evnede i kort Tid at bibringe sine i alle
Henseender forsk. Kuld af Disciple den nødvendige
Træning i klassiske Sprog. Det var navnlig
Latin, som var hans Lærefag, og for
Undervisningen i dette havde han udarbejdet et eget
Hurtigsystem af Grammatik, »Periodebygning«
kaldte han det selv, til hvis Udgivelse
Stortinget 1871 bevilgede ham en Understøttelse,
men hvoraf blot nogle Brudstykker er
offentliggjorte i et Skoleprogram fra 1874. Men
Mandens eget Billede som Menneske og Lærer er
blevet tegnet af Bjørnson i det klassiske Digt
»Gamle H.« (i »Digte og Sange«, 3. Udg., S.
154—59) og af A. Garborg i Romanen
»Bondestudentar« (især S. 77—91).
(J. B. H.).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Sep 25 14:33:00 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0234.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free