Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heltebog, den tyske - Heltedigt - Heltesagn - Heltone - Heltzen, Eugenius Sophus Ernst - Heltømmer - Heluan - Helvad, Niels
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Heltebog, den tyske (»Der Helden
Buoch«), er Titelen paa en trykt Samling af
episke Digte af den gl. tyske Heltesaga,
nemlig: under Titelen »Wolfdietrich« Digtene
»Ortnit«, »Hugdietrich« og »Wolfdietrich«, »Der
grosse Rosengarten«, »Der kleine Rosengarten« ell.
»König Laurin«. Med Undtagelse af det sidste,
som er i Rimpar, er de skrevne i 8-liniede
Strofer, de ulige Vers med kvindelige, de lige
med mandlige Rim, og Hovedtrækkene i den
gl. Saga er ubeskaarne. Den ældste Udgave,
hvis Værd er at regne lig et Haandskrifts, er
uden Aar og Sted; den anden Udgave er
dateret 1491; senere Udg. 1509, 1545, 1560, 1590;
udg. af Keller for »Litterarischer Verein«
i Stuttgart [1867]. En yngre H. af 1472,
indeholdende »Ortnit«, »Wolfdietrich« og
»Rosengarten«, m. fl. Sagn af »Etzek- og
»Dietrich«-Kredsene, blev ogsaa af v. d. Hagen betegnet
med dette Navn, men staar langt tilbage for
den første; den er optrykt i Hagen og
Primisser, »Heldenbuch« (2 Bd 1825) og tillægges
Kaspar von der Rhön, som har skrevet en Del
af det eksisterende Haandskrift (Dresden). En
fuldstændig Samling af de til Didrik af Bern’s
og Nibelungen-Kredsen hørende Heltekvad
findes i v. d. Hagen’s 2. »Heldenbuch« (2 Bd
1855) og i kritiske Tekster i Müllenhoff,
»Deutsche Heldensage« (5 Bd 1866—73).
(C. A. N.). C. B-s.
Heltedigt, se Epos, S. 382.
Heltesagn, se under Folkeminder, S.
370.
Heltone, det store Tonetrin i den
diatoniske Skala, til Forskel fra det lille (Halvtone).
Paa Grundlag af det gl. Tetrachordsystem
skelnede man imellem den store H. (Forholdet
8 : 9), der findes i den normale C-dur-Skala
mellem c—d, f—g og a—h, og den lille H.
(9 : 10), i Normalskalaen d—e og g—a. I den
moderne tempererede Stemning forsvinder
imidlertid al praktisk Forskel mellem stor og
lille H.; den er her altid lige stor ɔ: 1/6 af
Oktaven.
S. L.
Heltzen, Eugenius Sophus Ernst,
dansk Embedsmand og Politiker, f. 2. Decbr
1818 i Kbhvn, d. 7. Novbr 1898, blev Student 1835
og cand. jur. 1840. Efter at have beklædt forsk.
jur. Embeder og fl. Gange været konstitueret
Amtmand blev han 1850 Amtmand over
Aabenraa Amt og senere tillige over Nordborg og
Sønderborg Amter. H. var en dygtig og human
Embedsmand, som i ikke ringe Grad vandt
Befolkningens Tillid. I Rigsraadet, af hvilket han
1856 blev Medlem, valgt af den slesvigske
Kreds, i hvilken han havde sin Virksomhed,
sluttede han sig til den konservative
Helstatsgruppe og stemte med denne imod
Novemberforfatningen. Juni 1864 blev han af de ny tyske
Autoriteter afsat fra sit Embede og udvist af
Slesvig. Maaneden efter udnævntes han til
Justits- og Kultusminister i det Bluhme’ske
Ministerium, hvis væsentligste Opgave blev
Fredsslutningen og Forfatningsrevisionen. H. var, i
Modsætning til sine Kolleger, stemt for i
Hovedsagen at vende tilbage til Junigrundloven
med visse, særlig mod det nationalliberale
Parti rettede Ændringer. Medens fl. af hans
Kolleger under Forfatningssagens Forhandling
nærmede sig til de Nationalliberale, fjernede
han sig stedse mere fra dem, og deres Uvilje
i Forbindelse med Modsætningsforholdet
mellem ham og de fleste af Ministeriets øvrige
Medlemmer førte til hans Afgang. Stødet
hertil gaves dog ved, at han indblandedes i en
politisk Intrige (»den
Heltzen-Hansen-Molzenske Sag«), som blev Genstand for
Forespørgsler i Rigsdagen. Fem af Ministrene indgav i
den Anledning Marts 1865 deres
Afskedsbegæring, og kun H. og Krigsminister Hansen blev
tilbage. Kongen vilde imidlertid ikke modtage
de fem Ministres Afskedsbegæring, og Konflikten
løstes da ved, at H. trak sig tilbage. 1869
udnævntes han til Stiftamtmand i Fyn, hvilken
Stilling han indtil sin Død beklædte.
N. N.
Heltømmer faas af Rundtømmer, ved at
man borthugger ell. bortskærer saa meget
Træ, at Tværsnittet bliver en Firkant, eventuelt
med afrundede Hjørner.
E. Su.
Heluan, By med talrige varme Svovlkilder,
c. 0,5 km fra Kairo (med hvilken der er
Jernbaneforbindelse), midt i den arab. Ørken ved
Foden af Mokkatam-Bjerget. Byen har kun
140 Huse, men en godt indrettet Badeanstalt
og store Hoteller. Badet søges især for
Hudsygdomme, Syfilis og Reumatisme, benyttes
ogsaa som Luftkursted. Sæson fra midt i Septbr
til midt i Apr.
E. F.
Helvad (ell. Heldvad), Niels, dansk
Forf., f. 27. Oktbr 1564 i Hellevad ved
Aabenraa, d. 23. Aug. 1634 i Kbhvn. Efter at have
afsluttet sine teologiske Studier ved Univ. i
Rostock, blev han 1590 Faderen Hans Nissens
Efterfølger som Præst i Hellevad og Egvad og
begyndte s. A. at udgive sine Almanakker,
først paa Tysk, senere tillige paa Dansk, og
vedblev dermed, saa længe han levede. Der
fortælles, at han efter Anmodning stillede den
gottorpske Gehejmeraad og
Kirkeraadspræsident Johan von Wowern’s Nativitet, der ikke
faldt ud efter Ønske, og at dette var Grunden
til H.’s senere Modgang; men en anden Grund
laa vistnok i, at H. som Lutheraner ikke kunde
bøje sig for den gottorpske Kirkestyrelse, der
den Gang var udpræget reformert. H. blev
uden Lov og Dom afsat af von Wowern 1609,
indsat igen af Hertugen 1611, men atter
afskediget 1612. Han opholdt sig i Svendborg
1613—15, og Kong Christian IV, der personlig
lærte ham at kende, udnævnte ham til sin
Kalendariograf og tog ham undertiden med
paa sine Rejser; men ellers boede han i Kbhvn
til sin Død. Kjøbenhavnske Borgere, og især
Renteskriverne, samledes gerne med ham om
Aftenen paa Vinkælderne, hvor der var
Lejlighed til at lokke hans Vid frem. Han kunde
være humoristisk, men ogsaa paa samme Tid
skarp og bitter, saavel i Skrift som i Tale.
Efter hans egen Beretning var nogle af hans
Almanakker trykte i meget stort Oplag, og til
hver af dem hørte gerne et Prognostikon med
Vejrforudsigelser efter astron. Regler; han
udgav desuden nogle Prognostika i Kvartformat,
nogle Flyveskrifter ang. Kometer, Jordskælv,
Oversvømmelser m. m., i Reglen med moralsk
ell. religiøs Udlægning, og han virkede i det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
